Godt i Gang – forældreforberedelse til alle førstegangsforældre

Foto af babyfødder

I skal tilmelde jer kurset gennem nedenstående formular inden 26. graviditetsuge. På den måde kan I være med i hele forløbet, som tilstræbes at begynde i 30-32 graviditetsuge.

Er du længere end 26. graviditets uge, kan du kontakte sundhedsplejerske Tina Buchhave Nielsen på telefon 98 45 91 81 eller administrationen på telefon 98 45 51 51. Senest en uge inden forløbet starter, sendes en mail til din e-boks med oplysninger om datoer for mødegangene.

Hvis både du og din partner ønsker at modtage information om forløbet, skal I oplyse begges cpr. nummer. I vil modtage en kvittering på mail, når I trykker send på tilmeldingen.

Godt i Gang mødeforløbet består af ti møder fordelt over omtrent halvandet år. 

De seks møder, der er markeret med en stjerne, er de møder, som er mest relevante for far, hvis han ikke har tid til at deltage i alle møder - hvilket vi dog anbefaler. 

Det er et sammenhængende forløb:

*Mødegang 1: Afholdes cirka 30 uger inde i graviditeten. Her præsenteres forløbet og deltagerne. Temaerne er tilknytning til barnet og forventninger til livet som forældre.

*Mødegang 2: Afholdes cirka 34 uger inde i graviditeten. Temaerne er ansvar, usikkerhed og den nye tid, I går i møde som forældre.

*Mødegang 3: Afholdes når barnet er cirka to måneder gammel. Temaerne er den positive relation, tilknytningens betydning, forældreroller og stimulation.

*Mødegang 4: Afholdes når barnet er cirka 2,5 måneder gammel. Temaerne er samspil med barnet, barnets signaler og de gensidige forventninger i parforholdet.

Mødegang 5: Afholdes når barnet er cirka tre måneder. Temaerne er rytmer, rutiner, søvn, egenomsorg og omsorg for din partner.

Mødegang 6: Afholdes når barnet er cirka fire måneder. Temaerne er hverdagen med et spædbarn, forældrenes indflydelse på udvikling af barnets hjerne og fokus på tv, iPad og sociale medier.

Mødegang 7: Afholdes når barnet er cirka fem måneder. Temaerne er forhold til familie og venner samt sproglig stimulering af barnet.

Mødegang 8: Afholdes når barnet er cirka seks måneder. Temaerne er følelsesmæssig og motorisk simulering, sunde valg og værdier.

*Mødegang 9: Afholdes når barnet er cirka ni måneder. Temaerne er at give slip, at barnet udforsker verden, sikkerhed og når dit barn skal passes af andre.

*Mødegang 10: Afholdes når barnet er 1,5 år. Temaerne til dette sidste møde er at lege med sit barn, det 18-24 måneder gamle barn og hvordan man støtter selvstændighedsudviklingen gennem kærlig vejledning.

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.