Styrelsesvedtægt
Se arbejdsfordelingen mellem byrådet og de 8 politiske udvalg i styrelsesvedtægten
Styrelsesvedtægten for Frederikshavn Byråd indeholder de nærmere regler for kommunens styrelse, herunder fordelingen af arbejdsopgaver mellem udvalgene, vederlag mv.
§ 1
Frederikshavn Byråd består af 29 medlemmer.
Stk. 2 Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jf. § 6 i lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven).
§ 2
De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af byrådets møder fastsættes i byrådets forretnings- orden (i det følgende kaldet forretningsordenen), jf. styrelseslovens § 2.
Stk. 2. Stedfortræderen for et medlem skal indkaldes ved ethvert lovligt forfald uanset den forventede varighed. Lovligt forfald forstås i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov.
§ 3
De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med byrådets møder fastsættes i forretningsordenen, jf. styrelseslovens §§ 8 og 30.
§ 4
Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglig leder af kommunens samlede administration, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV.
Stk. 2. Borgmesteren drager omsorg for, at der ved sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden byrådet træffer beslutning i sagen.
Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition herunder, at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borg- mesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition.
§ 5
Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Social- og Indenrigsministeriet og byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for byrådet.
§ 6
Følgende udvalg nedsættes:
-
- Udvalget for Økonomi og Strategi
- Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse
- Udvalget for Ældre, Social og Handicap
- Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse
- Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur
- Udvalget for Børn, Unge og Familier
- Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser
- Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund
§ 7
For ethvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgsbeslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit synspunkt.
Stk. 2. Ved et udvalgsmedlems lovlige forfald kan den pågældende valggruppe indkalde en stedfortræder fra samme valggruppe til udvalgsmødet, uanset at forfaldet ikke forventes at have en varighed af 1 måned.
Stk. 3. Når et udvalgsmedlem må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en bestemt sag, der skal behandles i et udvalgsmøde, kan den pågældende valggruppe indkalde en stedfortræder fra samme valggruppe til at deltage ved behandlingen af den pågældende sag.
§ 8
Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, og i fornødent omfang med inddragelse af Udvalget for Økonomi og Strategi og borgmesteren, jf. styrelseslovens §§ 18 og 31 a.
§ 9
De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til byrådet gennem Udvalget for Økonomi og Strategi, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige.
§10
Udvalget for Økonomi og Strategi består af borgmesteren, der er født formand for udvalget, samt 8 af byrådets øvrige medlemmer.
Stk. 2 Udvalget varetager forvaltning af:
-
- Anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens § 18, § 21 og kapitel V
- Løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder
- Erhvervs- og turistmæssige forhold
- Procesoptimering, servicekultur og forenklingsinitiativer på tværs af kommunen
- Skagen Havn og Frederikshavn Havn
- Selskaber
- Ejendomsområdet
- Drift og vedligehold af kommunale ejendomme, herunder vedligeholdelse af kommunale boliger på ældreområdet
- Forberede sager vedrørende byggeri og anlæg
- Køb og salg af fast ejendom
- Beredskabet, herunder cybersikkerhed
- Støttet alment byggeri
- Økonomisk planlægning, gældsætning og garantiforpligtelser
- Forsikring og indkøb
- Digitalisering og IT-strategi
- Markedsføring
- Kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde
- Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner
- Kommunens whistleblowerordning
Stk. 3. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.
Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og varetager samordningen af løsningen af kommunens planlægningsopgaver.
Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til byrådet om planforslagene.
Stk. 5. Udvalget foretager indstilling til byrådet vedrørende køb og salg af fast ejendom samt foretager indstilling til byrådet om pantsætning af fast ejendom.
Dog kan Kommunaldirektøren og Direktøren for de tekniske områder sammen godkende og afslutte handler med salg af mindre arealer såfremt at arealet ikke selvstændigt kan bebygges, at salgsprisen ikke overstiger 100.000 kr. og at køber afholder alle omkostninger forbundet med handlen.
Stk. 6. Udvalget tager beslutning om fremlæggelse og endelig vedtagelse af lokalplaner med kommuneplantillæg uden foroffentlighedsfase.
Stk. 7. Udvalget udarbejder indstillinger til byrådet om fremlæggelse af lokalplaner med kommuneplantillæg som indeholder formålsændringer planmæssigt.
Stk. 8. Udvalget udarbejder forslag og indstillinger til byrådet om anlægsopgaver. Forslag og indstillinger udarbejdes i samarbejde med relevante stående udvalg og underliggende fagcentre.
Stk. 9. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om kommunens regler for økonomisk styring, jf. styrelseslovens § 42, stk. 7.
Stk. 10. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg.
Stk. 11. Udvalget varetager planlægning, koordinering og gennemførelse af vedligeholdelse af kommunens bygninger samt bygninger, tilhørende selvejende institutioner, som byrådet har indgået overenskomst med.
Stk. 12. Udvalget har ansvar for og administrerer alle anlægsopgaver inden for ejendomsområdet
§ 11
Udvalget fastsætter regler om:
-
- Indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jf. § 12
- Omfang kommunens værdier skal forsikres
- Samordning af kommunens indkøbsfunktion
§ 12
Udvalget fører tilsyn med:
-
- at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde
- at forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsførelse er forsvarlig
- at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden byrådets samtykke
- at den regnskabsmæssige supplementsperiode ikke løber længere end til udgangen af februar måned i det efterfølgende år
- at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde
- løn- og ansættelsesforhold for personale i de selvejende institutioner, jf. styrelseslovens § 67
§ 13
Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse består af 5 medlemmer
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sundhedsmæssige opgaver, herunder
opgaver vedrørende:
-
- indsatserne som følge af ny folkesundhedslov
- forebyggende og sundhedsfremmende aktivitet, herunder forebyggende hjemmebesøg
- takstbetaling til sygehuse og andre regionale sundhedstilbud
- opgaver vedrørende kommunens sundhedsinstitutioner og selvejende institutioner, som byrådet har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser efter sundhedslovgivningen, bortset fra sådanne, der er henlagt til andre udvalg
- hjemmesygepleje
- forebyggende sundhedsindsats for børn og unge, herunder sundhedspleje og tandpleje (inkl.
specialtandpleje)
Fagudvalg for folkesundhedslov, forebyggelse, sundhedsråd og samarbejde med civilsamfund:
-
- ydelser til frivilligt socialt arbejde (§18)
- genoptræning efter sundhedsloven
- forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, herunder forebyggende hjemmebesøg
- vederlagsfri fysioterapi
- leverandøropgaver for Sundhedsrådet
- Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU)
- psykiatriopgaver, som ikke er henlagt til andre udvalg
- sundhedsfremme og borgervendte forebyggelsesaktiviteter
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner, inden for udvalgets område, samt vedrørende institutioner under udvalgets område.
Frederikshavn Kommunes opgaver og funktioner i forhold til det regionale sundhedsråd.
§ 14
Udvalget for Ældre, Social og Handicap består af 5 medlemmer
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ældre, sociale og handicap opgaver, herunder opgaver vedrørende:
-
- indsatserne som følge af ny ældrelov
- kommunens sociale institutioner, og selvejende institutioner, som byrådet har indgået overenskomst med, for at opfylde kommunens forpligtigelser efter Social- og Ældrelovgivningen, bortset fra sådanne, der er henlagt til andre udvalg
- ydelser på det sociale og ældremæssige område
- plejecentre, hjemmepleje og ældreliv
- visitation og støtte efter servicelovens bestemmelser
- hjælpemidler og boligindretning
- sociale tilbud til voksne borgere, herunder misbrugsindsatser, botilbud og beskyttet beskæftigelse
- handicapområdet, herunder specialiserede indsatser til borgere med varige funktionsnedsættelser
- civilsamfundssamarbejder
- sammenhængende pleje- og omsorgsforløb
- kvalitet og kontinuitet i ældreplejen
- udvikling af handicapområdet og sociale indsatser
Stk. 4. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende
-
- drift af kommunens boliger for ældre
- hjælpemiddelområdet
Stk. 5. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner, inden for udvalgets område, samt vedrørende institutioner under udvalgets område.
§15
Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse består af 5 medlemmer
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder:
-
- beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet
- særlig fokus på implementering af Beskæftigelsesreform frem mod 2030
- myndighed/sagsbehandling på beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet – fx dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse/fleksjob.
- sagsbehandling og myndighed på voksensocialområdet (for unge 18-30 år, som ikke er tilkendt pension)
- sagsbehandling på ungestøtte til unge 18-23-årige på børnesocialområdet.
- koordinering af uddannelses-, social- og beskæftigelsesindsatsen (den kommunale ungeindsats) for aldersgruppen 7. klasse - 30 år
- virksomhedsservice: Rekruttering, fastholdelse og opkvalificering
- partnerskaber med relevante aktører i beskæftigelsesindsatsen – fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilorganisationer i Ungebølgen
- vejledning om valg af uddannelse og erhverv - herunder ungdommens uddannelsesvejledning
- samarbejde med relevante parter og aktører – herunder A-kasser, praktiserende læger, psykiatrien, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund mm.
- beskæftigelsesordninger herunder virksomhedsrettede tilbud, interne- og eksterne beskæftigelsestilbud samt nytteindsats
- afgørelser om fleksjob og førtidspension
- visitation til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og til forberedende grunduddannelse (FGU)
- hjælp og støtte til unge ml. 18-30 år efter sociale lovgivninger – herunder forebyggende indsatser, bostøtte, anbringelser/botilbud mv.
- boliganvisning til flygtninge/indvandrere mv.
- danskundervisning til voksne flygtninge/indvandrere og andre udlændinge
- ydelsesudbetaling
- kontrolenheden
- borgerservice
- samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner, inden for udvalgets område, samt vedrørende institutioner under udvalgets område.
§16
Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden forfølgende områder:
-
- FN´s 17 verdensmål
- natur- og miljøudvikling, naturbeskyttelse og naturgenopretning
- klimastrategi
- vandløb, søer og havmiljø
- veje og myndighed (trafiksikkerhed og vintervedligeholdelse)
- byggemodning
- parkeringskontrol
- kollektiv trafik (hyre-, rute- og fragtbilkørsel)
- udvikling af en alternativ kollektiv trafikbetjening i landdistrikterne
- lystbådehavne
- grønne områder (Parker og idrætsanlæg mm.)
- samarbejde med fælleskommunale og statslige samt selvejende institutioner, private virksomheder og kommuner inden for udvalgets område
- udlån, udleje, forpagtninger og andre benyttelsesaftaler
- grønt råd og grøn trepart
- kystbeskyttelse
- offentlige og private veje
- navne til gader og veje mv.
- spildevand og vandforsyning, i det omfang dette ikke er udskilt i selvstændige selskaber
- varmeforsyning i det omfang dette ikke er udskilt i særskilte selskaber
- kommunale rekreative områder
Stk. 4. Udvalget varetager forvaltningen af:
-
- udlejning af kommunens faste ejendomme og grundarealer dog ikke boliger for ældre
Stk. 5. Udvalget varetager drift og vedligeholdelse af:
-
- offentlige veje
- kloak- og spildevandsanlæg, i det omfang dette ikke er udskilt i særskilte selskaber
- kommunale rekreative områder, herunder kommunale skove, vandløb, parker, campingpladser, legepladser og badestrande
- kommunale rekreative havne.
Stk. 6. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner under udvalgets område.
§17
Udvalget for Børn, Unge og Familier består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder:
-
- daginstitutioner, specialbørnehaver og dagpleje for børn samt pladsanvisning
- specialskoler og specialundervisning for børn
- sociale foranstaltninger for børn og unge
- personrettet tilsyn med private døgnpleje, plejefamilier, netværksfamilier mv.
- forebyggende opgaver og integrationsindsatsen rettet mod børn og unge
- institutioner, som byrådet har indgået overenskomst med, for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område
- pædagogisk, psykologisk- og familierådgivning, herunder lettilgængelige tilbud
- samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område
- vejledning af unge i folkeskolen i samarbejde med Ungecentret
- folkeskoler, specialundervisning og skolefritidsordninger
- ungdomsskole, SSP, fritids- og ungdomsklubber samt øvrig ungdomsindsats
- forebyggende indsats for børn, herunder socialindsats, psykologisk og specialpædagogisk rådgivning, og ekstra indsats for børn og unge med særlige behov
Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner mv. inden for udvalgets område.
§ 18
Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder:
-
- myndighedsadministration af affaldsområdet og øvrige forsyningsområder
- vurdering af Virkninger på Miljøet efter Miljøvurderingsloven (VVM)
- sektorplanlægning på miljø- og forsyningsområdet vedr. affald, forurening, spildevand og drikkevand
- opkrævning af forsyningsgebyrer og ejendomsskat
- BBR
- sammenhængende myndighedsbehandling for virksomheder samt af nye bygge- og anlægsprojekter (Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven og Naturbeskyttelsesloven og Byggetilladelser)
- administration af lokalplaner
- lokalplanlægningsforberedelse
- byfornyelse
- landzoneadministration
- planloven
- naturbeskyttelsesloven
- byggeloven
- planstrategien
- byfornyelse og boligforbedring
- myndighedsbehandling af miljø- og vandløbslovgivningen
- ejendomsregisterlovene
- udarbejdelse af bygge- og boligprogram
- handleplaner, jf. miljømålsloven
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om kommune- og sektorplaner for de i stk. 3 omtalte områder.
Stk. 5. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Udvalget for Økonomi og Strategi om kommune- og sektorplaner for de i stk. 3 omtalte områder, samt lokalplaner med kommuneplantillæg, der indebærer en foroffentlighedsfase.
Stk. 6 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Udvalget for Økonomi og Strategi om lokalplaner med kommuneplantillæg uden foroffentlighedsfase.
Stk. 7. Udvalget tager beslutning om fremlæggelse og endelig vedtagelse af lokalplaner der er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Stk. 8 Udvalget godkender projektforslag vedrørende kollektive varmeforsyningsanlæg.
§19
Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder:
-
- biblioteker
- folkeoplysning og foreninger
- idræt
- kulturelle aktiviteter
- biografer
- musikskole og andre musikaktiviteter
- museer
- teater
- udlån og udleje af kultur- og fritidsfaciliteter
- landdistriksudvikling, lokalråd og borgerdrevne initiativer
- frivillighed, civilsamfundssamarbejder og nærdemokrati
- byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger, herunder byforskønnelsespuljen
Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner mv. inden for de i stk. 3 nævnte fagområder i samarbejde med andre udvalg. Samt vedrørende institutioner under udvalgets område.
§ 20
Formanden for Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse oppebærer et vederlag, som udgør 10 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 2. Formanden for Udvalget for Ældre, Social og Handicap oppebærer et vederlag, som udgør 10 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 3. Formanden for Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse oppebærer et vederlag, som udgør 20 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 4. Formanden for Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur oppebærer et vederlag, som udgør 20 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 5. Formanden for Udvalget for Børn, Unge og Familier oppebærer et vederlag, som udgør 20 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 6. Formanden for Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser oppebærer et vederlag, som udgør 20 % af borgmesterens vederlag.
Stk.7. Formanden for Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund oppebærer et vederlag, som udgør 20 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 8. Formand og næstformand for det i henhold til den sociale lovgivning nedsatte Børn- og Ungeudvalg oppebærer et vederlag. For formanden udgør vederlaget 8 % af borgmesterens vederlag, for næstformanden udgør vederlaget 4 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 9. Den i stk. 1-8 nævnte vederlæggelse ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget formandshvervet.
§ 21
Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jf. § 20, stk. 1-8.
Stk. 2. Funktionsvederlag kan højest oppebæres i en uafbrudt periode på 9 måneder.
§ 22
Frederikshavn Kommunes repræsentant i det regionale sundhedsråd er formand for Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse.
Stk. 2. Stedfortræder for formand i sundhedsrådet er formanden for Udvalget for Ældre, Social og Handicap.
§ 23
Sammen om Fremtidens Fællesskaber - er afsættet for den styrkede sammenhængskraft i kommunen. Det går på tværs af kommunens områder og omhandler henholdsvis det gode børne-, unge- og familieliv, det gode ældreliv, et stærkt kultur-, fritids- og foreningsliv samt vækst og grøn omstilling.
Hvordan ser fremtidens velfærd ud i Frederikshavn Kommune? Fremtidens velfærd skal skabes i et stærkt fællesskab mellem kommunen og civilsamfundet.
Det handler om at styrke samarbejdet med civilsamfundet og om at udvikle fremtidens velfærd i tæt samarbejde med borgere, erhvervslivet samt fritids- og foreningslivet.
Alle tager ansvar for eget liv og udnytter egne evner, samtidig med at vi hjælper borgere, når behovet opstår.
Sammen om Fremtidens Fællesskaber er formuleret på baggrund af en inddragende proces mellem borgere og politiker på dialogmøder i hele kommunen.
Det skal omsættes i konkrete handlinger i de enkelte udvalg i den kommende periode. Det skal ske gennem målrettede involverings- og inddragelsesprocesser mellem fagudvalgene, borgere, erhvervsforeninger, handelslivet så der gennem dialog og møder, kan ske udvikling af vores kommune gennem fremtidens fællesskaber. Alle udvalg forpligter sig på at involvere sig aktivt og lyttende i det tværgående politiske arbejde og deltagelse og understøttelse af min. 2 årlige borgermøder.
Sammen om Forsvaret - sætter en fælles retning og bygger på samarbejde – på tværs af byer, erhverv, foreninger, institutioner og kommunen. Der fokuseres på fem centrale områder i udvalgenes og byrådets arbejde:
-
- At tiltrække og fastholde borgere
- At sikre kvalificeret arbejdskraft
- At styrke samarbejdskulturen
- At understøtte erhvervsudvikling
- Og at skabe velfærdsudvikling
Vi skal være koordinerende og faciliterende og kommunikerende. Der skal sikres fremdrift og sammenhæng gennem udvalgsarbejdet. Det sætter retningen – nu skal vi i fællesskab skabe resultaterne - og skabe resultater, der kan gavne hele kommunen.
§ 24
Denne vedtægt træder i kraft den 13. januar 2026.
Stk. 2. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Ankestyrelsen underrettes om foretagne ændringer.
Således vedtaget af Frederikshavn Byråd den 7.1.2026 og den 13.1.2026.
Jon Andersen
Borgmester
og
Thomas Eriksen
Kommunaldirektør