Gå til hovedindhold

Digital fuldmagt

Med Digital Fuldmagt kan du give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på dine vegne i en række digitale selvbetjeninger

Indhold

    Du kan oprette fuldmagter til en række offentlige digitale selvbetjeningsløsninger via borger.dk. Det betyder, at den person, du giver fuldmagt til, kan handle eller se informationer på dine vegne med sit eget MitID. 

    Der er også mulighed for at anmode en anden person om digital fuldmagt. Det kan være en god idé at anmode om en fuldmagt, hvis du skal hjælpe en anden, der ikke selv har MitID eller har svært ved det digitale. 

    Få hjælp til digitale fuldmagter 

    Det kan være svært at finde rundt i de forskellige muligheder for digitale fuldmagter, læseadgang og selvbetjeningsløsninger.

    Derfor tilbyder vi nu en særlig tid i Borgerservice, hvor vi sammen gennemgår dine behov og hjælper dig med at få styr på det hele.

    Du kan f.eks. få hjælp til:

    • Oprettelse af digitale fuldmagter
    • Opsætning af læseadgang til Digital Post og digitale selvbetjeningsløsninger
    • Vejledning i, hvordan du giver en anden adgang til at handle digitalt på dine vegne

    Vigtigt: Denne tid er kun påtænkt dig, der har brug for hjælp til flere af ovenstående emner og ikke kun til oprettelse af én enkelt fuldmagt. Vi sætter ekstra tid af, så vi sikrer, at du får den hjælp, du har behov for.

    Særligt for pårørende 

    Adgang til sundhedsdata

    Med en digital fuldmagt kan der også gives adgang til din pårørendes sundhedsdata. Det kræver blot, at der anmodes om eller gives fuldmagt på Sundhed.dk. Sundhedsdata kan være aftaler hos lægen, besøg af hjemmesygeplejersken eller undersøgelse på sygehus, laboratoriesvar og journaler. 

    Der er også mulighed for at opdatere et såkaldt stamkort. I stamkortet kan du se og rette personlige oplysninger, og tilføje kontaktoplysninger på dine pårørende. Sundhedspersonale, der har din pårørende i behandling, kan også se oplysningerne.

    Områder, der kan gives fuldmagt til:

    • Aftaler
    • Billedbeskrivelser
    • Journal fra sygehus
    • Laboratoriesvar
    • Min log
    • Stamkort

    Selvbetjening

    Kontakt

    Den Digitale Hotline

    Åbningstid
    Mandag til torsdag kl. 8.00 - 20.00
    Fredag kl. 8.00 - 16.00
    Søndag kl. 16.00 - 20.00

    Telefon: 70 20 00 00