Beskyttet beskæftigelse
Hvis du har nedsat arbejdsevne, kan du arbejde på et beskyttet værksted
Du kan søge et job i beskyttet beskæftigelse, hvis du:
- er over 18 år
- har varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne
- er førtidspensionist
- har et ønske om at arbejde i det omfang du kan.
Arbejdet foregår på et værksted, hvor du kan fremstille varer som f.eks. affaldsstativer, legetøjsbondegårde, gavekasser og optændingsbrænde.
På værkstedet kan du også samle forskellige produkter for andre virksomheder f.eks. stikkontakter og informationsmapper. På værkstedet har du kolleger, og du får løn for dit arbejde.
Bemærk, der kan være venteliste til at komme i beskyttet beskæftigelse.
For at komme i beskyttet beskæftigelse skal du kontakte en sagsbehandler i Socialenheden, som laver en vurdering af dit behov for beskyttet beskæftigelse.
Hvis du ikke selv kan søge, kan en pårørende eller en værge søge for dig, hvis du på forhånd har givet dem en fuldmagt.
Du skal være opmærksom på, at det kan tage op til 8 uger at få behandlet din sag om beskyttet beskæftigelse.
Gimle
Baldersvej 11
9900 Frederikshavn
Tlf. (+45) 98 45 79 10
Nordstjernen
Øresundsvej 13
9990 Skagen
Tlf. (+45) 98 45 70 12
Projektafdelingen
Knivholtvej 20
9900 Frederikshavn
Tlf. (+45) 98 45 77 51
Vi giver hjælpen inden for Serviceloven:
- § 103 Beskyttet beskæftigelse
Indsatskatalog
Læs mere om beskyttet beskæftigelse i kommunens indsatskatalog side 34 (pdf)