Gå til hovedindhold

Lej Det Hvide Fyr i Skagen

Du har mulighed for at udstille dine kunstværker i Det Hvide Fyr kun to kilometer fra Grenen

Indhold

    Med direkte udsigt til havet har fyret en fantastisk beliggenhed - kun to km fra Grenen, 260 meter fra det berømte Vippefyr og en km fra Banegården.

    Fyret kan lejes hele året rundt, men er dog ikke opvarmet.

    Det er nemt at leje det Hvide Fyr i Skagen til udstilling af alle slags kunstværker.

    Udfyld ansøgningsskemaet med oplysninger om  

    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnr.
    • Mailadresse
    • Hvad ønsker du at udstille
    • Hvilken uge ønsker du at leje

    Herefter vil du modtage en bekræftelse af reservationen.

    Du kan enten søge Det Hvide Fyr i 1. udbudsrunde eller i 2. udbudsrunde (fri udbudsrunde). Det Hvide Fyr lejes ud i hele uger fra mandag til søndag

    Information omkring 1. udbudsrunde

    • Du kan kun søge om leje i en uge
    • Du kan kun skrive en uge på ansøgningsskemaet (en 1. prioritet og en 2. prioritet)
    • Der kan kun indsendes en ansøgning pr. lejer i denne runde
    • Ansøgningsfristen er 19.  januar 2025 for leje i 2025
    • Hvis der er flere ansøgere til samme uge, er der lodtrækning 

    Hvornår kan jeg begynde at søge?
    Ansøgning til 1. udbudsrunde kan tidligst fremsendes året før ønske om leje.


    Hvornår kan jeg forvente at få besked?
    Har du ikke fået besked inden 26. januar 2025 er du ikke kommet i betragtning.

    Ansøgningen betragtes som ugyldig, hvis ovennævnte regler ikke overholdes.


    Information omkring 2. udbudsrunde (Fri udbudsrunde)

    • Er lejemålet ledigt efter 26. januar (1. udbudsrunde) kan du søge en eller flere uger i 2. udbudsrunde
      (fri udbudsrunde).
    • Hvis der er flere ansøgere til samme periode, tildeles efter den rækkefølge som ansøgningerne er modtaget.
    • Alle ansøgere i den "fri udbudsrunde" får svar om tildeling/afslag enten pr. mail eller brev.

    Prisen for at leje det Hvide Fyr

    • Fra uge 27 til og med uge 32 er prisen 2.500 kr. 
    • Øvrige uger er prisen 1.500 kr.

    Lejeperioden går fra mandag kl. 10.00 til søndag.

    Når du lejer Det Hvide Fyr, skal du være opmærksom på, at

    • det kun må bruges til udstilling
    • det kan ikke benyttes af andre end den/de personer, som har underskrevet lejeaftalen
    • udenomsarealerne må ikke benyttes til udstilling
    • der må ikke foretages bygningsmæssige ændringer på den fredede bygning, hverken indvendig eller
    • udvendigt uden skriftlig aftale fra udlejer
    • lejer er forpligtet til at forlade det lejede i ryddelig stand. Overholdes dette ikke, vil der blive foretaget en
    • oprydning for lejers regning

    Nøglen udleveres i

    Borgerservice i Skagen, 
    Sct. Laurentii Vej 87
    9990 Skagen

    Bemærk, at Borgservice i Skagen har tidsbestilling. Så det vil være en god ide, at få booket en tid til nøgleafhentning til mandag kl. 10.00 for at få udleveret nøglen.
    Nøglen udleveres først fra kl. 10 den første lejedag.
    Der tages forbehold for helligdage.

    Åbningstider i Borgerservice    
    Mandag og tirsdag kl. 10.00 - 15.00    
    Onsdag lukket    
    Torsdag kl. 10.00 - 17.00    
    Fredag kl. 10.00 - 14.00    

    Åbningstider i Borgerservice i Juli
    Mandag og tirsdag fra kl. 10.00 - 13.00
    Onsdag lukket
    Torsdag kl. 10.00 - 17.00
    Fredag kl. 10.00 - 13.00

    Nøglen må ikke overdrages til andre
    Aftal med Borgerservice, hvordan nøglen skal returneres.

    Du, som lejer, hæfter for tab eller anden misvedligeholdelse vedrørende det lejede.

    Lejebetingelser
    for leje af Det Hvide Fyr til udstillinger


    Fyret kan ikke benyttes af andre end den/de personer, der fremgår af lejeaftalen.

    Lejer bekræfter og accepterer med sin underskrift, at der ikke må opkræves entré i
    Det Hvide Fyr i hele udlejningsperioden. Overtrædelse af dette bliver anset som en misligholdelse af lejekontrakten og vil medføre øjeblikkelig ophævelse af lejekontrakten. Ved ophævelse af lejekontrakten refunderes lejeopkrævning ikke.

    Lejeperiode: Fra mandag kl. 10.00 til og med søndag

    Åbningstid: Åbningstider fastsættes af lejer.

    Anvendelse: Lejer skal behandle det lejede forsvarligt.

    Det Hvide Fyr må kun anvendes til udstilling, eventuel anden anvendelse er ikke tilladt.
    Arealerne omkring fyret må ikke benyttes til udstilling.

    Lejer er ansvarlig for, hvem der lukkes ind i tårnet i den aftalte lejeperiode. Lejer bestemmer, om der gives offentlig adgang til taget.

    Særlige betingelser:

    • Lejer gøres særligt opmærksom på, at Det Hvide Fyr er en fredet bygning.
    • Der må ikke slås søm, hæfteklammer, tegnestifter eller lignende i fyret, hverken udvendig eller indvendig.
    • Rygning og brug af åben ild er forbudt i tårnet, herunder gælder også levende lys.
    • Lejer må ikke foretage bygningsmæssige ændringer på den fredede bygning, hverken indvendig eller udvendig.
    • Det Hvide Fyr er ikke opvarmet, og som udlejer gør vi opmærksom på, at vi ikke er erstatningsansvarlige for eventuelle fugtskader på medbragt kunst eller inventar mv.
    • Der findes ingen vand/afløb i fyret.
    • Snerydning og glatførebekæmpelse foretages af lejer. Græsset klippes af udlejer efter behov.
    • Lejer hæfter overfor udlejer for ethvert tab, som måtte påføres denne ved lejers benyt­telse af det lejede eller ved lejers manglende opfyldelse af forpligtelser vedrørende det lejede.
    • Lejer er forpligtet til at forlade det lejede i fuldstændig ryddelig gjort i stand, fri for affald og lejers ejendele. Overholdes dette ikke opkræves 500 kr.

    Lejeopkrævning: I uge 27 til og med uge 32 udgør lejen 2.500 kr.
    I øvrige uger udgør lejen 1.500 kr.

    Lejen betales forud, umiddelbart efter underskrift af lejebetingelserne. Frederikshavn Kommune, Center for Ejendomme sender opkrævning til lejer.

    Nøgle: Nøglen til fyret afhentes i Borgerservice, Sct. Laurentii Vej 87, 9990 Skagen - tidligst kl. 10.00 på første lejedag (dog tages forbehold for helligdage).  
    Vær opmærksom på, at det kræver tidsbestilling i Borgerservice, når du skal afhente nøglen. Dette kan ske tidligst 3 uger før lejeperioden via dette link: https://selvbetjening.kubedata.dk/frederikshavn/portal

    Aftal med Borgerservice, hvorledes nøglen skal returneres.
    Vær opmærksom på, at nøglen ikke må overdrages til andre.

    Tab af nøgle meldes strakt til udlejer.
    Ved tab af nøgle, afholder lejer alle omkostninger forbundet med om kodning af nøglesystemet.

    Inventar og praktiske oplysninger

    I Det Hvide Fyr finder du følgende:

    • Wire og få kroge til ophæng
    • Whiteboard opslagstavle til praktiske information (H:45 x B:60)
    • Lys og stikkontakt på hver etage
    • Stige, kost, fejebakke, pulverslukker og HFI relæ (i det lille rum)
    • Skilt om, at al færdsel i tårnet, herunder på taget, sker altid på eget ansvar samt skilt om fyrets historie

    På nederste etage (i det lille rum) finder du tillige skilt med praktisk informationer til dig som lejer.

    Det er kun tilladt, at bruge eksisterende kroge og wire til ophæng. Lejer må IKKE tilføje yderligere kroge, søm, hæfteklammer og lignende. Der må ikke opsættes information, eller lignende med tape eller anden form for klæbemiddel.

    Det vil være en god ide at medbringe følgende: Snor eller lignende til ophæng fra wire, magneter og whiteboardtusch til opslagstavlen – flag til at markere ”udstilling” udenfor.

    Lejer er forpligtet til at renholde det lejede samt udenoms arealerne i lejeperioden. Lejeren sørger selv for bortskaffelse af alt affald.

    Emballage, affald og lignende må ikke henstilles uden for det lejede

    Offentligt toilet på Østre Strandvej 110, findes ca. 500 m fra Det Hvide Fyr.

    Det er muligt at parkere i 2 timer på p-pladsen nord for fyret i forbindelse med aflæsning.

    Opsigelse

    Lejer kan opsige lejemålet til enhver tid.

    Opsiges lejemålet mere end 4 uger før lejestart vil den fulde leje bliver refunderet.

    Opsiges lejemålet mindre end 4 uger før lejestart, vil lejen kun blive refunderet, såfremt Det Hvide Fyr bliver lejet ud på ny.

    Udlejer kan opsige lejemålet til enhver tid, såfremt der skal ske bygningsmæssige ændringer eller forbedringer i og/eller omkring Det Hvide Fyr.

    Lejers fulde lejebetaling vil i sådanne tilfælde blive refunderet. Lejer har ikke krav på erstatning.

    Misligholdelse

    Konstaterer udlejer, at lejer ikke overholder lejebetingelserne, vil udlejer udbedre eventuelle skade for lejers regning.


    Spørgsmål

    Spørgsmål til lejeaftalen rettes til udlejer:

    Frederikshavn Kommune,
    Center for Ejendomme, Park og Vej,
    Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn
    Mail: post@frederikshavn.dk skriv det Hvide fyr i emnefeltet
    Tlf. 9845 5000

     

    Lidt historien om Det Hvide Fyr

    Det Hvide Fyr er tegnet af arkitekt Philip de Lange og er opført i 1747 og afløste dermed Vippefyret.

    Fyret blev nedlagt i 1858, da Det Grå Fyr blev opført ca. 2 km. mod nord.

    Det Hvide Fyr er en fredet bygning og er Danmarks ældres grundmurede fyrtårn.

    Læs mere om ”Det Hvide Fyr” på ”Toppen af Danmarks hjemmeside”

     

    Jeg bekræfter med min underskrift at have læst og accepteret ovenstående lejebetingelser for leje af Det Hvide Fyr.

     

    Ansøg om leje

    Kontakt

    Kontakt Center for Ejendomme, Park og Vej

    Du kan bl.a. spørge os om veje, fortove og kommunale rekreative områder. Det er også her, du kan anmelde rotter og andre skadedyr