Boblberg - et digitalt mødested
Boblberg er et digitalt mødested, hvor du kan finde nye fællesskaber og relationer i dit nærområde. Alle borgere over 15 år kan oprette en gratis bruger til Boblberg
På Boblberg kan du og andre medlemmer finde nye fællesskaber baseret på fælles interesser eller blive inspireret til nye aktiviteter. Det er ligemeget om du interesserer dig for computerspil eller vil finde en ny gåmakker - Boblberg er for alle aldersgrupper og interesser.
Bobl' med andre i nærheden af dig
Du kan nemt starte en "bobl", eller måske finde en spændende forening tæt på. Vi vil gerne inspirere og invitere til at bruge lokalsamfundet på nye måder og i fællesskab med andre. På samme måde kan I inspirere hinanden til nye interesser.
Medlemmerne har:
- fået træningsmakkere
- startet en strikkeklub
- fået venskaber i en ny by
- delt svære emner med andre
- fundet nogle at snakke med online
Læs mere om Boblberg i Frederikshavn Kommune
Kom hurtigt i gang med Boblberg
Både mænd og kvinder i (næsten) alle aldre er oprettet på Boblberg.
Boblberg er for alle, der har lyst til at blive en del af et fællesskab.
Du skal som bruger på Boblberg minimum være 15 år gammel
Det er gratis at være oprettet på Boblberg.
Mere end 550.000 brugere landet over har oprettet sig som medlem på Boblberg.
- Når du opretter dig på Boblberg behøver du ikke at oprette dig med fulde navn.
- Når du er blevet oprettet, giver det blot adgang til at se, hvad alle andre søger. Ingen kan se at du er oprettet på Boblberg medmindre du vælger at lave din egen bobl eller aktivt henvende dig til andre.
- Når du laver en bobl, er det ikke et krav at sætte et billede på af dig selv – du kan i stedet vælge et billede, der passer til emnet, eller du kan lade Boblberg finde et passende billede.
Bobler der har billeder på, har større chance for at respons end bobler uden billeder.
- Dating, kæreste, sex mm.
- Køb og salg (du må ikke sælge noget på Boblberg)
Boblberg har en word-tracking robot, som screener alt indhold der findes på platformen, og på den måde slår ned på ord som sex, dating, stoffer, kæreste osv.
Hos Boblberg har de nul tolerance for ovenstående, og personer der søger dette, vil omgående blive lukket ned og smidt ud. Vi går meget op i, at Boblberg er et rart og sikkert sted at være.
Derudover har medlemmer ikke adgang til hinandens mail, telefonnr. eller andre private oplysninger.
Boblberg samarbejder med over halvtreds kommuner.
Tre online tjenester til sprogtræning og samtaler
Sammen med Røde Kors udvikler Boblberg forskellige fællesskabsfremmende initiativer, som du også har gratis adgang til via Boblberg. Læs om dem her:
SnakSammen er en digital besøgstjeneste, hvor du kan snakke med en frivillig samtaleven fra Røde Kors. Alle kan være med. Det eneste krav er, at du har lyst til at invitere et andet menneske ind i dit liv for en stund.
Måske finder du nogle, som har de samme interesser. Det kan også være, du bare gerne vil vende stort og småt i det daglige.
Sådan kommer du i gang:
Du finder SnakSammen inde på Boblberg.dk under ’menu’ eller ved at klikke her. Du skal logge ind med din Boblberg-bruger, for at booke en tid.
Klik på ’kom i gang’ og du kommer til siden, hvor du kan se ledige tider. Book den tid, der passer dig. Der bliver løbende tilføjet ledige tider.
På tidspunktet for samtalen, logger du ind på Boblberg, finder SnakSammen som du gjorde før og klikker på ’start’. Din samtaleven gør det samme, og I mødes inde i videorummet.
SnakSammen kan bruges på både computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer.
På Sprogland.dk kan du træne dansk sammen med frivillige fra Røde Kors.
Samtalen foregår online, hvor I sidder hver for sig og taler sammen over video. Du kan f.eks. tale og træne ”hverdagsdansk”, få hjælp til at udtale ordene eller forberede dig til en mundtlig danskeksamen.
Sprogland kan bruges på både computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer.
Sprogland Junior fungerer præcis på samme måde som Sprogland, men er for børn og unge i alderen fra 9-15 år.
Det hele foregår online, så dit barn kan få sprogtræning hjemmefra, og på det tidspunkt det passer jeres familie. Samtalen tager udgangspunkt i barnets behov.
På Sprogland Junior opretter barnets mor eller far en profil, og herfra kan barnet få online sprogtræning med en frivillig fra Røde Kors.
Sprogland Junior kan bruges på både computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer.