Gå til hovedindhold
Skagen

Besøg i Anchers Hus

D.M. Kongen og Dronningen besøger Anchers Hus i Skagen - et unikt og velbevaret kunstnerhjem

Anchers Hus - facade ud til Markvej

Indhold

    Kl. 15.05: Kongeparret besøger historisk kunstnerhjem

    Kongeparret skal opleve Anchers Hus, hvor de bliver vist rundt i kunstnerparrets hjem af museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen og bestyrelsesformand Bjarne Kvist.

    Anchers Hus dannede rammen om kunstnerparret Anna og Michael Anchers liv og deres datter Helgas opvækst. Det blev centrum for kunstnerfællesskabet i Skagen, og her kom lokale bekendte såvel som kunstnervenner som P.S. og Marie Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen, Holger Drachmann og mange flere. Huset rummer familiens store kunstsamling og fascinerende interiør fra nysgerrige kunstneres lange liv.

    Under besøget i Anchers Hus vil der være fokus på historiske fortællinger om familien Anchers liv og kunst og museumsfaglige perspektiver på den ganske særlige opgave at bevare et husmuseum.

    Michael og Anna Ancher boede i huset til deres død i hhv. 1927 og 1935. Helga Ancher arvede huset, og formulerede i sit testamente ønsket om, at huset skulle bevares som museum for eftertiden. Det åbnede som fondsdrevet museum i 1967, tre år efter Helga Anchers død, og fusionerede i 2014 med Skagens Museum, der har drevet det lige siden.

    Anchers Hus med Plesners tilbygning