Gå til hovedindhold

Orlov til pasning af syge

Hvis du er pårørende til en alvorligt syg eller varigt handicappet, kan du blive ansat som hjælper

Indhold

    Du bliver ansat af kommunen i indtil 6 måneder med henblik på at passe den syge. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor.

    Betingelserne er at:

    • Sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarigt
    • Alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet
    • Plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
    • Den syge eller handicappede har sin egen bolig, og eksempelvis ikke bor på døgninstitution eller i en plejebolig
    • Begge parter - den syge og dig - er enige om pasningsforholdet
    • Kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven

    Hvis du ønsker at søge om orlov skal du kontakte Socialenheden, se nedenfor

    • Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.
    • Du skal have orlov fra dit arbejde eller ophøre med dagpenge/kontanthjælp.

    Du kan ansættes i op til ni måneder.

    Ansættelsen kan deles op i flere perioder.

    Lønnen udgør 25.138 kr. om måneden, takst 2023 (taksten reguleres hvert år den 1. januar).

    Der betales pensionsbidrag med i alt 12 procent hvoraf de 4 procent tilbageholdes i lønnen, mens kommunen betaler 8 procent af lønnen. 

    Hvis du vil læse mere om lovene omkring pasning af nærtstående ved sygdom, kan du læse § 118 i Serviceloven.