Gå til hovedindhold

STU Frederikshavn – En uddannelse med mening

STU Frederikshavn er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Indhold

    Uddannelsen giver mulighed for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer – og forbereder de unge til et aktivt liv i samfundet og på arbejdsmarkedet. Undervejs i uddannelsen har de unge mulighed for komme i praktik hos lokale virksomheder. 

    STU er for unge mellem 16 og 25 år med udfordringer, der gør det svært at følge en almindelig ungdomsuddannelse. Det kan være:

    • Intellektuelle funktionsnedsættelser
    • ADHD eller andre opmærksomhedsforstyrrelser
    • Psykosociale vanskeligheder
    • Tilknytningsforstyrrelser
    • Autismespektrumforstyrrelser

    Information om STU

    Med uddannelsen kan du:

    • Lære i dit eget tempo – med en plan, der passer til dig
    • Prøve praktiske opgaver og få erfaring i produktionshus
    • Komme i praktik hos lokale virksomheder
    • Blive en del af fællesskaber og få støtte til sociale kompetencer
    • Finde retning for fremtiden – job, uddannelse eller afklaring

    Som forældre eller omsorgsperson kan du se frem til:

    • At den unge får et trygt og struktureret arbejdsmiljø
    • At der bliver lavet individuelle forløbsplaner, der er tilpasset den unges styrker og behov
    • At der er et tværfagligt samarbejde med UE-vejledere, sagsbehandlere og bosteder
    • At vi inddrager forældre og netværk med respekt for den unges selvbestemmelse

    Som virksomhed kan du gøre en stor forskel ved at tilbyde skole-praktikpladser. Her får du motiverede unge, der ønsker at få erfaring og være en del af fællesskabet. 

    Du indgår i et samarbejde med STU og får støtte og vejledning undervejs i samarbejdet. 

    Praktikforløbet tilrettelægges så både virksomheden og den unge får det rette match. 

    Et STU-forløb kan give dig en klar retning i forhold til dit næste skridt, og hvad du ønsker i forhold til uddannelse eller job. Det kan fx være i forhold til: 

    • Fleksjob
    • Skånejob
    • Ordinær uddannelse (fx FGU, VUC) 
    • At du får yderligere afklaring på, hvad du ønsker med job eller uddannelse

    Vores tilgang sker ud fra Recovery, der er en proces, hvor man gradvist opbygger trivsel, funktion og livskvalitet. Det handler om at finde nye måder at leve et meningsfuldt liv på – med eller uden vedvarende udfordringer.

    Vi har særligt fokus på:

    • Håb - troen på, at alle kan udvikle sig
    • Selvbestemmelse - den unge har indflydelse på egne valg
    • Deltagelse - udvikling sker i fællesskab
    • Identitet og mening - fokus på styrker, drømme og formål

    Kontakt

    STU Frederikshavn

    Mail: stu@frederikshavn.dk 
    Tlf.: 20 35 10 24