Ansøg om grundvandssænkning og udledningstilladelse
Du skal ansøge, før du sænker grundvand og bortskaffer det oppumpede grundvand. Alle grundvandssænkninger skal screenes for VVM-pligt efter miljøvurderingsloven
Ved bygge- og anlægsarbejder kan det være nødvendigt midlertidigt eller permanent at sænke grundvandet for at kunne udføre arbejdet, fx ved etablering af byggegruber, ledninger eller fundamenter. En grundvandssænkning kan påvirke omgivelserne, herunder vandløb, naturområder, bygninger og nærliggende vandindvinding, og er derfor reguleret af miljø- og vandlovgivningen.
Inden du går i gang med at sænke grundvandet, skal du afklare, om din grundvandssænkning kræver anmeldelse eller tilladelse, og hvordan det oppumpede grundvand skal bortskaffes. I mange tilfælde er det også nødvendigt at søge om en særskilt tilladelse til udledning af det oppumpede vand. Du finder mere information om reglerne for anmeldelse af grundvandssænkning og udledningstilladelser nedenfor.
Du ansøger om grundvandssænkning og udledningstilladelse ved at sende en mail med de relevante informationer til tf@frederikshavn.dk. Se kravene til din ansøgning nedenfor.
Alle grundvandssænkninger er omfattet af reglerne om VVM‑screening efter miljøvurderingsloven.
Du skal altid enten anmelde eller have tilladelse til grundvandssænkning. Det kommer an på vandmængde, varighed af oppumpning med videre, om du enten skal anmelde eller ansøge om tilladelse til grundvandssænkning.
Grundvandssænkninger, der kræver anmeldelse:
- midlertidig grundvandssænkning, der varer mindre end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen ikke overstiger 100.000 m3 per år
- inden for 300 meter fra grundvandssænkningen er der ikke anlæg til indvinding af
grundvand, som er omfattet af vandforsyningslovens §20 (tilladelse til vandindvinding)- Omfatter dog ikke følgende anlæg:
I) anlæg med indvinding på højest 3.000 m3 per år, på nær hvis indvindingen anvendes til landbrugsafgrøder (fx markvanding)
II) vandforsyningsanlæg for mindre bebyggelser på landet, som højest indvinder 6.000 m3 per år
- Omfatter dog ikke følgende anlæg:
- permanent grundvandssænkning, hvor udledningen ikke overstiger 10.000 m3 per år
Grundvandssænkninger, der kræver tilladelse:
- midlertidig grundvandssænkning, der varer mere end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen overstiger 100.000 m3 per år
- inden for 300 meter fra grundvandssænkningen er der anlæg til indvinding af
grundvand, som er omfattet af vandforsyningslovens §20 (tilladelse til vandindvinding)- Omfatter dog ikke følgende anlæg:
I) anlæg med indvinding på højest 3.000 m3 per år, på nær hvis indvindingen anvendes til landbrugsafgrøder (fx markvanding)
II) vandforsyningsanlæg for mindre bebyggelser på landet, som højest indvinder 6.000 m3 per år
- Omfatter dog ikke følgende anlæg:
- permanent grundvandssænkning, hvor udledningen overstiger 10.000 m3 per år. Tilladelsen meddeles for et bestemt tidsrum, dog højest 30 år.
Det betyder, at de fleste anlæg til bortpumpning af grundvand under bygge- og anlægsarbejder vil falde uden for tilladelsessystemet.
Den samlede mængde bortledt vand per år kan være behæftet med en vis usikkerhed. Er du for eksempel i tvivl, om du skal oppumpe 95.000 m3 per år eller over 105.000 m3 per år, bør du overveje at ansøge om 105.000 m3/år. Så er du sikker på, at arbejdet ikke skal stoppe, fordi du mangler den korrekte tilladelse.
Hvis du ikke ansøger om og opnår tilladelse, inden arbejdet/byggeriet igangsættes, vil vi kunne nedlægge påbud om stop for oppumpningen, indtil accepten/tilladelsen til oppumpning af grundvandet er givet. Det samme gælder, hvis den oppumpede mængde grundvand overstiger 100.000 m3 per år eller varigheden overstiger 2 år.
Ansøgning om/anmeldelse af grundvandssænkning skal indeholde:
- Beskrivelse af bygge/anlægsprojektet, samt kort over hvor der skal grundvandssænkes.
- Tidspunkt for start af projekt.
- Tidspunkt for afslutning af projekt.
- Varighed af grundvandssænkningen.
- Afsænkningen i grundvandsspejlet.
- Pumpestørrelse (m3/t)
- Den samlede mængde bortledt vand i m3 per år
- Udgravningsdybden i meter
- Forventet anvendt metode til bortledning (fx sugespidsanlæg, filterboringer mm.)
- Skal der anvendes filterboringer, skal antal, filterdybde, brøndborer, placering af boringer på kort, tidspunkt og metode for sløjfning
- Forventet boredybde for boringer eller dybde for sugespidsindtag (m. u. t.)
- Beregning eller overslag over i) sænkningstragtens udbredelse og ii) beregning af effekten af sænkningsstandsende foranstaltninger som fx infiltration, hvis det skal udføres
- Kort over, på hvilke strækninger der skal grundvandssænkes
- Er der risiko for sætninger på sætningsfølsomme bygninger/konstruktioner eller mobilisering af jordforurening. Hvis ja; hvilke foranstaltninger iværksættes for at hindre dette.
- Risiko for skader på natur eller vandindvindingsinteresser
- Er der anlæg til indvinding af grundvand inden for 300 meter fra grundvandssænkningen.
- Forslag til evt. overvågningsprogram fx placering af pejleboringer, pejlefrekvens og analyseprogram
- Beskrivelse af, hvor det oppumpede grundvands ledes hen, recipient/kloak
- Herunder beskrives afledningen i l/s, samt beskrivelse af renseforanstaltninger ved evt. udfældning af okker
- Kræver udledningen en udledningstilladelse (se nedenstående afsnit)
- Et udfyldt VVM-ansøgningsskema.
Inden du grundvandssænker, skal du afklare, hvordan det oppumpede grundvand skal håndteres. I de fleste tilfælde er det udledning til et vandområde og i sjældne tilfælde reinfiltration eller afledning til spildevandskloak.
Tilladelse til udledning af grundvand til vandområder
Der er generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Dog kan oppumpet grundvand tilføres vandløb, søer eller havet, efter vi har givet tilladelse hertil. Tilladelsen sikrer, at udledning af oppumpet grundvand ikke forhindrer, at målsætninger for vandområderne kan blive opfyldt.
Du skal søge om udledningstilladelse til vandområde ved:
-
- midlertidig grundvandssænkning, hvor grundvandet indeholder stoffer, der ikke uden tilladelse må tilføres vandmiljøet
eller/og - midlertidig grundvandssænkning, der varer mere end 2 år
- midlertidig grundvandssænkning, hvor udledningen overstiger 100.000 m3 per år.
- midlertidig grundvandssænkning, hvor grundvandet indeholder stoffer, der ikke uden tilladelse må tilføres vandmiljøet
Du skal som ansøger undersøge projektområdet grundigt, inden du indsender en ansøgning. Sammen med ansøgningen skal du indsende både jord- og vandanalyser.
Tilladelse til reinfiltration
Reinfiltration er en alternativ løsning til udledning af oppumpet grundvand til vandområde i forbindelse grundvandssænkninger. Reinfiltration er omfattet af reglerne om VVM, og der skal i forbindelse med ansøgningen udarbejdes en VVM-screening.
Tilledning af oppumpet grundvand til offentlig kloak
Hvis du vil søge om tilslutningstilladelse, skal du gøre det særskilt til Teknik og Miljø.
Ansøgning om tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til vandområder skal indeholde:
- Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet og formål med grundvandssænkningen.
- Estimerede vandmængder (m3 i alt) herunder vandføring (m3 per time eller liter per sekund)
- Estimat på periodens længde for grundvandssænkning.
- Lokalisering af lokale jord- og grundvandsforureninger der kan få indflydelse på udledningen.
- Vandanalyser med parametre udvalgt på baggrund af de kendte forureninger.
- Forslag til analyseprogram i perioden for pumpningen (løbende kontrol).
- Udstrækningen af sænkningstragten.
- Risikovurdering af berørte vandområde(r).
- Placering af boringer.
- Placering af udløbspunkt(er) – angivelse af UTMkoordinater (EuRef 89).
- Beskrivelse af renseforanstaltninger.
- Fyldestgørende kortmateriale, hvor placeringerne af alle relevante informationer er indtegnet.
- Et udfyldt VVM-ansøgningsskema.
Der er ingen tidsestimat på sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingen for tilladelse til grundvandssænkning og udledningstilladelse kan vare flere måneder, heri skal ud over sagsbehandlingstid indregnes en partshøringsperiode på 14 dage samt en høringsfrist på 4 uger. Vi anbefaler, at du ansøger i god tid, da der i perioder kan være lange sagsbehandlingstider.
Ansøg om grundvandssænkning og udledningstilladelse på tf@frederikshavn.dk.