Kontakt
Ditte-Marie Runge
Sekretær for Ældrerådet
Telefon: 98 45 62 52
E-mail: dmbo@frederikshavn.dk
Fra mandag den 24. november til mandag 8. december 2025 kan alle, der er fyldt 60 år stemme til Ældrerådsvalget. Valget er et digitalt valg, og du får besked, når du kan stemme
Til Ældrerådsvalget 2025 skal der vælges 7 medlemmer til Ældrerådet.
Medlemmerne af Ældrerådet skal vælges ved direkte valg. Det betyder at medlemmerne skal vælges som enkeltpersoner, og ikke som repræsentanter for politiske partier, interesseorganisationer mv.
Ældrerådet fungerer som bindeled mellem kommunen og borgerne. Ældrerådet har mulighed for indflydelse på udformningen af ældrepolitikken i kommunen, og gennem Ældrerådet har borgerne mulighed for at drøfte og følge processer og resultater af kommunens tilbud til ældre borgere.
Selve valget afholdes i perioden 24. november til 8. december 2025 og foregår som digitalt valg.
Borgere, der har fast bopæl i Frederikshavn Kommune og er fyldt 60 år på sidste valgdag den 8. december, er stemmeberettigede til Ældrerådsvalget.
I din digitale post vil du få besked, når du kan stemme. Er du fritaget for digital post, får du beskeden med et almindeligt brev.