BBR-meddelelse
BBR-meddelelsen viser, hvad kommunen har registeret om din ejendom i Bygning- og Boligregistret
Flexboligordningen giver dig, som er ejer af en helårsbolig, mulighed for at søge tilladelse til midlertidigt at bruge din helårsbolig som fritidsbolig. Du skal søge kommunen om tilladelse til flexbolig, men før du søger, skal du tjekke kriterierne.
Hvis du opdager fejl og mangler i din BBR-meddelelse, skal du kontakte os. Det er dit ansvar, at oplysningerne er korrekte.
Når BBR-meddelelsen er rettet, modtager du en ny i din digitale postkasse.
Du får besked fra os, hvis rettelsen i BBR kræver en ansøgning om byggetilladelse.
Hvad bruges BBR til?
Oplysningerne i BBR bruges i forbindelse med:
-
- Optagelse af nye lån
- Udbetaling af ydelser
- Opkrævning af afgifter
- Vurdering af fast ejendom
- Statistik
- Forsikring
Du har pligt til at indberette oplysninger til BBR. Hvis du har opført byggeri, der ikke kræver byggetilladelse, skal du oplyse os om, hvad du har bygget, i hvilke byggematerialer og hvor mange kvadratmeter.
Du skal give os oplysninger om:
- Opførelsesår
- Om- og tilbygning
- Bebygget areal
- Antal etager
- Samlet boligareal
- Samlet erhvervsareal
- Areal af udnyttet tagetage
- Tagmateriale
- Andre materialer
- Energiforsyning
Du kan hente en BBR-ejermeddelelse på ois.dk - og ved ejerskifte og ved afslutning af byggesager får du som ejer automatisk tilsendt en opdateret BBR-meddelelse.
Ved ejerskifte og ved afslutning af byggesager får du som ejer automatisk tilsendt en opdateret BBR-meddelelse i din digitale postkasse.
Hvis BBR-forholdene for din ejendom ændrer sig, har du som ejer pligt til at indberette ændringerne. Du kan indberette med MitID via BBR.dk.
Ændringer vedrørende olietanke skal ikke anmeldes i BBR.
Du skal være opmærksom på, at noget byggeri kræver en byggetilladelse forud for ændringen i BBR.
Det er dit elselskab, der beslutter om du har ret reducering af din elafgift og fra hvilken dato du kan opnå det. Det er også hos elselskabet, du skal søge om reducering af elafgift.
Du skal som ejer sikre at dine oplysninger i BBR er korrekte og altid ajourført. Du kan se oplysningerne og foretage rettelser her: https://bbr.dk/ret
Før du kan ansøge om reduceret elafgift skal følgende være opfyldt:
- Du skal som ejer sikre at dine oplysninger i BBR er korrekte og altid ajourført. Det er ikke muligt at registrere oplysninger med tilbagevirkende kraft.
- El er registreret som primær opvarmning i din helårsbolig, sommerhus eller feriebolig i din BBR.
- Dit forbrug ligger over 4.000 kWh om året.
- Din ejendom har en af følgende bygningskoder i BBR:
- 110 Stuehus til landbrugsejendom
- 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus)
- 130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)
- 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)
- 150 Kollegium
- 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)
- 190 Anden bygning til helårsbeboelse
- 510 Sommerhus
- 523 Bygning med ferielejligheder til eget brug
Dit elselskab har adgang til nødvendige oplysninger
Det er et anliggende mellem dig og dit elselskab og vi stempler ikke længere skemaer fra dit elselskab. Dit elselskab kan selv aflæse dine BBR-oplysninger.