Sådan bliver I borgerligt viet
I kan blive borgerligt viet på et af kommunens tre rådhuse i Frederikshavn, Sæby eller Skagen - eller vælge at blive viet i haven, i en park, i skoven, på stranden eller et andet sted, som I har en relation til
I kan blive viet på alle hverdage mellem kl. 8-15 eller lørdage fra kl. 9 til kl. 12. Efter aftale med Borgerservice kan I blive gift på et andet tidspunkt. Det er en giftefoged, som foretager vielsen.
Vil I vide mere om mulighederne kan I kontakte Borgerservice. Du kan ringe til Borgerservice, eller bestille en tid til fysisk møde. Husk, at booke tid til Borgerservice, hvis du møder op personligt.
Er I et internationalt par, skal I søge om ægteskab gennem Familieretshuset.
Vidner
Vielsen skal overværes af mindst to vidner. I kan selv vælge, hvem der skal være vidner. Sørger I ikke selv for vidner, sørger kommunen for det, men kun på hverdage. Hvis I vil giftes om lørdagen, skal I som udgangspunkt selv have to vidner med. I skal oplyse navn på vidnerne, når I udfylder ægteskabserklæringen.
Hvis I har ønske om, at vielsen skal foregå uden for rådhuset (fx i haven, i en skov, på stranden), vil det koste et gebyr. Gebyret skal betales både for vielser på hverdage og lørdage.
Gebyrsats
2024: 1.200 kr.
2025: 1.300 kr.
Gebyret bliver opkrævet via digital post og skal betales inden vielsen.
Gratis borgerlig vielse
Det er gratis at blive borgerligt viet på hverdage mellem kl. 8.00-15.00 og lørdage mellem kl. 9.00-12.00 på et af kommunens rådhuse i Skagen, Frederikshavn eller Sæby.
I har mulighed for at blive viet i historiske rammer i Frederikshavns kendte vartegn, Krudttårnet. I har også mulighed for at holde jeres bryllupsreception i tårnet. Vielser og tilknyttede arrangementer kan arrangeres hele året. Vær dog opmærksom på, at der er åbent for offentligheden i sommerferien.
Hvornår er Krudttårnet åbent for offentligheden?
Sæsonen starter den 1. juli og til og med den første søndag i august. Krudttårnet har åbent alle dage kl. 11-15.
Hvem skal du kontakte for at booke Krudttårnet
Al bookning/brug af Krudttårnet koordineres af Fonden Tordenskiold. Kontaktpersonerne er:
- Jan Madsen tlf. 26 88 17 17, mail: jmm@tordenskiold.dk
- Jette Lyng tlf. 40 57 70 76, mail: jette@tordenskiold.dk
- Frede Wilcke tlf. 31 90 04 89, mail: frede@tordenskiold.dk
Hvad kan Krudttårnet også bruges til?
- Erhvervsmøder - grupper op til 50 pers. (mødeudstyr inkl.)
- Særlig åbning for busgrupper fra Norge, Sverige og Danmark
- Særlig åbning for rundvisning og guidede ture på Frederikshavn Havn - Harbour Trekking
Tag jeres bryllup til nye højder - i Cloostårnet får I panoramaudsigt og en unik placering.