Kontakt
Center for Teknik og Miljø
Telefon: 98 45 50 00
Som grundejer skal du sørge for at holde hække og øvrig beplantning klippet og beskåret, så beplantningen ikke når ud over veje, fortove, stier, cykelstier og rabatter
Alle skal kunne færdes på veje, fortove og stier uden at blive generet af udhængende grene, brede hække eller anden beplantning.
I byområder er det grundejeren, som skal sikre, at der er langs veje, fortove og stier er beskåret buske, hæk, træer og levende hegn, og holde fortovet ud for sin ejendom ren.
På landet er det indehaveren af en vejret, det vil sige de vejberettigede, der skal holde private fællesveje i god og forsvarlig stand. Det betyder at hække, træer og anden beplantning er beskåret, opstammet eller fjernet, så det ikke hænger ud over vejarealet og generer færdslen. Hvis der er flere vejberettigede, fordeler de ofte udgifterne imellem sig, alt efter, hvor meget den enkelte anvender vejen.
Vejledende skal der være en frihøjde for beplantning over kørebane og cykelsti på mindst 4,5 meter. Over fortove og rabatter skal frihøjden være mindst 2,5 meter:
Beplantningen må ikke dække for skilte eller skygge for gadelys.
Hvis du og din nabo ikke selv kan finde en løsning på uenigheder om hegn eller beplantning i skellet mellem jer, kan I bede hegnsynet om hjælp.
Du kan give et praj om huller i fortovet, en knækket flise, manglende brosten eller manglende dæksler.
Som udgangspunkt er det grundejeren selv, der skal sørge for hækken ikke går ud over fortovet samt fjerne ukrudt.
Det er dit eget ansvar, at både fortov, rendesten og nedløbsriste ud for din grund er renholdt.
Det er dit ansvar at følgende bliver gjort på det fortov, der er ud for din grund:
På private fællesveje skal boligejer/grundejer renholde både fortovet og kørebanen/vejbanen.
Du kan give et praj, hvis du opdager bjørneklo i naturen eller uhensigtsmæssigt langt græs og beplantning på kommunens grønne arealer.
Frederikshavn Kommune er som grundejer ansvarlig for driften og dermed græsklipningen på kommunale arealer som skoler, parker og offentlige parkeringspladser, samt langs det ca. 1000 kilometer lange kommunale vejnet og dertil hørende sideanlæg, rabatter og grøfter.
Mange vejrabatter, byparker og kommunale institutioner har fået et mere farverigt og levende udtryk ved at lade græsset gro og udså blomsterfrø. Tiltagene trækker naturen tættere på os alle og forbedrer leveforhold for dyr.
Læs mere om biodiversitet i kommunen
Kommunen klipper græs i boligområder én gang om året. Hvis der er dårlig udsyn klippes græsset to gange årligt.
Serviceniveau og principper for græsklipning i Frederikhavn Kommune 2023-2028
I byzonen er det grundejerens forpligtelse at holde sidearealet mellem fortov og tilstødende matrikel rent og pænt. Bor du ud til en rabat, må du gerne slå græsset udover de gang kommunen slår det. Du må også gerne hjælpe naboen, hvis de ønsker det.
Læs mere om, hvordan du skal holde dit fortov
Græsset ved øvrige vejrabatter og på ubebyggede kommunale grunde klippes to gange årligt.
Du kan give et praj om lavt hængende grene, væltede træer og hvis større grene er knækket og faldet ned.
Frederikshavn Kommune står for drift og vedligehold af de ca. 5000 by- og vejtræer, der findes i kommunen. I kommunens driftsplan for bytræer, kan du læse om, hvordan by- og vejtræer vedligeholdes og driftes.
Driftsplan for byens træer 2023-2033
De kommunale træer har mange naboer, især i de større byer. Derfor får vi hvert år henvendelser fra borgere, der ønsker at fælde eller beskære et vejtræ.
Hvis du ønsker at få fældet eller beskåret et vejtræ, skal du sende en ansøgning.
Du skal udfylde skemaet og sende det elektronisk til post@frederikshavn.dk.
Deadline for henvendelser er 1. april og 1. september. Sagerne behandles løbende.
Ejendomme, Park og Vej varetager driften af træerne i kommunes kommunale skove.
Du kan give et praj om huller i vejen, slaghuller i asfalten, knækkede fliser, oprevne brosted og manglende dæksler. Kommunen udbedrer kun på kommunale veje.
Drejer det sig om en udbedringer på en privat fællesvej, gælder der nogle særlige regler for vedligehold. En privat fællesvej er en ikke offentlig vej, som bruges af flere ejendomme og er åben for offentlig trafik. Hvis du bor på en privat fællesvej, skal du sammen med de andre grundejere selv sørge for vedligeholdelse af vejen. Dette gælder både vejareal, fortov og rabat.