Har du beskyttet natur på din ejendom?
Heder, enge, moser, overdrev, søer, vandløb, strandenge og strandsumpe er beskyttet natur. Det er tilstanden i området, der afgør, om det er beskyttet natur eller ej. Et område kan derfor godt være beskyttet, selvom det ikke er registreret på kortet. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Du må ikke lave ændringer i et beskyttet naturområde. Det betyder, at du ikke må bygge, grave, dræne, omlægge eller lave andre ændringer. Kommunen kan dog give en dispensation i særlige tilfælde. Du skal søge digitalt om dispensation til ændring i beskyttet naturområde.
Se om du har beskyttet natur på din ejendom på Danmarks Arealinformation
Vil du etablere en sø?
7 gode råd hvis du vil lave en sø:
- Søen skal graves et sted, hvor den kan holde vand - f.eks. i en fugtig lavning.
- Søen må ikke have direkte forbindelse til et vandløb.
- Den opgravede jord skal spredes på en dyrket mark.
- Grav den nye sø med flade bredder, og undgå at anlægge en ø i søen.
- Udsæt ikke ænder eller fisk i søen.
- Undlad at fodre ænder og sæt heller ikke andehuse op.
- Hold søen åben mod syd. Buske og træer bør kun plantes mod nord.
Søg tilladelse til at etablere en sø
Du skal også søge, hvis du ønsker at oprense eller udvide en eksisterende sø.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Der er en række regler for, hvad du må bygge og ændre i nærheden af disse områder. Du kan søge om dispensation hos os. Hvis du skal bygge, kan du søge om dispensation, sammen med byggetilladelse.
Der er også beskyttelseslinjer ved strande og kyster (også kaldet strandbeskyttelseslinje og klitfredningslinje). Det er Kystdirektoratet, der tager sig af strand- og klitbeskyttelse. Det er også her, at du kan søge om dispensation.
Søg om dispensation fra beskyttelseslinje
Læs om bygge- og beskyttelseslinjer på Miljøstyrelsen.dk
Læs om fortidsminder og diger på Slots- og Kulturstyrelsen.dk
Fredninger
En fredning kan også være med til, at sikre folk adgang til det fredede område. Det er Fredningsnævnet der beslutter, om et område skal fredes.
Hvis du vil søge om dispensation fra en fredning, skal du sende ansøgning til Fredningsnævnet.
Hvis du allerede ved, at det du vil søge om, også kræver tilladelse fra kommunen, kan du sende din ansøgning direkte til os.
Natura 2000
Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur.
Hvis du vil ændre i driften i et Natura 2000-område, skal du anmelde det til os først. Vi vil så vurdere, om ændringen af driften har betydning for naturen.
Du skal sende din anmeldelse senest 4 uger før, du har tænkt dig at gå i gang.
Anmeld ændring af drift i Natura 2000 område
Tilskud til naturpleje
Hvis du gerne vil lave naturpleje i beskyttet natur, har du mulighed for søge om støtte. Læs om tilskud på Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Handleplaner for Natura 2000-områderne
Staten laver de overordnede planer for beskyttelse af Natur 2000-områderne.
Kommunen laver handleplaner for de enkelte Natura 2000-områder:
- Skagen Gren og Skagerrak
- Råbjerg Mile og Hulsig Hede
- Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose
- Hirsholmene, havet vest herfor og Elling Å's udløb
- Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende overdrevsområder
- Nymølle Bæk og Nejsum Hede
- Solsbæk
- Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
Se handleplaner for Natura 2000-områder på Frederikshavn Kommunes planportal
Projekter om naturpleje
Kommunen er med i tre naturplejeprojekter, der modtager støtte fra EU. Du kan læse mere om de enkelte projekter nedenfor. Projekterne er finansieret gennem EU's tilskudsordning LIFE+ Nature.
Kommunen er også med i et projekt, der har til formål at forbedre de naturlige vandstandsforhold i et Natura 2000-område.
Projektet er støttet af EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs om Hydrologiprojekt Strandby Enge