Gå til hovedindhold

Tilgængelig bolig

Har du behov for en mere handicapvenlig bolig, kan du søge om støtte til indretning

Indhold

    Hvis du har behov for en mere handicapvenlig bolig, kan du søge Frederikshavn Kommune om støtte. Der kan gives støtte til at ændre den nuværende indretning, eller vi kan hjælpe med at finde en ny og mere tilgængelig bolig. For at modtage støtten, skal du opfylde en række krav.

    Kriterier for støtte

    • Du kan få hjælp til boligændringer, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, så din bolig passer bedre til dig og dine behov - uanset din alder
    • Ændring af din bolig skal være nødvendig, og have til formål at lette din dagligdag, og gøre dig så selvstændig og uafhængig af hjælp fra andre som muligt
    • Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen i ganske særlige tilfælde yde hjælp til at finde en mere tilgængelig bolig

    Eksempler på boligindretning

    • dørtrin fjernes
    • sætte ramper op
    • automatisk åbning af døre
    • gøre adgang til boligen egnet

    Du kan ikke få hjælp til boligændringer, der er istandsættelse eller vedligeholdelse af din bolig.

    Vær opmærksom på, at du normalt ikke kan få støtte til boligindretning, hvis du har fået arbejdet udført, inden bevillingen er givet.

    Sagsbehandlingsfristen

    • 4 uger for mindre boligændringer 
    • 3 måneder på mellemstore boligændringer
    • 8 måneder på store boligændringer
    • 12 måneder på boligskift

    Bor du i lejebolig skal din udlejer/boligselskabet give lov til, at boligen bliver ændret. Du skal selv sørge for at få en godkendelse fra din udlejer.

    Der skal laves en skriftlig aftale med din udlejer, om der skal laves reetablering ved fraflytning - dvs. om det skal ændres tilbage til det oprindelige.

    Hvis vi aftaler, at boligen skal ændres tilbage til det oprindelige, når du flytter, er udgiften en del af bevillingen og noget, som vi betaler.

    Du skal selv sørge for at vedligeholde, reparere og servicere boligændringen.

    Du skal selv sørge for at vedligeholde, reparere og servicere.

    Boligen bliver ikke retableret, hvis du flytter. 

    Du har mulighed for at bruge en anden håndværker end den, som kommunen har valgt.

    Du kan frit vælge håndværker og andre materialer end dem, som kommunen har valgt. Du skal dog være opmærksom på, at du selv skal betale differencen mellem kommunens pris og din egen valgte håndværker- eller materiale pris. 

    Hvis der er tale om en meget dyr ombygning eller tilbygning, som øger din boligs værdi, vil vi tage pant i boligen. Pantebrevet vil være på et beløb, der svarer til værdiforøgelsen. Det betyder, at hvis du sælger boligen skal kommunen have et beløb svarende til pantet.

    Du kan få boligændringer efter Servicelovens § 116 stk. 1

    Du kan læse mere i Retsinformation

    Selvbetjening

    Kontakt

    Hjælpemiddel

    Boligteam

    Telefontid 
    Hverdage kl. 8.00 - 9.30

    Telefon: 98 45 54 10