Kontakt
Visitationsenheden
Telefontid
Hverdage kl. 8.00 - 09.30
Som feriegæst har du mulighed for at modtage samme hjælp, som du modtager i din hjemkommune. For at vi kan planlægge hjælpen, er det vigtigt, at vi får besked i god tid
Frederikshavn Kommune er Danmarks nordligst liggende kommune. Tusinder af gæster besøger os hvert år, blandt andet for vores strande, attraktioner og arrangementer. Det gør, at Frederikshavn Kommune er vant til at have mange feriegæster. Vi vil derfor gerne byde dig velkommen i kommunen.
Hvis du modtager hjemme- og sygepleje i din hjemkommune, vil du også have mulighed for at få den samme hjælp, når du gæster Frederikshavn Kommune. For at vi kan planlægge hjælpen, skal vi gerne have besked senest 14 dage før din ferie i Frederikshavn Kommune.
Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, når de arbejder i ferieboligen. Det vil sige, at hjemmet skal være indrettet, så medarbejderen kan gøre arbejdet bedst muligt, og i henhold til lovgivningen. Desuden skal ferieboligen være røgfrit, imens hjælpen ydes, for at sikre et sundt arbejdsmiljø for medarbejdere.
Har du brug for hjemmepleje under dit ophold, skal du kontakte din hjemkommune. Det er hjemkommunen, som bestiller hjælpen hos Frederikshavn Kommune eller en privat leverandør. Hjemmeplejen skal bestilles senest 14 dage, før du ankommer.
Din hjemkommune udfylder og indsender den relevante formular, hvorefter Frederikshavn Kommunes Visitationsenhed behandler henvendelsen. Vær opmærksom på at søge i god tid.
Har du brug for sygepleje under dit ophold, skal du kontakte din hjemkommune. Det er hjemkommunen, der bestiller hjælpen hos Frederikshavn Kommune. Af hensyn til at kunne sikre at vi har de nødvendige ressourcer, skal sygepleje gerne bestilles senest 5/14 dage før opholdet
Din hjemkommune udfylder og indsender formularen nedenfor, hvorefter Frederikshavn Kommunes Sygepleje behandler henvendelsen. Vær opmærksom på at søge i god tid.
Får du brug for at kontakte Frederikshavn Kommunes sygepleje, kan du finde kontaktoplysningerne nedenfor.