Bangsbo-området
Besøg byens åndehul og bliv rigere på oplevelser. Det smukke Bangsbo-område inviterer til oplevelser for hele familien
Nyd den pragtfulde natur, de historiske bygninger, freden og idyllen, kulturen, udsigtspunkterne, kondistierne, naturlegepladsen, dyrelivet og botanikken.
Snyd ikke dig selv for et besøg i det dejlige område!
Det smukke område er perfekt til udeliv, hvad enten du holder af en hyggelig travetur, en rask løbetur eller en tur på mountainbike.
5 skønne ruter i Bangsbo-området
- Gul rute er 2,3 kilometer
- Rød rute er 2,7 kilometer
- Blå rute er 5 kilometer
- Kongestien er 8 kilometer
- Dronningestien er 3 kilometer
Både Blå rute og Dronningestien går forbi Pikkerbakken, hvor du bør unde dig selv et lille hvil, og bare nyde den smukke udsigt ind over byen og havnen.
Kort over ruterne
Herunder finder du et kort over alle ruterne i Bangsbo-området. Nogle af ruterne krydser hinanden, og derfor kan det være en fordel at markere den rute, som du vil lære mere om.
Bangsbo-området byder på oplevelser året rundt.