Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelse: Hvad er Frederikshavns DNA?
Frederikshavn Kommune har i juni sendt et spørgeskema ud til alle, som bor i Frederikshavn byområde og i Kilden for at undersøge byens identitet og kendetegn. Her kan du se, hvordan respondenterne har svaret.
I juni 2024 har Frederikshavn Kommune sendt et spørgeskema ud til alle, som bor i Frederikshavn byområde og i Kilden for at undersøge byens identitet og kendetegn.
Resultatet af undersøgelsen er nu klar og præsenteret for projektets styregruppe.
Projektets styregruppe består af Marianne Bredevang, administrerende direktør i Quality Hotel the Reef, Jan Michael Madsen, direktør for Tordenskiold Fonden, Dan Kobberup, handelschef for FREDERIK, Karl Erik Slynge, koncerndirektør for Trigon og kommunaldirektør Thomas Eriksen.
Styregruppen skal nu arbejde videre med, hvad resultatet af undersøgelsen konkret skal munde ud i.
De foreløbige resultater findes herunder.
Hvem har svaret på spørgeskemaundersøgelsen?
20.835 har modtaget spørgeskemaet, som Frederikshavn Kommune har sendt til alle på 15 år og opefter, som bor inden for byzonen i Frederikshavn og i boligområdet Kilden.
I alt er 5.230 respondenter gået i gang med at svare på spørgeskemaet, og 4.236 har gennemført. Det svarer til, at 20,3 procent af dem, der har modtaget spørgeskemaet, har gennemført det.
Frederikshavnerne bidrager gerne, men mest dem på 60-69 år
Den aldersgruppe, hvor flest har svaret på spørgeskemaet er de 60-69-årige. I det hele taget er der en overvægt af besvarelser i den ældre del af aldersgrupperne. Over halvdelen af respondenterne, mere præcist 52,2 procent, er over 60 år.
Det passer også nogenlunde med, at 38 procent af respondenterne svarer, at de er pensionister, hvor 43 procent svarer, at de er i arbejde. De sidste 19 procent dækker over lærling/elev, studerende, selvstændig/freelancer, ledig og førtidspensionist.
Her er det selvfølgelig interessant at se på, hvor repræsentativ svarprocenten er sammenlignet med den reelle sammensætning af aldersgrupperne i Frederikshavn og Kilden. I grafen nedenfor vises den procentvise sammensætning af befolkningen fordelt på aldersgrupper. Det er den blå kurve.
Den røde kurve viser den procentvise fordeling af respondenter. Forskellen mellem kurverne viser, i hvilke aldersgrupper respondenterne er overrepræsenterede eller underrepræsenterede sammenlignet med den procentvise sammensætning af befolkningen.
Der er en overvægt af kvinder, som har svaret på spørgeskemaet. Helt præcist er 53 procent af respondenterne kvinder, og 46 procent er mænd. Den sidste procent er dem, som identificerer sig som et andet køn.
Flest tilflyttere har svaret og mest i den nordlige del af byen
Ser vi på boligområder, så har flest svaret i den nordlige ende af Frederikshavn. Her er der en overrepræsentation af personer, som bor i den nordlige og sydlige ende af byen sammenlignet med den procentvise sammensætning af befolkningen fordelt på boligområder. Øst og vest er underrepræsenterede.
45 procent af respondenterne svarer, at de er tilflyttere. 41 procent svarer, at de har boet her altid, og 14 procent er tilbageflyttere. Og det er interessant viden, når vi ser nærmere på spørgsmålet om, hvad der skal til for at kunne kalde sig frederikshavner. Se mere i afsnittet "Hvem er frederikshavnerne, og hvornår er man frederikshavner"?
Fritekstsvar: "Vi mangler en Bilka"
Spørgeskemaet indeholder en del fritekstsvar, som kræver tid af respondenterne at svare på. Alligevel har rigtig mange brugt tid på at skrive svar i fritekstfelterne.
Nogle svar er helt op til 15 linjer lange, mens andre kan være en smiley, en tekst på ukrainsk eller blot ordet ”bonderøv”.
De fleste svarer dog kort og korrekt på spørgsmålene. Enkelte respondenter har også set spørgeskemaet som en mulighed for ytre sin mening eller bidrage med, hvad kommunen bør gøre – uafhængigt af spørgsmålet.
For eksempel svarer en respondent på spørgsmålet om, hvordan frederikshavnere er, at vi både bør få Bilka og flere koncerter ligesom Aalborg.
Med andre ord bidrager respondenterne gerne med deres holdninger.
Hvem er frederikshavnerne, og hvornår er man frederikshavner?
Man er ikke frederikshavner, når man er tilflytter – eller hvad?
Kommentarerne på Facebook og fritekstsvarene i undersøgelsen indikerer, at man skal være født og opvokset i byen for at kunne kalde sig frederikshavner. I fritekstsvarene svarer respondenterne på, hvorfor de ikke føler sig som frederikshavnere, hvis de har svaret nej til det på et foregående spørgsmål. Det gør 18 procent. Og her er rigtig mange svar, at de er tilflyttere, og derfor ikke føler sig som frederikshavnere.
Alligevel svarer 37 procent af alle respondenter, at man blot skal bo i Frederikshavn, når de svarer på spørgsmålet om, hvad der skal til for at kunne kalde sig frederikshavner.
35 procent svarer, at man skal være født/opvokset i byen, og 14 procent mener, at man både skal være født/opvokset i byen og bo her. De resterende 14 procent mener, at man også skal have familiær tilknytning udover at være født/opvokset her.
Lægger man de svarmuligheder sammen, som alle indeholder betingelsen, at man skal være født/opvokset i Frederikshavn, så er det samlet set 63 procent, som svarer det.
Alligevel svarer 58 procent på et andet spørgsmål, at det er nutiden og vores handlinger her og nu, der definerer, hvem vi er. 32 procent mener, det er fortiden og 10 procent mener, det er vores tanker om fremtiden. På den måde er der ikke helt overensstemmelse mellem, hvad man generelt mener, er definerende for, hvem man er, og hvad der skal til for at definere sig som frederikshavner.
Når man har sagt A, kan man ikke sige B – eller hvad?
I spørgeskemaet bliver respondenterne stillet over for nogle spørgsmål, hvor de skal vælge mellem to yderpunkter:
76 procent er enige i, at frederikshavnerne står fast på det, de kender, og de resterende 24 procent mener, at frederikshavnerne er nytænkende.
85 procent er enige i, at frederikshavnerne er stolte af deres by. De resterende 15 procent mener det modsatte.
De samme procenter gælder for spørgsmålet om respondenterne mener, at frederikshavnerne har en positiv selvopfattelse. Det mener 85 procent.
Men respondenterne kan ikke blive helt enige om, om frederikshavnerne er tilbageholdende og lukkede eller imødekommende og åbne. Det kommer både til udtryk i fritekstsvar og i de to spørgsmålstyper, som spørger til begge dele.
Hvad er Frederikshavn?
Grundlæggende er respondenterne ikke i tvivl om byens identitet. I hvert fald svarer 74 procent, at de er delvist enige eller helt enige i, at byen har en klar identitet. 16 procent er hverken eller og 11 procent er delvist uenig eller helt uenig.
Frederikshavn er en havneby
Men hvad er det så, byen er? Her er der også ret stor enighed; 69 procent er helt enige i, at Frederikshavn er en havneby, og hertil kommer 25 procent, som er delvist enige i det. Kun 6 procent svarer, at de er delvist eller helt uenige i det. Hverken/eller var ikke en svarmulighed.
Til gengæld har respondenterne forskellige opfattelser af, om Frederikshavn er Rødspættebyen. 40 procent er helt enige i det, mens 13 procent er helt uenig. Rødspættebyen ligger dermed på en andenplads i forhold til ”helt enig” og på en førsteplads i forhold til ”helt uenig”.
Rødspætten deler så at sige vandene.
(Næsten) dødt løb mellem Pikkerbakken og Palmestranden
Som en del af spørgsmålene skulle respondenterne rangere ni frederikshavnske seværdigheder på en skala 1-9. Og vinderen blev Palmestranden med et mulehår (eller palmestrå) foran Pikkerbakken. Flest har rangeret Palmestranden som nr. 1, men Pikkerbakken følger skarpt efter og flest har rangeret den som nr. 2.
I bunden ligger Rønnerhavnen, der samlet har fået lavest scorer. Men flest har dog rangeret Frederikshavn Havn til at få sidstepladsen. Dog har en større del også placeret den på førstepladsen, og det giver havnen en suveræn placering som den seværdighed, frederikshavnerne er mest splittet over.
Hvordan bliver Frederikshavn opfattet?
På spørgsmålet om, hvordan respondenterne tror, andre opfatter Frederikshavn, er svarene primært neutrale.
52 procent svarer, at de mener, at byen opfattes neutralt. 32 procent siger positivt og 16 procent siger negativt.
Fritekstsvarene handler ofte om fordelene ved naturen, men gågaden kritiseres en del for at opfattes som kedelig.
Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan andre, som bor i kommunen, men ikke i Frederikshavn by, opfatter byen, så er svaret mere negativt. Her mener 19 procent, at byen opfattes negativt, og 27 procent mener, byen opfattes positivt.
Flere af fritekstsvarene giver en begrundelse i, at det trækker tråde tilbage til kommunesammenlægningen, og at de andre byer ”føler” sig overset. Nogle skriver også, at Sæby og Skagen er byer med hyggeligere miljøer, og at de derfor ser mere negativt på Frederikshavn. Derudover nævner flere havnen og økonomi.
Frederikshavnerne opfattes som stolte af deres by
Men respondenterne ser positivt på byen forstået på den måde, at 73 procent er helt enige eller delvist enige i, at de er stolte af at bo i Frederikshavn. Kun seks procent er delvist eller helt uenige i udsagnet. 21 procent er hverken eller.
Derudover svarer 85 procent af respondenterne, at de opfatter frederikshavnerne som værende stolte af deres by.
Respondenterne er også mere positive end negative, når det kommer til byens fremtid. 47 procent svarer, at de er optimistiske og tror på positiv udvikling. 24 procent svarer, at de neutrale og afventende, og 29 procent svarer, at de bekymrede og ser udfordringer.