Gå til hovedindhold

Handicapbil

Støtte til køb af bil, flexture og parkeringskort

Indhold

    Du kan søge om støtte til en handicapbil, hvis du:

    • Har en varig psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, der i høj grad forringer din evne til at færdes.
    • Har et betydeligt behov for kørsel i bil, som ikke kan dækkes på anden måde 
      for eksempel til og fra arbejde, uddannelse eller deltage i aktiviteter. Bilen skal kunne dække det samlede kørselsbehov.
    • Er kraftigt begrænset i at kunne færdes uden for hjemmet, og at du som 
      udgangspunkt ikke kan bruge offentlige transportmidler.

    Støtten gives til en fabriksny billigst egnet bil. Det er ofte en almindelig personbil. Hvis du er afhængig af kørestol, kan det være en minibus

    Sagsbehandlingsfristen er otte måneder.

    Flexture

    Har du brug for offentlig transport i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik, kan NT- Flexhandicap og flexture være en mulighed.

    Du kan læse mere på NT's hjemmeside

    Parkeringskort

    Danske Handicaporganisationer kan hjælpe med at udstede et parkeringskort. Læs mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.

    Bilen kan som udgangspunkt tidligst udskiftes efter 8 år. Du kan søge om genbevilling efter 7 år.

    Tilskud til særlig indretning af bil

    Du har mulighed for at søge om støtte til nødvendig indretning eller udskiftning af udstyr til din egen bil eller din handicapbil.

    Uanset om du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan du søge om støtte til særlig indretning af din bil for eksempel til:

    • Håndbetjente pedaler
    • Drejesæde
    • Bremseforstærker
    • Automatgear  

    Tilskuddet til automatgear er på op til 29.485,42 kr. (2024)

    Sagsbehandlingsfristen er indenfor 3 måneder.

    Har du fået tilskud til en særlig indretning af bilen, der går i stykker, f.eks. en kørestolslift, kan du søge om at få udgiften til reparationen betalt.

    Sagsbehandlingsfristen er indenfor 8 uger.

    Andre reparationer og værkstedsregninger betaler du selv.

    Rentefrit lån

    Hvis du opfylder betingelserne, vil du få et rentefrit lån til den billigst egnede bil op til 213.000 kr. (2024), hvor mindst halvdelen af lånet skal tilbagebetales over 8 år. Den del af lånet, som ikke skal tilbagebetales, nedskrives over 8 år.

    Hvis lånet opsiges eller ønskes indfriet inden 8 år, skal du betale den samlede restgæld.

    Du skal selv betale alle driftsudgifter på bilen, herunder

    • kasko- og ansvarsforsikring
    • brændstof
    • serviceeftersyn
    • reparationer
    • vedligeholdelsesudgifter.

    Hvis du ikke er myndig, skal statsforvaltningen give tilladelse til, at der optages lån til bilen i dit navn.

    Hvis du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, eller er chauffør for en person under 18 år, kan du også søge om tilskud til kørekort. 

    Vægtafgift og afgift

    Hvis du får du støtte til køb af bil, eller du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, har du ret til fritagelse for afgift efter brændstofforbrug (vægtafgift).

    Hvis du er afhængig af kørestol og derfor har brug for en minibus, gælder afgiftsfritagelsen også for registreringsafgiften.

    Du kan få støtte til bil efter Servicelovens §114.

    Du kan læse mere på Retsinformation

    Selvbetjening