Gå til hovedindhold

Bevaringsværdig bygning og bymiljø

I kommunen er der en del fredede eller bevaringsværdige bygninger og bymiljøer

Indhold

    I Frederikshavn Kommune har vi en del fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Alle danske fredede og bevaringsværdige bygninger er registeret i Slots- og Kulturstyrelsens database

    Når en bygning er bevaringsværdig vurderes den på en skala med bevaringsværdierne mellem 1-9, også kaldet SAVE-metoden. En bygning med bevaringsværdien 1-4 er bevaringsværdig. 

      • 1-3 er høj værdi
      • 4-6 middel værdi
      • 7-9 lav værdi

    Ejer du en fredet bygning, som du ønsker at renovere, kræver det tilladelse. Inden du begynder arbejdet, skal du søge om tilladelse fra Kulturstyrelsen.

    Du kan nemt søge om tilladelse via Kulturstyrelsens digitale ansøgningsskema.

    Hvis du ejer en bevaringsværdig bygning, og ønsker at renovere eller ændre bygnings udvendige udseende, skal ændringerne følge de beskrivelser der står i lokalplanen. 

    Er du i tvivl om, din bygning er omfattet af en lokalplan, så kan du se det på vores planportal

    Er din bygning ikke omfattet af en lokalplan, men du ønsker at renovere eller ændre din bevaringsværdige bygning, kan du kontakte Plan i Center for Teknik og Miljø - se kontaktinformation nederst på siden.

    Byrådet kan træffe beslutninger om byfornyelse efter Lov om byfornyelse og udvikling af byer som omhandler følgende:

    • Områdefornyelse
    • Bygningsfornyelse
    • Friarealforbedring
    • Kondemnering (forbud mod benyttelse af en ejendom eller en del af den til beboelse eller ophold for mennesker).

    Finansiering af projekterne sker gennem et statslig beløb, som tildeles årligt.

    Byrådet giver tilskud til Frederikshavn Byfond og Skagen Byfond.
    Fondene er oprettet med formålet at give støtte og lån til bevaring af arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde huse og miljøer i vores kommune.

    Ældre bygninger, i eksempelvis landbruget og mindre bysamfund, har en stor betydning for vores kommunes kulturarv. Hvis bevaringsværdige bygninger og landbrug mister deres funktioner, oplever vi ofte at de står og forfalder. Værdien falder både for den enkelte gård og lokalsamfund - og vi mister en vigtig kulturarv. 

    Vi vil gerne inspirere til at bruge bevaringsværdige bygninger, så vi ikke mister Frederikshavns Kommunes kulturarv.

    På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du finde gode råd om vedligeholdelse og restaurering af gamle bygninger. 

    Ejer du en bevaringsværdig bygning med bevaringsværdien 1-4 efter SAVE-metoden, og ønsker den nedrevet, kan det kun lad sig gøre efter din ansøgning har været i offentlig høring og politisk behandlet. Procesessen er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

    Ejer du en bevaringsværdig bygning med bevaringsværdien 5-9 og ønsker den nedrevet, kan det kræve en tilladelse - læs mere om reglerne på bygningsreglementet.dk. Kontakt kommunens Planafdeling i Center for Teknik og Miljø - se kontaktinformation nederst på siden.

    Får du tilladelse til at nedrive din bygning, kan du ansøge midler fra nedrivningspuljen.

    Vi står altid klar til at hjælpe. Hvis du har brug for rådgivning, kan du kontakte en medarbejder fra Plan.

    Se Plans kontaktinformationer nederst på siden.

    Kontakt