Projekt Platform – springbræt til uddannelse og job

Denne rapport er den afsluttende følgeforskningsrapport, som præsenterer evalueringsresultaterne fra Projekt Platform – Springbræt til Uddannelse og Job i Frederikshavn Kommune. Projektet, der er finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med Frederikshavn Kommune1, har i perioden 2019-2021 været en del af Ungeenheden i Frederikshavn Kommunes indsats for udsatte unge i alderen 18-30 år. Projektet er fulgt og evalueret af CISKO, Forskning i Socialfaglig Praksis med Udsatte Børn, Unge og Familier ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Projektets målgruppe er unge med hvem, Frederikshavn Kommune ikke hidtil har kunnet etablere en brugbar kontakt, men som man dog har en forventning om, kan hjælpes videre til uddannelse eller job med den rigtige håndholdte og individuelle sociale indsats. Det betyder at de unge, der har deltaget i projektet, typisk er unge med massive sociale problemer og for de flestes vedkommende i kombination med psykiske lidelser eller udfordringer. Flertallet af deltagerne i projektet er mænd, og mange har problemer med misbrug, kriminalitet og/eller social isolation.

Projektet består af fem grundelementer: Individuelle samtaleforløb, gruppeforløb, undervisning, temadage og inddragelse af frivillige i de unges fritid. Projektet er samtidig baseret på en specifik socialfaglig tilgang til de unge og arbejdet med dem, som tager udgangspunkt i, at de unge selv ønsker at forbedre deres livssituation og også selv har viden om, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for dem, hvis deres situation skal ændres. Det betyder, at indsatsen for de unge i projektet tager sit afsæt i de unges egne ønsker og drømme for tilværelsen og de behov, den unge har, når man møder dem i projektet. For at dette kan lykkes forudsættes, at den socialfaglige indsats sigter mod at skabe en ærlig og tillidsfuld relation til de unge og at indsatsen er så fleksibelt organiseret, at det også i praksis er muligt at tilpasse indsatsen efter den unge.

Projektets overordnede mål var, at 70 % af de unge i løbet af projektperioden skulle overgå til enten uddannelse eller job. Dette mål er meget ambitiøst, når man sammenligner med resultater fra lignende typer af indsatser. Projektet er da heller ikke kommet helt i mål. Ved projektets afslutning var 55,6 % af de unge i gang med enten uddannelse eller job hvilket, målgruppen taget i betragtning og i lyset af at samfundet i store dele af projektperioden var lukket helt eller delvist ned pga. COVID19-restriktioner, må vurderes som værende en meget høj succesrate. Til trods for at projektet ikke helt nåede det fastsatte mål, må projektet således alligevel vurderes at være yderst succesfuldt.

Det, der i særlig grad ser ud til at have virket, er projektets overordnede tilgang til de unge i de individuelle samtaleforløb og under temadagene. Denne tilgang fremhæves af såvel de unge selv og medarbejderne i projektet som det helt centrale for de unges positive udvikling. For flertallet af de unge er det første gang, de er blevet mødt med denne tilgang trods deres i mange tilfælde årelange kontakt til det offentlige system. De unge er ekstremt positive overfor den indsats, de har fået i projektet, og mange af de unge er sikre på, at deres situation havde været markant værre i dag, hvis ikke de havde deltaget i projektet. Som en af de unge, der i dag har fået fast arbejde, svarer, da han bliver spurgt, hvor han havde været henne, hvis ikke han havde været med i projektet: Så havde jeg siddet bag tremmer i dag, det er helt sikkert!

Tilgangen er i høj grad understøttet af projektets organisering, der gradvist i løbet af projektperioden er blevet mere simpel med hurtige og fleksible beslutningsgange og en stærk betoning af medarbejdernes faglighed og muligheder for at udøver faglige skøn i det daglige arbejde med de unge. Dette er understøttet af, at både projektets medarbejdere og ledelse har haft de rigtige faglige kompetencer og både et solidt metodisk kendskab til det sociale arbejde med udsatte unge og til de unges livssituation og problemer. Dette er vigtige elementer i projektets succes.

Selvom projektet overordnet set har været en stor succes, har der været enkelte elementer, der ikke lykkedes. Dette drejer sig dels om samarbejdet med den private virksomhed, der oprindeligt var en del af projektet, om undervisningen samt om inddragelse af frivillige. Samarbejdet med den private virksomhed blev afbrudt allerede tidligt i projektet, mens undervisningen, som blev varetaget af VUC Nordjylland, blev forsøgt i projektets første del. Det viste sig dog hurtigt, at undervisningen var vanskelig at tilpasse målgruppens forskellige behov, og undervisningen blev derfor indstillet og erstattet med temadage i projektets sidste del. Inddragelsen af de frivillige kom aldrig for alvor i gang, hvilket delvist skyldes COVID19 restriktionerne i projektperioden.

Lektion fra disse mindre vellykkede elementer er først og fremmest, at det i denne type af projekter er vigtigt at holde organiseringen simpel uden for mange forskellige aktører, da det sikrer ensartethed i den faglige tilgang og fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse indsatsen til de unges individuelle behov. Det viste sig i projektet at være mere virkningsfuldt at fokusere på den målrettede sociale indsats fremfor også at forsøge at inkorporere mange forskellige elementer i arbejdet med de unge. Selvom de mindre vellykkede elementer gav udfordringer undervejs, bidrog forløbet alligevel samlet set til en vigtig læring for projektet og det videre arbejde med udsatte unge.

Det er meget vigtigt at understrege, at projektets faglige metode ikke er en samlet pakke eller organisatorisk model eller opskrift, man bare kan kopiere. Det er først og fremmest en faglig tilgang, der danner fundamentet for det, der bliver gjort. Denne tilgang kan danne grundlaget i mange forskellige typer af konkrete indsatser, og den vigtige læring fra projektet handler således om at forstå den faglige tilgang fremfor en-til-en at kopiere projektets konkrete aktiviteter.