Adresse- og markedsføringsbeskyttelse
Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse) i folkeregisteret
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice. Husk, at bestil tid til Borgerservice.
Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.
Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.
Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.
Hvis du vil undgå, at dit navn og din adresse kommer med i den lokale vejviser og telefonbog, kan du søge om beskyttelse.
Vejviserbeskyttelsen gælder, indtil du fjerner den.
Bemærk, at du også får vejviserbeskyttelse, hvis du søger om navne- og adressebeskyttelse.
Hvis du gerne vil hjælpe en anden med at oprette og afmelde navne- og adressebeskyttelse, kan du anmode om Digital Fuldmagt.
Hvis du vil klage over en afgørelse, som en kommune har truffet efter CPR-loven, kan dette ske til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Klagen skal ske skriftligt til den kommune, som har truffet afgørelsen, og inden 4 uger fra det tidspunkt, du har fået meddelelse om afgørelsen.