Vil du låne et lokale, skal du booke via selvbetjeningssystemet:
Det er også på Fritidsportalen, at du kan se alle dine bookinger, samt annullere din booking.
Lokaler kan ikke bookes i skolernes ferie - se skolernes ferieplan her.
Man skal være godkendt som folkeoplysende forening for at låne et lokale.
Er du ikke godkendt som folkeoplysende forening, kan du søge her
En ny lov om persondatabeskyttelse er trådt i kraft 25. maj 2018.
Lån lokaler i Frederikshavn og Sæby
Booking af lokaler i Maskinhallen, Arena Nord og i Manegen Sæby Kulturhus foregår også via Winkas.
Har du spørgsmål til lokalerne, skal du kontakte:
Arena Nord og Maskinhallen
96 20 10 50
booking@arenanord.dk
Manegen Sæby Kulturhus
29 27 27 49
manegen@frederikshavn.dk
Vil du låne et lokale på Kappelborg i Skagen, skal du kontakte:
Kulturhus Kappelborg
98 45 85 00
info@kappelborgskagen.dk
Fordelingsnøgle ved lån af offentlige lokaler
Når du søger om lån af et offentligt lokale, sker fordelingen af lokalet efter denne rækkefølge:
1. Handicapaktiviteter
2. Aktiviteter for børn og unge
3. Folkeoplysende voksenundervisning
4. Aktiviteter for voksne
Det er derfor vigtigt, at du skriver hvor mange medlemmer/deltagere, du forventer, skal benytte lokalet.
Gebyrordning for folkeoplysende foreninger
Se de vedtagne gebyrer på Fritidsportalen
Betingelser for at indtræde i gebyrordningen
Det er en forudsætning, at foreningen er godkendt som folkeoplysende forening i Frederikshavn Kommune. Foreninger, der ikke er godkendt som folkeoplysende forening, kan søge om at blive godkendt via Fritidsportalen.
Læs mere om hvad en folkeoplysende forening er? Og hvordan man bliver godkendt på Fritidsportalen
Lån af lokaler/timefordeling
Folkeoplysende foreninger ansøger om lån af lokaler i kommunale og selvejende haller enten via Fritidsportalen eller via kontakt til den selvejende institution.
Lån af lokale i selvejende institutioner
Fordeling af timer i selvejende institutioner foregår i samarbejde mellem brugerne og den selvejende institution efter folkeoplysningslovens bestemmelser og med Folkeoplysningsudvalget som klageinstans.
Alle selvejende haller, som modtager driftstilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget, skal anvende Fritidsportalen, hvor alle folkeoplysende foreningers forbrug af timer registreres. Dette skal sikre synlighed af eventuel ledig haltid for alle borgere og sørge for, at kommunen er opdateret på antallet af timer, når der skal sendes gebyropkrævninger til foreningerne.
Alle selvejende haller kompenseres for den mistede lejeindtægt fra tidligere udlejning til de folkeoplysende foreninger svarende til gældende regulering af satser i henhold til folkeoplysningsloven.
De selvejende haller fastsætter selv prisen for timeudlejning for andre brugere end de godkendte folkeoplysende foreninger. På Fritidsportalen findes en opdateret liste over alle godkendte folkeoplysende foreninger, der kan booke lokaler til den til en hver tid fastsatte gebyrtakst.
Lån af kommunale lokaler
Foreninger, der anvende kommunale lokaler, ansøger via Fritidsportalen.
Midlertidig overnatning
Ønsker I overnatning på skoler i forbindelse med større arrangementer, er det muligt at låne lokaler til overnatning.