Hvis du på grund af alderdom og svækkelser ikke længere kan besøge en praktiserende tandlæge, kan du blive henvist til omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er for ældre, som modtager daglig og vedvarende hjælp til personlig pleje - og som enten bor
- i eget hjem
- på plejecentre
Plejepersonalet kan hjælpe med at kontakte Frederikshavn Kommunale Tandpleje. Det er Tandplejen, som foretager den endelige visitation og hjælper med yderligere oplysninger og aftale om tilmelding.
Hvad er omsorgstandpleje?
Omsorgstandpleje er et tilbud om:
- hjælp til at pleje mund, tænder og proteser
- regelmæssig rensning og fluorbehandling, hvis du har naturlige tænder
- regelmæssig undersøgelse af tænder, proteser og slimhinder
- behandling af gener og sygdomme i tænder og mundhule
I Omsorgstandplejen kan vi også hjælpe, hvis du har problemer med at tygge og tale.
Sådan får du omsorgstandpleje
En medarbejder fra Frederikshavn Kommunale Tandpleje besøger dig evt. sammen med din hjemmehjælper eller en medarbejder fra det plejecenter, hvor du bor. Sammen finder vi frem til, om du har brug for tandlægebehandling. Det kalder vi for en visitering. Det er valgfrit om du vil tage imod behandlingen.
Du har mulighed for at vælge mellem Frederikshavn Kommunale Tandpleje, en privatpraktiserende tandlæge eller en klinisk tandteknikker.
Hvordan foregår behandlingen?
Undersøgelse kan enten foregå i dit eget hjem, på plejecentret eller ved den kommunale tandklinik på Parallelvej 29 i Frederikshavn eller skoleklinikken på Skagavej 137 i Skagen. Tandklinikken vurderer individuelt, hvor behandlingen kan foregå.
Hvad koster det?
Ved tilmelding til omsorgstandpleje skal du betale 570 kr. (2023-kroner) som et engangsbeløb, der trækkes fra din pensionsudbetaling. Du kommer aldrig til at betale mere end det, uanset hvilken behandling du måtte få brug for.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til Den Kommunale Tandpleje på tlf. 98 45 64 00 - se åbningstiderne nederst på siden.
Socialtandpleje er et gratis tilbud til dig, som er hjemløs eller som ikke kan opholde dig i egen bolig
Hvem er i målgruppen til Socialtandpleje?
Du er i målgruppen, hvis du:
Det er dine sociale forhold, funktionsevne og behandlingsbehov, som giver ret til at benytte socialtandplejen, dette er uafhængigt af dit forsørgelsesgrundlag.
Hvad kan man få hjælp til i Socialtandplejen?
Behandlingen og muligheden for at gennemføre den, tilpasses efter konkret og individuel vurdering af tandlægen i Socialtandplejen.
Hvordan kan du eller en anden modtage tilbud i socialtandplejen?
Hvis du selv har, eller hvis du har observeret eller har talt med en borger i målgruppen, om tandpine eller besvær med at tale eller spise pga. tandtab, kan du/borgeren henvises til Socialtandplejen.
Hvis du/borgeren er interesseret i at modtage tilbuddet, kan du som borger selv ringe til Socialtandplejen eller en medarbejder kan ringe for dig, og vi vil sammen hurtigt og nemt få afklaret, om du kan indgå i Socialtandplejens tilbud.
Socialtandplejen kan kontaktes på:
Klinik Smilla
Parallelvej 29
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 64 00
Udfyld ansøgningsskema
For at modtage hjælp i Socialtandplejen skal der udfyldes et kort ansøgningsskema. Du kan enten selv udfylde det eller få hjælp til udfyldningen.
Du har også mulighed for at vente med at udfylde skemaet til, du har været i kontakt med Socialtandplejen og er sikker på, at du kan få behandling.