Gå til hovedindhold

Sundhedspleje til spæd- og småbørn

Sundhedsplejen er for gravide, forældre og børn. Vi rådgiver dig om barnets og familiens sundhed og trivsel

Indhold

    Fra dit barn er få dage gammelt og indtil 8-10 måneder, har du mulighed for jævnlig kontakt med din sundhedsplejerske. Herudover tilbydes alle familier en forebyggende undersøgelse og samtale om barnets udvikling ved 18 måneder og 3-års-alderen. Vi tilbyder råd, vejledning og støtte i forhold til dit barns og din families sundhed og trivsel.

    Vi ser på barnets samspil med jer, og på hvordan jeres barn søger kontakt til sundhedsplejersken. Du kan tale med sundhedsplejersken om alt det, der angår dit barns udvikling og trivsel, eksempelvis pleje, døgnrytme, stimulation, sundhed og sygdom. Du er også velkommen til at søge råd om samspillet i jeres familie, søskende, forældreskab og parforhold, start i institution m.m.

    Når du har født, sender sygehuset en fødselsanmeldelse til sundhedsplejen hvis du giver samtykke til det. Hvis du er kommet hjem, kontakter vi dig på 2. eller 3. dagen for at aftale besøg.

    Har du ikke har hørt fra sundhedsplejersken efter tre hverdage, så kontakt venligst Sundhedsplejen på tlf. 98 45 51 00.

    Sundhedsplejen tilbyder jer en kombination af hjemmebesøg og konsultationer i lokaler i jeres nærområde, og du er også altid velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske telefonisk.

    Det er jeres og jeres barns behov der afgør hvor meget kontakt I har med jeres sundhedsplejerske. Som udgangspunkt kan du forvente at blive tilbudt besøg eller konsultation på følgende tidspunkter.

    Hvis familien er udskrevet inden for 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler/klinikfødsler, tilbyder sundhedsplejersken et tidligt hjemmebesøg på fjerde- eller femtedagen efter fødslen.

    Formålet er at vurdere barnets trivsel i den første tid efter fødslen og dermed bidrage til at undgå genindlæggelser på grund af ernæringsproblemer med risiko for dehydrering, gulsot og brystbetændelse hos mor. Far/partner inddrages ligeværdigt i barselsbesøget og i drøftelserne om det nyfødte barns fysiske trivsel og overgangen fra kommende til nybagte forældre.

    Etableringsbesøget er et uafhængigt og selvstændigt hjemmebesøg, der adskiller sig fra barselsbesøget ved at være mere omfattende i både den kliniske undersøgelse og samtalen om forældrenes trivsel.

    Etableringsbesøget indeholder som udgangspunkt en samtale om graviditet og fødsel og om tiden før barsels- og/eller etableringsbesøget, en fysisk undersøgelse af barnet, opfølgning på ammeetablering og samtale med forældrene om de nye roller og opgaver, herunder information om Frederikshavn kommunens tilbud fra sundhedsplejen, fx mødre-, fædre- og forældregrupper.

    Formålet med besøget er at vurdere barnets trivsel. Besøget tager udgangspunkt i forældrenes spørgsmål og behov samt opmærksomhedspunkter fra første besøg og har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål.

    For at sikre et kontinuerligt tilsyn med spædbarnets udvikling samt fysiske og mentale trivsel anbefales det at tilbyde et hjemmebesøg på dette tidspunkt, hvor familien har fundet en rytme i en ny hverdag. Ved dette besøg anbefales det systematisk at opspore tegn på fødselsdepression hos begge forældre med henblik på tidlig indsats.

    Vi tilbyder screening med EPDS/Gotland-skema og vil derfor opfordre begge til at deltage i besøget.

    Det er påvist, at amning kan være særligt udfordrende på dette tidspunkt med uønsket ammeophør til følge. Derfor må der være særligt fokus på støtte til fortsat amning, hvis forældrene ønsker dette. Besøget tager udgangspunkt i familiens spørgsmål og behov samt tidligere opmærksomhedspunkter
    .

    Kan tilbydes som hjemmebesøg eller i konsultation.

    Formålet med besøget/konsultationen er vejledning om overgang til anden mad end mælk. Hjemmebesøget/konsultationen aflægges, når forældrene vurderer, at barnet er parat til at starte på anden mad end mælk. 

    Det bør være barnets udvikling og parathed til skemad og forældrenes behov for vejledning, der er afgørende for, hvornår besøget tilbydes og ikke barnets alder.

    Besøget tager udgangspunkt i familiens spørgsmål og behov samt tidligere opmærksomhedspunkter.

    Hjemmebesøget aflægges med henblik på at vurdere, om barnets fysiske og mentale sundhed, trivsel og udvikling er inden for normalområdet, og hjemmebesøgene i første leveår på den baggrund kan afsluttes. Besøget tager udgangspunkt i forældrenes spørgsmål og behov samt eventuelle tidligere opmærksomhedspunkter

    Hvis dit barn starter i vuggestue:

    I Frederikshavn kommune arbejder vi med at sikre en god overgang til vuggestue. Det vil derfor være muligt at en pædagog fra dit barns vuggestue kan deltage i 8-10 mdrs besøget så i får mulighed for at møde kontaktpædagogen og aftale opstarten.

    I modtager et brev i e-Boks med tilbud om et 1½-års besøg. I besøget undersøges barnet og sundhedsplejersken rådgiver om barnets udvikling, ud fra de ønsker og behov, I måtte have. Hvis I ønsker besøget, kan I kontakte jeres sundhedsplejerske eller vores administration på tlf. 98 45 51 00.

    I modtager et brev i e-Boks med tilbud om et 3-års besøg. I besøget undersøges barnet og sundhedsplejersken rådgiver om barnets udvikling, ud fra de ønsker og behov, I måtte have. Hvis I ønsker besøget, kan I kontakte jeres sundhedsplejerske eller vores administration på tlf. 98 45 51 00.

    Du kan kontakte os indtil dit barn når skolealderen.

    Vi beskytter dine data og kommunikerer kun skriftligt om dit barn eller familie via Sundhedsvejen. Besøg www.sundhedsvejen.dk for at skrive til din sundhedsplejerske og se jeres samtale. For at ændre eller aflyse en aftale, er du velkommen til at sende en sms. Du kan altid ringe til din sundhedsplejerske.

    Du er også velkommen til at kontakte Inger Marie Staun, der er faglig koordinator, på tlf. 30 69 71 91 hvis du er i tvivl om hvem din sundhedsplejerske er, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål.

    Hvis du har en konsultation med sundhedsplejersken, vil den foregå på en af følgende adresser, afhængigt af, hvor du bor:

    Sæby Rådhus. Rådhusvej 1. 9300 Sæby

    Frederikshavn Sygehus. 9900 Frederikshavn

    Skagen Rådhus. Sct. Laurentii​ Vej 87, 9990 Skagen

    Kontakt

    Center for Dagtilbud og Børnesundhed

    Spæd- og småbørnsundhedsplejen

    Inger Marie Nørgaard Staun
    Tlf. 30 69 71 91

    Mail: imst@frederikshavn.dk