Ørnevej 6, 9352 Dybvad
Tlf. 23 35 83 52
Aktivitetsleder
Annette Weesgaard
Mail: anwe@frederikshavn.dk
Tlf. 23 27 91 97
Åbnings- og telefontid
Mandag - torsdag kl. 8.00-15.00
Dybvad Aktivitetscenter tilbyder motions- og træningshold, kreative aktiviteter, socialt samvær og fællesoplevelser både i og ude af huset
Dybvad Aktivitetscenter er ét af Frederikshavn kommunes ni åbne aktivitetscentre. Målgruppen for aktivitetscentrene er seniorer på efterløn og pensionister i alle aldre.
Alle i målgruppen er velkommen. Det kræver hverken visitering eller henvisning.
I Dybvad Aktivitetscenter kan du deltage i forskellige typer af aktiviteter. Der findes både gratis og brugerbetalte aktiviteter. Hvis du savner en aktivitet, er du velkommen til at byde ind med idéer.
Dybvad Aktivitetscenter tilbyder:
Aktivitetscentret hjælper dig med at komme i gang med at møde andre mennesker omkring fælles interesser eller i hyggeligt samvær.
Det er godt for krop og sjæl af have noget at rive i. I Dybvad aktivitetscenter er der rig mulighed for at være frivillig og gøre noget godt for andre – og dermed dig selv.
Vi tager altid udgangspunkt i den frivilliges interesser og ønsker – Her er både mulighed for praktiske opgaver og at hjælpe med i husets aktiviteter og vi tager altid gerne en snak med dig om, hvordan du kan komme i gang.
I Dybvad Aktivitetscenter er der et fællesskab for alle. Alt fra krea-mandag, spillecafé, fællessang til motionshold og oplevelser ude af huset
Dybvad Aktivitetscenter ligger i sammenhæng med Dybvad Skole . Parkering og indgang er bag skolen.
Du er altid velkommen til at komme forbi, hente vores program eller du kan ringe på forhånd og lave en aftale med os.
Bygningens indretning og adgangsforhold er egnet for gangbesværede og brugere med rollator og kørestol. I Dybvad Aktivitetscenter er der et ældrevenligt toilet.
Indgang og parkering bag Dybvad Skole.
Aktivitetscentret kan oplyse om de forskellige kørselsordninger, som du kan benytte dig af.
Dybvad Aktivitetscenter kan bruges af alle i målgruppen.
Nogle aktiviteter er gratis at deltage i, mens der til andre er brugerbetaling.