Gå til hovedindhold

Tilsyn af skorsten og ildsteder

Vi skal sørge for, at de lovpligtige tilsyn af skorsten og ildsteder bliver udført

Indhold

    Vi er forpligtet til at kontrollere, at ildsteder fejes og undersøges i henhold til brændeovnsbekendtgørelsen. Skorstensfejeren udfører de lovpligtige tilsyn.

    Hvornår skal skorstenen renses?

    Du skal have renset din skorsten, hvis den er tilsluttet et fyr, pejs, brændeovn eller lignende. Det har ingen betydning, om du faktisk bruger fyret, pejsen osv. Er der noget tilsluttet, skal skorstenen renses.

    Hvad gør skorstensfejeren ved tilsyn?

      • Renser skorstenen
      • Renser røgrør og røgkanaler
      • Fjerner sod, som samler sig i ildstedet eller andre steder under skorstensrensningen

    Hvis skorstensfejeren under arbejdet bliver opmærksom på fejl og mangler, som kan medføre særlig brandfare, skal han meddele det til kommunen. Det samme gælder, hvis han opdager ting, som er ulovlige i forhold til reglerne om ildsteder og skorstene.

    Ny brændeovn eller fyringsanlæg

    Hvis du tænker på at anskaffe dig en brændeovn eller pejs, har du mulighed for at få råd og vejledning af en skorstensfejer. Opsætning af brændeovn og/eller pejs og skorsten skal godkendes af skorstensfejermester.

    Hvis du skal anskaffe dig et større fyringsanlæg, skal du søge via selvbetjeningsløsningen Byg & Miljø

    Er du uenig med skorstensfejeren om din skorstensfejning?

    Så bør du i første omgang kontakte din lokale skorstensfejermester og få en uddybende forklaring. Hvis du efter kontakt stadig er uenig, kan du henvende dig til os, så vil vi undersøge sagen.

    Der er på skorstensfejerområdet frit valg i forhold til at få en anden autoriseret skorstensfejer til at udføre arbejdet. 

    Kontakt