Kontanthjælp

Du kan få kontanthjælp, hvis;

• du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
• dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Din første samtale med kommunen

Senest 2 uger efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første jobsamtale, hvor kommunen vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis kommunen vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis kommunen vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Din kontanthjælpssats afhænger af din alder. Den afhænger også af din opholdstid i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og din tidligere beskæftigelse. Der er 4 kontanthjælpssatser: forhøjet sats, grundsats, mindstesats og en sats, hvis du er hjemmeboende.

For at få forhøjet sats eller grundsats skal du som udgangspunkt have boet lovligt her i riget i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år. Hvis du er indrejst i riget, skal du som udgangspunkt også opfylde et beskæftigelseskrav om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelses inden for de seneste 10 år.

For at få forhøjet sats skal du enten være fyldt 30 år eller du skal være fyldt 25 år og opfylde et krav om ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelses i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Hvis du er under 30 år, kan du få grundsats.

Hvis du bor hjemme hos en eller begge af dine forældre og er under 30 år, får du en sats til hjemmeboende.

Hvis du har formue

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 16.200 kr. (2026), for ægtefæller tilsammen op til 32.400 kr. (2026). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone.

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen dog bort fra en andel af din løn, som ikke bliver trukket fra i din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradraget.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat

Hvilke tillæg kan jeg få til min kontanthjælp?

Børnetillæg: Du får et børnetillæg, hvis du er forsørger med børn under 18 år. Det gælder uanset om du har dit barn boende hos dig. 

Enlig forsørgertillæg: Du får et tillæg ud over dit børnetillæg, hvis dit barn bor hos dig og du er enlig forsørger og får mindstesats eller grundsats. 

Tillæg til enlige uden børn: Du får et tillæg, hvis du er enlig, og du ikke har forsørgelsespligt over for et barn, hvis du får grundsats eller forhøjet sats.

Særligt ungetillæg: Hvis du er under 30 år og får grundsats eller sats som hjemmeboende, får du et særligt ungetillæg, hvis du er visiteret aktivitetsparat. 

Fritidstillæg: Hvis du har børn under 18 år får du et fritidstillæg til dit barns fritidsliv. Dog maksimalt til 3 børn.

Tilpasningstillæg: Hvis du er gået meget ned i din ydelse fra juni 2025 til juli 2025 og er aktivitetsparat, får du i en midlertidig 2-årig periode et tilpasningstillæg.

Tillæg pr. måned i kr. før skat

Hvis du er gift eller samlevende og modtager kontanthjælp med forhøjet sats, er du omfattet af boligstøtteloftet. Boligstøtteloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget du kan modtage i boligstøtte om måneden.

Boligstøtteloftet er på 379 kr. (2026).

Hvis du har fået kontanthjælp i mindst 12 af de seneste 18 måneder, har du ret til at få dækket det, du selv betaler for tilskudsberettiget medicin. Det kaldes medicintilskud.

Hvis du har børn, har du også ret til at få dækket det, du betaler for deres tilskudsberettigede medicin fra den dag, du får ret til kontanthjælp.

Hvordan får du medicintilskuddet?

Kommunen giver automatisk besked til apoteket, når du har ret til tilskud. Du skal ikke gøre noget.

Når du køber medicin, bliver tilskuddet automatisk trukket fra prisen, du skal betale på apoteket. Vælger du det billigste præparat, skal du som udgangspunkt ikke betale noget selv. Vælger du et dyrere præparat end det billigste, skal du selv betale forskellen.

Hvis du ikke har ret til medicintilskud

Har du ikke ret til medicintilskud, men har svært ved at betale for din medicin, kan du søge om økonomisk hjælp hos kommunen.

Hvis du har fået kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder, har du ret til et fritidstillæg. Det er et tillæg, du kan bruge til dine børns fritids- og kulturaktiviteter.

Du får også fritidstillæg i 3 måneder, efter du er stoppet med at få kontanthjælp, hvis du er kommet i arbejde. Du kan bruge fritidstillægget til fx:

• Fritidstilbud
• Kulturelle aktiviteter for børn
• Sociale eller faglige arrangementer
• Udstyr til dine børns skole eller uddannelse.

Hvor meget kan jeg få i fritidstillæg?

Hvis du er gift eller samlevende, kan du få kr. 500 (2026) pr. barn – dog højst for 3 børn. Hvis du er enlig forsørger, kan du få kr. 125 (2026) pr. barn for op til 3 børn.

Som enlig forsørger får du mindre, fordi du samtidig har ret til børnetilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter.

Hvordan får jeg udbetalt fritidstillægget?

Du får fritidstillægget automatisk sammen med din kontanthjælp hver måned.

Men du skal huske at:   

• aflevere kvitteringer til kommunen, der viser, hvad du har brugt pengene på
• gøre det hver 3. måned.

Du skal senest den 20. i måneden efter den sidste måned i en sammenhængende periode på 3 måneder indlevere dokumentation for, hvordan du har brugt 1/3 af det beløb, du har fået i perioden på 3. måneder.

Du kan aflevere dokumentationen digitalt eller fysisk.

Hvad gælder for dine kvitteringer?

Du skal kun dokumentere 1/3 af det samlede beløb, du har fået i en periode på 3 måneder. De øvrige 2/3 skal du ikke dokumentere – dem kan du fx bruge steder, hvor du ikke får en kvittering (såsom loppemarkeder). Hvis du har haft en stor udgift, fx til et kontingent eller fodboldstøvler, kan den samme kvittering dække flere perioder.

Hvad sker der, hvis du ikke indleverer kvitteringer?

Hvis du ikke indleverer kvitteringer rettidigt, stopper udbetalingen af fritidstillægget. Du får ikke udbetalt tillægget for den periode, hvor du ikke har indleveret kvitteringen inden for fristen – heller ikke selvom du afleverer kvitteringer senere.

Du får først tillægget igen, når du igen begynder at aflevere kvitteringer.

Hvis du ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet og får kontanthjælp på mindstesats, skal du deltage i arbejdspligt. 

Hvis du har opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er du ikke omfattet af arbejdspligten.

Indtægter fra det sociale frikort bliver ikke trukket fra i din kontanthjælp. Når du har brugt dit sociale frikort, kan du derefter bruge dit almindelige indkomstfradrag

Hvis du har lønindtægter, ser kommunen bort fra en del af din løn, når de beregner din kontanthjælp. Det betyder, at du kan tjene et vist beløb, uden at det påvirker din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradrag.

Hvor meget kan jeg tjene uden fradrag(fribeløb)?

Fribeløbet afhænger af, hvilken sats du får:

• Mindstesats: Du kan tjene op til 5.400 kr. (2026) om måneden uden fradrag.
• Grundsats: Du kan tjene op til 5.400 kr. (2026) om måneden uden fradrag.
• Forhøjet sats: Du kan tjene op til 2.700 kr. (2026) om måneden uden fradrag.
• Hjemmeboende: Du har ikke noget fribeløb.

Hvad sker der, når jeg tjener mere end fribeløbet?

Når du har brugt dit fribeløb, bliver 65 pct. af resten af din løn fradraget i din kontanthjælp. Kommunen ser altså bort fra 35 pct. af den del af din løn, som overstiger fribeløbet.

Grænser for, hvor meget du samlet kan få

Din kontanthjælp bliver sat ned, hvis din samlede indkomst overstiger en vis grænse:   

Forhøjet sats: Du kan ikke få kontanthjælp, hvis din løn og kontanthjælp samlet når op på 22. 041 kr.   

Mindste- og grundsats: Grænsen er 18.735 kr.

Hvis du er enlig forsørger og får, grundsats, børnetillæg, forsørgertillæg, særligt ungetillæg kan du ikke bruge hele dit fribeløb på 5.400 kr. Hvis din løn overstiger 3.878 kr., bliver det overskydende beløb trukket krone for krone i din kontanthjælp.

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år er der også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats.

Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til kontanthjælp med forhøjet sats eller grundsats, hvis:

1. du er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 2. april 1968 eller senere og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
2. du har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og er (gen)indrejst til riget den 2. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

Når din opholdstid i forhold til hjælpen skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.

Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår (fra 1. januar til 31. december) i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser mv. ligestilles med ophold i riget. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Du bliver betragtet som jobparat, når kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde mv. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Kommunen kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest 2 uger efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen dig til den første jobsamtale.

Herefter skal du til 2 yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

• jobnet.dk

Opfølgning på din jobsøgning

Kommunen vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil kommunen stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med kommunen mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion – hvis du ikke opfylder din rådighedsforpligtelse

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en afgørelse om sanktion og derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed, og herudover udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et tilbud, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i kommunen m.v. En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. Du får alene udbetalt hjælp for de dage, hvor du møder op i den aktivitet, som kommunen har anvist.

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som kommunen formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettede tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal din kommuneformidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Kommunen kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når kommunen vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har du ret til straks at få tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde. Indsatsen tilrettelægges individuelt, og der kan tages højde for forskellige udfordringer, fx hvis du har sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, afholder kommunen en jobsamtale med dig senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Kommunen skal derudover give en indsats, herunder jobsamtaler og tilbud, i det omfang du har behov for det. 

Du har endvidere ret til jobsamtaler med kommunen i hele kontaktforløbet, når du har behov for det og anmoder herom.

Indholdet i jobsamtalerne har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. 

Mentorstøtte

Hvis du har brug for støtte til at få eller fastholde et job, et beskæftigelsesrettet tilbud eller en uddannelse, kan kommunen bevilge mentorstøtte til dig. En mentors opgaver afhænger af, hvad du har brug for støtte til – det kan fx være hjælp på arbejdspladsen, til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte egen læge eller kommunen.

Der ingen regler for, hvem der kan være mentor – det afgør kommunen. Mentoren kan for eksempel være en medarbejder på virksomheden, en ekstern konsulent eller specialist eller en medarbejder fra kommunen. 

Det er kommunen, der vurderer, om du kan få mentorstøtte, og hvor mange timers støtte, du kan få. Du kan få støtte for maksimum 6 måneder ad gangen, og der er mulighed for at forlænge støtten.

Har du været indlagt med psykisk lidelse?

Hvis du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt, og der er mulighed for at forlænge støtten.

Sanktion – hvis du ikke opfylder din rådighedsforpligtelse

Kommunen kan pålægge sanktioner for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion  vurdere, om der foreligger en rimelig grund eller andre forhold, som kan begrunde, at du ikke har pligt til at opfylde din rådighedsforpligtelse.

Eksempelvis kan forhold som fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, begrunde, at du ikke skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig og derfor ikke skal have en sanktion.

Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Du skal stå til rådighed, når du modtager kontanthjælp. Formålet med at give hjælp er, at du bliver i stand til at forsørge dig selv. For at modtage kontanthjælp skal du opfylde din rådighedsforpligtelse. Rådighedsforpligtelsen betyder, at du efter evne aktivt søger at udnytte dine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Hvordan du skal stå til rådighed, afhænger af, om din kommune har visiteret dig som jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis du uden rimelig grund ikke overholder rådighedsforpligtelsen, medfører det økonomiske sanktioner. Din eventuelle ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Din kommune vejleder dig om dine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Hvis du er på barsel, skal kommunen indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Meld dig ledig på Jobnet
• Ansøg om kontanthjælp
• Send kvitteringer for fritidstillæg

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kontanthjælp og uddannelseshjælp