Har dit barn eller din familie problemer, som I ikke selv kan løse, er der mulighed for at få hjælp
Du kan læse mere om mulighederne for at få rådgivning og støtte herunder.
Familieklassen er et tilbud til elever i Frederikshavn Kommune, hvor vi samarbejder med familien om at øge barnets trivsel. Et forløb i Familieklassen strækker sig over 12-15 uger, og vi mødes to gange om ugen.
Mandag: 9.00-11.15
Onsdag: 10.30-13.30
Familieklassen henvender sig til alle skoleelever, der ikke udnytter deres potentiale i skolen.
Det kan eksempelvis være:
I familieklassen er du og dit barn sammen med op til syv andre børn og deres familier. I samarbejder omkring skolearbejde og andre aktiviteter sammen med de andre familier. Derudover evalueres skoleugen med udgangspunkt i dit barns mål.
Familieklassetilbuddet er mobilt.
Det betyder, at de enkelte forløb vil blive placeret forskellige steder i kommunen alt efter behov.
Henvendelser omkring forløbene samt tilmelding kan ske til Julie Marie Svendsen på jusv@frederikshavn.dk eller ved kontakt til Heldagsskolen på tlf.: 98 45 69 71
Familiehuset er for familier med børn under 18 år, som oplever problemer eller udfordringer i familien.
Hvem kan komme i Familiehuset?
I kan få støtte i Familiehuset, hvis jeres familie befinder sig i en fastlåst situation, hvor uhensigtsmæssige mønstre gentager sig. Familieproblemer er forskellige. Det vigtigste er, at I selv gerne vil have hjælp til at håndtere jeres udfordringer.
For at kunne deltage i familiebehandling, er det vigtigt, at ingen i familien er aktiv misbruger af alkohol eller euforiserende stoffer. I sådanne situationer kan vi aftale et sideløbende behandlingsforløb samtidig med at Familiehuset støtter familien.
Skansen er for familier med børn i alderen 0-14 år, hvor der er behov for en særlig indsats.
Jeres barn kan komme i Skansen, hvis jeres socialrådgiver i Familieafdelingen visiterer barnet til et forløb. I skal være indstillet på et tæt samarbejde med barnets skole og daginstitution, socialrådgiveren og andre vigtige personer i familiens liv. Vi vil støtte jer i at finde familiens ressourcer og i at finde nye veje til at kunne tage ansvaret for barnets og jeres families trivsel og udvikling.
Vi arbejder både i hjemmet hos jer, i Skansens hus og i nærområdet. Skiftevis kan det involvere hele jeres familie, barnet eller jer forældre alene, alt efter hvad der er behov for.
Kontakt jeres familierådgiver for en samtale. Hvis I ikke har en familierådgiver, så kontakt Center for Familie. Du finder kontaktoplysningerne i bunden af siden.
Frederikshavn Kommune behandler din henvendelse om hjælp så hurtigt som muligt - her finde du sagsbehandlingsfristerne inden for de forskellige områder.
De anførte frister er maksimale sagsbehandlingstider fra vi har modtaget din henvendelse, mundtlig eller skriftlig, og til, at du kan forvente svar fra os. Det vil sige, at vi træffer en afgørelse inden for behandlingstiden, men selve etableringen af løsningen kan tage længere tid.
I særlige situationer, eksempelvis ved særligt komplekse sager hvor der er skal hentes ekstern dokumentation, kan vi ikke altid overholde sagsbehandlingstiden. Hvis vi ikke kan give svar på din henvendelse til tiden, får du besked om grunden. Du vil også få at vide, hvornår du i stedet kan forvente at få svar. Det forudsættes, at borgeren medvirker til sagsbehandlingen efter nærmere aftale.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden for fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af din klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Hjemvises afgørelsen til fornyet behandling i kommunen, er der en sagsbehandlingsfrist på otte uger.
Du kan til enhver tid anmode om aktindsigt. Fra anmodningen er modtaget, har kommunen syv hverdage til at behandle den. I særligt omfangsrige sager kan der påregnes forlænget sagsbehandlingstid.
Hvis du har modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barn i hjemmet og sammen med ydelsen har modtaget pensionsbidrag, har pensionsbidraget måske været beregnet forkert, så der er indbetalt for lidt til din pensionsordning. Hvis du mener at være omfattet, kan du kontakte os, så vi kan undersøge din sag.
Hvis du har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste og havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning i det seneste ansættelsesforhold før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, skal der, sammen med udbetalingen af dækning for tabt arbejdsfortjeneste, indbetales et bidrag til pensionsordning svarende til 10% af den til enhver tid værende bruttoydelse. Indbetalingen kan dog ikke overstige det beløb i kroner og øre, som arbejdsgiveren indbetalte sammen med den sidste løn forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.
Der har været udstedt to principafgørelser i Ankestyrelsen om dette, og den nyeste betyder, at der evt. kan være borgere, der har modtaget for lidt i pensionsbidrag i forbindelse med sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis arbejdsgiveren indbetalte 2.000 kr. om måneden til pensionsordning og din månedlige bruttoydelse til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra starten udgjorde 20.000 kr. om måneden, betyder det, at du fortsat havde ret til et pensionsbidrag på 2.000 kr. Dette beløb skal ikke satsreguleres fordi de 2.000 kr. allerede udgør det maksimale beløb, der kan indbetales, svarende til 10% af bruttoydelsen.
Hvis arbejdsgiveren indbetalte 2.000 kr. om måneden til pensionsordning, men din bruttoydelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra starten kun udgjorde 15.000 kr., havde du fra starten af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ret til 1.500 kr. om måneden i pensionsbidrag. Ved senere satsregulering af ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste skulle pensionsbidraget reguleres tilsvarende. Reguleringen af pensionsbidraget ville fortsætte indtil ydelsen udgjorde 20.000 kr. om måneden og pensionsbidraget dermed 2.000 kr. om måneden.
På baggrund af de første anvisninger fra Ankestyrelsen fra en principafgørelse fra 2010 undlod Frederikshavn Kommune satsreguleringen af pensionsbidraget, selvom bidraget i vores eksempel ikke udgjorde eller oversteg 2000 kr. pr. md. Vi ”fastfrøs” derfor i vores eksempel pensionsbidraget på 1500 kr. pr. md.
I en ny principafgørelse, har Ankestyrelsen imidlertid præciseret, at pensionsbidraget skulle have været satsreguleret på samme måde som selve ydelsen, indtil pensionsbidraget i vores eksempel nåede op på 2.000 kr. om måneden.
Bemærk, at det i denne forbindelse kun er den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidraget, der er relevant. Dvs. at eget bidrag til pension ikke medregnes – heller ikke selvom det indbetaltes af arbejdsgiver.
Hvis du stadig modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste, behøver du ikke at foretage dig noget. Vi gennemgår af os selv alle de løbende sager og retter pensionsindbetalingen, hvis der er indbetalt for lidt. På grund af forældelseslovens regler om forældelse kan vi dog kun regulere for de seneste 3 år regnet fra offentliggørelsen af Ankestyrelsens præciserende principafgørelse den 20.2.2018.
Hvis du har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste med pensionsindbetaling efter den 20.2.2015, men ikke gør det mere, kan vi derimod ikke umiddelbart finde din sag i vores systemer. Du skal derfor selv kontakte os, hvis du mener at være omfattet af personkredsen, der har penge til gode på grund af ”fastfrysningen” af pensionsbidraget. Vi vil så gennemgå din sag og rette indbetalingen for de seneste 3 år.
Forældelsesfristen er tre år. Derfor genberegner vi ikke sager, der er afsluttet før den 20.2.2015.
Kontakt Frederikshavn Kommune, Administrationen for Center for Familie på 98 45 50 00 eller på sikker post (skriv "CFA administration" i emnefeltet).
Har du som forælder modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste for at passe dit alvorligt syge eller handicappede mindreårige barn i en eller flere perioder siden den 1. januar 2012? Og har din indtægt været så høj, at du var omfattet af ydelsesloftet? Så kan du måske få behandlet din sag på ny
Social- og Indenrigsministeriet laver hvert år en vejledning om regulering af visse satser m.v. på ministeriets område (satsvejledning). Ministeriet er
blevet opmærksom på, at der har været fejl i enkelte af vejledningens satser.
Det kan betyde, at nogle ydelsesmodtagere i en årrække har fået udbetalt en for lav maksimal ydelse i forhold til den, som de har krav på efter serviceloven. Social- og Indenrigsministeriet har den 6. februar 2020 informeret landets kommuner om fejlen og dens betydning ved denne orienteringsskrivelse. Kommunen har pligt til at behandle de sager, hvor borgere har modtaget de pågældende ydelser, og hvor størrelsen af ydelsen kan være for lav på grund af ministeriets fejl i satserne, på ny.
Der er tale om sager, hvor man som forælder har modtaget den højeste dækning for tabt arbejdsfortjeneste for hjemme at passe et barn under 18 år med alvorlig sygdom eller handicap. Her har den maksimale sats været fejlagtigt reguleret siden den 1. juli 2012.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er forældelseslovens almindelige regler om forældelse, der gælder, det vil sige den almindelige
forældelsesfrist i loven på 3 år. Det gælder også selv om du naturligvis ikke har haft kendskab til, at ministeriet har begået en fejl. Se pkt. 5.3 i
ministeriets orienteringsskrivelse.
Hvis du har modtaget ovennævnte ydelse efter serviceloven, kan du rette henvendelse til Frederikshavn Kommune, Administrationen for Center for Familie på tlf. 98 45 50 00 eller på sikker post (skriv "CFA Handicap-Visitation" i emnefeltet), som vil vurdere og behandle din sag på ny.
Denne folder er udarbejdet med henblik på at støtte forældre og fagpersoner, der skal hjælpe børn, der har været vidne til eller berørt af en voldsom hændelse. Rådene kan også bruges til at hjælpe børn, der befinder sig i andre former for krise, som fx tab og sorg.
Det er helt normalt, at en voldsom hændelse påvirker et barn både psykisk og fysisk, og at barnet kan reagere stærkt og voldsomt, også når chokket har lagt sig. Børn udtrykker sig anderledes end voksne, men kan opleve de samme følelser. Barnets reaktioner er et tegn på, at hændelsen bearbejdes, og at barnet forholder sig til det skete.
Reaktioner afhænger bl.a. af barnets alder, barnets personlighed og karakteren af hændelsen. I det følgende kan du læse om nogle af de mest almindelige reaktioner hos et barn. At være forberedt på reaktioner kan gøre det lettere at forstå og drage omsorg. Barnet udviser ikke nødvendigvis alle tegn. Det kan have andre reaktioner, men også opføre sig næsten som det plejer.
Kroppen kan reagere på forskellige måder. Barnet kan klage over mavepine, hovedpine, svimmelhed eller kraftig hjertebanken. Mindre børn, der er blevet renlige, kan begynde at tisse i bukserne igen. Det er kroppens tegn på, at den er i alarmberedskab pga. den uventede hændelse. Det er også normalt at være ekstra træt i en periode.
Barnet kan let blive frustreret eller irritabel, og der kan komme voldsomme vredesudbrud. Børn går i højere grad end voksne ind og ud af de svære følelser og har brug for at lege, som de plejer. Jo ældre et barn er, desto større er dog risikoen for, at det pludselig får dårlig samvittighed over at have det sjovt.
I tiden, hvor den voldsomme hændelse fylder meget, kan barnet opleve at have tankemylder, have svært ved at samle tankerne og koncentrere sig. Hukommelsen kan også opleves svækket.
Barnet vil kunne opleve utryghed ved sengetid og kan have svært ved at falde i søvn. Det kan være, at barnet kun sover let og har mareridt. Nogle børn får et stort ønske om at sove ved forældrene en tid.
Barnet kan begynde at bekymre sig om ting, som børn normalvis ikke skænker mange tanker. Bekymringerne kan komme til udtryk på forskellige måder, fx ved at barnet stiller direkte spørgsmål om døden eller begynder at bekymre sig om noget det har set gennem forskellige medier.
Nogle børn, særligt yngre, har ofte en tilbøjelighed til at tro, at bestemte ting eller hændelser sker pga. dem, noget de har gjort eller tænkt. De kan derfor let blive ramt af skyldfølelse eller fejlagtige forestillinger om, at ”hvis jeg bare havde ... ” eller ”det skete nok, fordi jeg”
Barnet kan i tiden efter det skete få flashbacks. Erindringerne vil ofte være meget livagtige og rumme detaljerede billeder af oplevelsen og medføre intense følelser. Bestemte lyde eller lugte, der kan minde om den voldsomme hændelse, kan være nok til, at de kropslige reaktioner udløses igen. Erindringerne er typisk knyttet til syns-, høre,- og lugtesansen.
Barnet kan få en undgåelsesadfærd dvs. at barnet forsøger at undgå steder, begivenheder eller lignende, som kan minde om hændelsen. Barnet kan også trække sig ind i sig selv og virke fjern eller miste interessen for de aktiviteter, det plejer at nyde.
Det kan hænde, at et barn der har været ude for en voldsom hændelse kan stå stille i sin udvikling for en tid eller agere som om det var yngre.
Dem, der bedst hjælper barnet i tiden umiddelbart efter, er de personer, som barnet har mest tillid til fx forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere eller venner.
Undersøgelser har vist, at børn ikke har gavn af psykologbehandling umiddelbart efter en voldsom hændelse, men i stedet har brug for støtte fra sit netværk
Børn er hurtige til at opfatte, når noget er galt, og derfor skal de ikke holdes udenfor. Den information, som barnet skal have, må naturligvis være tilpasset barnets alder og evne til at reflektere. Ved at tie eller undlade at informere barnet, kan det bygge videre på egne fejlagtige fantasier og antagelser og måske opdigte nogle voldsomme forestillinger. Barnet har brug for en åben, sandfærdig og tilpasset information, også når sandheden er voldsom, ellers kan det opleves som et alvorligt tillidsbrud.
Lad barnet fortælle om det, der fylder. Det er vigtigt, at den voksne er opmærksom på at rumme barnets voldsomme følelser, gråd, vrede, protest, benægtelse og lign. Disse følelser er barnets måde at beskytte sig mod den smertefulde viden på. Handler barnets fortælling om hændelsen, så hjælp barnet med at holde sig til faktaoplysninger.
Barnet er i en uvirkelig tilstand og kan i perioder være tavs, indesluttet og afvisende. Det betyder ikke, at barnet ikke har brug for dig.
Hjælp barnet med at få fakta på plads. Tegn evt. en tidslinje sammen med barnet, hvis det er svært at holde på det, der er hændt.
Skab en tryg og rolig situation omkring barnet og vis varme og omsorg. Signaler, at barnet er passet på ved at tage hånd om de fysiske behov som eksempelvis at sørge for varme, mad og tryghed.
Et barn kan godt blive forskrækket over egne reaktioner. Hjælp barnet med at forstå, at dets reaktioner ikke er forkerte eller farlige.
Formidl eventuelle nye fakta om det skete til barnet. Afhængig af barnets alder er mange små snakke at foretrække frem for en lang. Sørg for, at informationen er alderstilpasset.
Lyt til barnets spørgsmål, besvar dem ærligt og accepter barnets følelser. Barnet skal gå fra en samtale med følelsen af, at det altid er okay at komme tilbage med et nyt spørgsmål. Findes der ingen svar, skal du være ærlig omkring dette. I barnets fortælling er det vigtigt at lytte efter, at barnet ikke har gjort fejlagtige forestillinger til en del af hændelsesforløbet.
Hjælp barnet med at lave aktiviteter, der er positive og som barnet er glad for. Grin og glæde er i sig selv helende kræfter. Barnet søger måske selv internet, musik eller fysiske aktiviteter, som kan adsprede tankerne.
Oprethold hverdagsrutinerne omkring måltider, sengetider og andre daglige rutiner, idet rutinerne bringer en sammenhæng i barnets liv og giver tryghed.
Selvom barnet ser ud til at have bearbejdet hændelsen og er kommet videre, kan forskellige reaktioner og tanker knyttet til hændelsen periodisk opleves at dukke op igen. Barnet skal mærke, at det er naturligt, at det hændte bearbejdes i bidder, og at det derfor igen fylder i hverdagen.
Giv den unge ideer til, hvordan man kan tale med vennerne om hændelsen, tanker og reaktioner knyttet hertil. Det er en god ide at forberede sin teenager, da relationen til vennerne ofte er meget vigtig i den alder. Nogle vil gerne bearbejde sammen med andre, mens det dog også er normalt at bearbejde for sig selv.
Det kan være hårdt at hjælpe et barn, der har været ude for en voldsom hændelse. Det er vigtigt, at du også passer på dig selv ved at holde fast i dine egne hverdagsrutiner (arbejde, madlavning osv.). Hvis du har brug for det, kan det være en god ide at tale med andre voksne i dit netværk.
Langt de fleste børn kommer igennem voldsomme oplevelser og tab med støtte fra de nærmeste, i særlige tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt, at få yderligere hjælp.
Det kan være tilfælde hvor:
Hvor kan du finde hjælp?
Alte Dyregrov: Børn og traumer.
Hans Reizels Forlag. 2011.
Til læsning sammen med børn:
Om sorg: