Gå til hovedindhold

Distrikt Øst - Referat 1. september 2021

Dagsorden og referat fra bestyrelsesmøde den 1/9 2021 kl. 17.00-19.00. Mødet er afholdt på Abildvej 20A, 1. sal, 9900 Frederikshavn

Indhold

    Deltagere

    Forældrerepræsentanter:

    Formand Jesper Bøgh Sørensen – Landbørnehaven
    Næstformand Louise Thomsen – Abildgaard, §32
    Mikael Sandst Jensen – Øster Dahl
    Janni Nibuhr Thrysøe – Dagplejen

    Medarbejderrepræsentanter:

    Anja Andreasen
    Anne-Mette Haagensen

    Forældrebestyrelsens sekretær

    Randi Pauli Nyhagen

    Referent

    Kirsten Christensen

    Afbud

    Martin Apel – Pilekvisten
    Kira Rødkær – Mælkevejen 
    Malene Bech Nørgaard – Spiren 
    Julie Munk – Abildvej, almen
    Christel Philipsen – Spiloppen (stoppet - barn er startet i skole)

    Dagsorden

    Godkendelse af referat fra sidste møde den 1/9

    • Referat godkendt

    Orientering ved Randi

    • Byggerier. Hvor langt er vi kommet, og hvordan ser tidsperspektivet ud?

      - Golfparken er i fuld gang og opstarten er forløbet fint. Vi får flere og flere positive tilbagemeldinger fra forældrene.
      - Børnehuset Abildvej. Det stadig lidt uvist, hvornår den er klar til indflytning. Vi håber og forventer, at den står klar i november. Grunden til forsinkelsen er bl.a. problemer med levering af materialer.
      - Humlebien er lukket ned pr. 30/6 og børnene er overflyttet til Spiren. Flytningen af børnene er forløbet fint.
    • Parkeringsforhold på Abildvej. Vi drøftede sidste en eventuel udfordring vedr. parkeringsforholdene på Abildvej. Hvad er der så sket siden sidst?

      Parkeringsforholdene er fortsat en udfordring på Abildvej.
      Pt. er er det lidt ”kaotisk” ifb. med aflevering/afhentning af børn, da der er en del håndværkerbiler, der også skal holde der.
      Handicapbusserne afleverer og afhenter børn fra Abildgård Børnehus og skolens specialklasser, og busserne har første prioritet på parkeringspladsen.
      Der er politisk blevet besluttet, at prøve at vende kørselsretningen på parkeringspladsen, for at se om det kan lette problemerne.
      Vi tager emnet op igen på næste bestyrelsesmøde.

    • Lukning af Spilloppen. Kort orientering om processen.

      Spiloppen lukker før tid, da der kun er 12 børn tilbage.
      Børnene har første dag i Børnehuset Abildvej den 13/9. Der er i første omgang oprettet 1 stue til Spiloppens børn, men når den nye institution står klar, blandes alle børnene på nye stuer.

    Budget

    • Information om forventning til budgettet resten af året. Vi forventer at budgettet balancere.

    To nye læreplaner

    Vi læser og drøfter læreplanerne for Landbørnehaven og Øster Dahl.

    Læreplaner - Landbørnehaven
    Læreplaner – Øster Dahl

    Lærerplanerne fik følgende kommentarer: Gode læreplaner, mange gode eksempler fra hverdagen. De forældre der har barn i henholdsvis Landbørnehaven og Øster Dahl kan nikke genkendende til husets læreplan. De giver et fint billede om deres værdier.
    Enighed om at det er godt for personalet at få lærerplanerne ned på skrift og at få sat fokus på, at eksemplerne også sker i praksis.
    Læreplanerne skal fremadrettet evalueres - de skal være nemme at tilgå, være levende og dynamiske.
    Det er et lovkrav at forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan.
    Alle institutioner har faglige fyrtårne, som er ”forgangsmænd” for udarbejdelse af den styrkede læreplan, med bl.a. aktionslæringsmodel, fokus på konkrete problemer/udfordringer.
    Bestyrelsen er enige om at den måde de forholder sig til læreplanerne på fungerer godt.

    Forældremøde i efteråret

    Randi har talt med Katrin Lydersen (fysioterapeut) om et oplæg på forældremødet omkring børns sansemotoriske udvikling. Vi skal desuden drøfte øvrigt indhold på forældremødet, samt finde en dato/sted for arrangementet.

    Der afholdes forældremøde den 4/11 kl. 19.00-21.00 i Mælkevejen. Sæt allerede kryds i kalenderen nu. Invitation følger snarest.

    Fysioterapeut Katrin Lydersen vil gerne komme og fortælle om børns sansemotoriske udvikling evt. i samarbejde med ergoterapeut.

    Der afholdes ligeledes bestyrelsesvalg.
    Følgende forældrerepræsentanter er på valg:

    • Landbørnehaven - Jesper Bøgh Sørensen
    • Abildgård Børnehus - Louise Thomsen
    • Pilekvisten – Martin Apel
    • Øster Dahl – Mikael Sandst Jensen
    • Mælkevejen - Kira Rødkær
    • Golfparken (ny institution)
    • Børnehuset Abildvej – Julie Munk.
    • Malene Bech Nørgaard som er forældrerepræsentant i Spiren flytter sit barn til Børnehuset Abildvej, og da hun ikke er på valg i år, overtager hun Julies plads i bestyrelsen.
    • Spiloppen: Christel Philipsen er stoppet i bestyrelsen, da hendes barn er startet i skole. Her vælges ikke ny repræsentant da Spiloppen lukkes 10/9.

    Corona restriktioner. Hvordan ser det ud i institutionerne nu?


    Alle restriktioner i bl.a. daginstitutioner er faldet bort, der skal dog stadig smitteopspores.
    Forældrearrangementer o. lign. må afholdes igen. Det er dejligt at vi igen kommer tilbage til en normal hverdag.

    Det er op til de enkelte huse, hvilke retningslinjer de ønsker ifb. med aflevering/afhentning.
    Vi appellere til fortsat at hjælpe med at vaske børnenes hænder når de kommer og selv fortsat vasker eller spritter hænder. Det er en god vane for os alle.

    Dagplejen er retur igen i legestuen på Markedsvej, efter at have været hjemme i halvandet år.
    Dagplejerne er blevet inddelt i nye teams, og det fungerer rigtigt godt for både børn og personale.

    Vi anbefaler, at vi fortsat følger Sundhedsstyrelsens 6 gode råd:

    • Bliv vaccineret
    • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
    • Hold afstand
    • Luft ud og skab gennemtræk
    • Vask hænder tit eller brug håndsprit
    • Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved

    Ferieoverblik. Passede ferietilmeldingerne? Hjalp bestyrelsens informationsseddel på AULA?


    Generelt billede: Der var en del børn der var tilmeldt, som ikke dukkede op i sommerferien og nogle børn der dukkede op, der ikke var tilmeldt.
    Der var ligeledes en del forældre der lavede deres ferie om, lige op til selve ferien.
    Medarbejderne i institutionerne er blevet spurgt og de mener, at informationssedlen om at overholde tidsfristen ifb. med ferie ikke havde nogen effekt.
    Der bliver indkaldt pædagogisk personale, så det passer til det antal tilmeldte børn, så når der kommer færre børn end det tilmeldte, bruges der pædagogtimer, som kunne have været brugt, når der er mange børn.
    Selv om barnet er tilmeldt og I så finder ud af at barnet holder fri, så giv besked i institutionen, så hurtigt som muligt, så vi kan få afviklet noget af personalets ferie, når der er få børn.

    Hvis nogen har lyst til at se vores specialbørnehave, samt den nye vuggestue (og eventuelt byggerodet) på Abildvej, så bliver der mulighed for det, som det sidste på mødet.

    Punkter til næste møde

    • De 3 sidste læreplaner (Spiren, Pilekvisten og Abildvej)

    • Evaluering af bestyrelsesvalget den 4/11.

    • Parkeringsforhold på Abildvej

    Nyt møde den 24/11 2021, kl. 17.00-19.00 i konferencelokalet, Abildvej 20A