Er du klar, når krisen kommer?
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at borgere skal kunne klare sig i 3-døgn, hvis eller når en krisesituation opstår
Er du klar, når krisen kommer?
Verden har forandret sig, og vi hører ofte i medierne, at risiko- og trusselsniveauet er stigende.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i efteråret 2024 udsendt anbefalinger om, at alle borgere i Danmark skal have et 3-døgnsbedredskab, så vi kan klare os med mad og drikke, høre FM-radio og har varmt tøj og tæpper.
Nedenfor finder du råd om, hvordan du kan opbygge dit hjemmeberedskab. Rådene er vejledende. Nogle gange giver det bedre mening at forberede sig sammen med familie, venner eller naboer. Tænk over, hvad der giver mening i din situation. Måske har du pårørende, som kan have brug for hjælp til at opbygge hjemmeberedskabet.