Kontakt
Virksomhedsservice
Telefontider
Mandag til onsdag kl. 8.00 - 15.00
Torsdag kl. 8.00 - 17.00
Fredag kl. 8.00 - 14.00
Når dine medarbejderne har de rette kompetencer, er din virksomhed godt rustet til fremtidens vækstmuligheder
Du kan få hjælp af vores virksomhedskonsulenter til at kortlægge dit behov for at opkvalificere og iværksætte målrettet efteruddannelse af dine medarbejdere.
Vi samarbejder med de lokale uddannelsesinstitutioner, som kan hjælpe med at finde frem til konkrete muligheder for efteruddannelse.
Send dine medarbejdere på efteruddannelse, mens vikarer klarer arbejdet i uddannelsesperioden. Vi hjælper dig med at tilrettelægge forløbet og med at finde relevante vikarer.
Du kan søge om tilskud til at opkvalificere nye medarbejdere, som går fra ledighed til ordinære stillinger
Et revisionsfirma har brug for en pålidelig og stabil bogholder og ansætter derfor en ældre kvinde, som tidligere har arbejdet i en økonomiafdeling. Hun har været ledig i 18 måneder, så for at komme ajour med udviklingen, søger virksomheden om et fire ugers bogføringskursus. Jobcenteret dækker kursusudgifterne, men virksomheden betaler almindelig løn, mens hun er på kursus. Efter en måned er hun klar til at indgå på lige fod med de andre bogholdere i firmaet.
Kontakt Virksomhedsservice på tlf. 98 45 65 85 og hør nærmere om mulighederne og procedurerne for opkvalificering af ledige ved ansættelse.
Med voksenlærlingeordningen kan du oprette lærlingepladser til ledige og ikke-faglærte ansatte over 25 år og få tilskud til lønnen. Brug ordningen og få en medarbejder, som ofte har en del erhvervserfaring og er klar til et større ansvar fra første dag.
Voksenlærlingeordningen giver din virksomhed mulighed for at opkvalificere egne medarbejdere, eller for at ansætte en ny medarbejder som voksenlærling, og dermed være med til at forebygge fremtidig mangel på faglært arbejdskraft i virksomheden.
Du kan få tilskud, hvis ansættelsen sker inden for et fag, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
En realkompetencevurdering er første skridt på vejen til at hjælpe med at løfte en medarbejder fra ufaglært til faglært
Med en realkompetencevurdering har du mulighed for at få synliggjort og anerkendt dine medarbejderes realkompetencer. En realkompetencevurdering er relevant for ufaglærte medarbejdere og medarbejdere, der ikke har en faglig uddannelse inden for det område, hvor vedkommende arbejder.
Dine medarbejdere har sikkert en masse erhvervserfaring i bagagen, men måske ikke papirer på deres kompetencer. En realkompetencevurdering kan være en vej til at få papir på alt det, de allerede kan. En realkompetencevurdering er særlig relevant, hvis du overvejer at lade en medarbejder starte på en uddannelse med henblik på at blive faglært.
En realkompetencevurdering er gratis, og den kan foretages inden for de fag og fagniveauer, som udbydes af den enkelte uddannelsesinstitution.
Kontakt Virksomhedsservice på tlf. 98 45 65 85, hvis du vil vide mere.