Gå til hovedindhold

Kørekort

Du kan få lavet kørekort i Borgerservice i Frederikshavn, Sæby eller Skagen. Husk at bestille tid, inden du møder personligt op

Indhold

    Bestil tid, hvis du skal

      • Forny dit kørekort
      • Have kørekort for første gang (tal med din kørelærer først)
      • Genbestille dit kørekort, hvis dit gamle kørekort er blevet væk, er slidt eller ved navneændring
      • Ombytte dit udenlandske kørekort til dansk
      • Bestille et internationalt kørekort

    Det skal du huske

      • Medbring pasfoto eller få taget et pasfoto i Borgerservice
      • Medbring dit gamle kørekort. Hvis det er blevet væk, skal du medbringe dit pas eller din dåbsattest
      • At udfylde en digital lægeattest – fx hvis du skal fornye, ombytte eller erhverve dig et kørekort for første gang. Du skal også udfylde en lægeattest ved fornyelse af kørekort til bus eller lastbil 

    Leveringstid

    Hvis din kørekortssag skal via Færdselsstyrelsen, kan det variere, hvor lang tid det tager at få dit kørekort. Du kan se sagsbehandlingstiden på Færdselsstyrelsens hjemmeside under 'Sagsbehandlingstid'.

    Dit nye kørekort bliver som udgangspunkt sendt direkte hjem til dig, og der er op til 3 ugers leveringstid.

    Kørekort-app

    Kørekort-appen er et frivilligt supplement til dit fysiske kørekort, og fungerer som gyldigt kørekort i Danmark. Det betyder, at du kan lade dit fysiske kørekort ligge i skuffen derhjemme, så længe du i stedet kan fremvise din Kørekort-app. Behold dog dit fysiske kørekort, det skal du stadig bruge, når du kører i udlandet.

    Læs mere om Kørekort App'en på borger.dk 

    Digital lægeattest

    Når du ansøger om kørekort, skal du i visse tilfælde vedlægge en lægeattest til din ansøgning. Lægeattesten skal udfyldes digitalt.

    Hvornår skal du bruge en lægeattest?  

      • Ved erhvervelse af dit første kørekort  
      • Ved udvidelse af dit kørekort med en ny kategori   
      • Ved fornyelse af kørekort til andet end bil og motorcykel 
      • Ved ændring eller fornyelse af dit kørekort af helbredsmæssige grunde
      • Ved ombytning af et udenlandsk kørekort 


    Sådan gør du

    1. Den digitale lægeattest består af 2 dele: Udfyld den første del (Del A) - brug lægeattest-linket nedenfor. Det er vigtigt at vælge dén kommune, der skal behandle sagen. Lægeattesten sendes automatisk videre til din læge.

    2. Bestil tid til konsultation hos din læge
      Ved konsultationen udfylder lægen i samarbejde med dig den anden del (Del B), og lægen sender attesten videre til Borgerservice.

    3. Bestil tid i Borgerservice - brug tidsbestillingslinket nedenfor. 
      Når du møder op til den aftalte tid, vil din ansøgning om kørekort blive behandlet.


    Har du ikke MitID? 

    Hvis du er fritaget fra MitID, skal lægeattesten udfyldes på papir hos din læge. 

     

    Har du brug for hjælp? 

    Forny dit kørekort

    Husk at forny dit kørekort i borgerservice. Udløbsdatoen står på kørekortet

    Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid. 

    Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

    • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
    • Det skal ligne dig.
    • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.

    • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

    • Ansigtet skal være jævnt belyst.

    • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

    • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.

    • Munden skal være lukket.

    • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

    • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.


    Indhold hentet fra Borger.dk

    Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.

    Dansk statsborger med bopæl i udlandet

    Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.


    Indhold hentet fra Borger.dk

    Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.

    Priser (2026):

    • Fornyelse af kørekort til bil, knallert, traktor eller motorcykel koster 270 kr.
    • Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (under 75 år) koster 340 kr.
    • Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (75 år+) koster 270 kr.
    • Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 520 kr.
    • Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med tidsbegrænsning koster 220 kr.
    • Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster 0 kr.
    • Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster 520 kr.
    • Foreløbig fornyelse koster det samme som den endelige fornyelse i den konkrete kategori.
    • Midlertidigt kørekort koster 0. kr. 
    • Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr. 

    Indhold hentet fra Borger.dk

    Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.

    Lægeattest

    Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.  

    Så længe er dit kørekort gyldigt

    Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.

    Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.

    Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:

    • 4 år: Hvis du er fyldt 70 år, men ikke 71
    • 3 år: Hvis du er fyldt 71 år, men ikke 72 år
    • 2 år: Hvis du er fyldt 72 år, men ikke 80 år
    • 1 år: Hvis du er fyldt 80 år

    Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse.


    Indhold hentet fra Borger.dk

    Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet. Alle kørekort skal dog senest den 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel.


    Indhold hentet fra Borger.dk

    Selvbetjening