Gå til hovedindhold
Afgørelse, tilladelse eller vedtagelse
Klagefrist 16. oktober 2024

Fornyet godkendelse af Jatob Frederikshavn ApS til EU-liste, Langerak 12, Frederikshavn

Klagefristen udløber den 16. oktober 2024 til midnat

Frederikshavn Kommune har meddelt godkendelse til Jatob Frederikshavn ApS på adressen Langerak 12, 9900 Frederikshavn. Afgørelsen er truffet i henhold til skibsophugningsforordningen.

Godkendelsen betyder at virksomheden kan fastholdes på den europæiske liste over godkendte anlæg til skibsophugning.

Vil du vide mere

Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:

LINK til: Godkendelse til EU-liste iht. skibsophugningsforordningen 16-09-2024

Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2024-05120 i emnefeltet.

Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Vil du klage over afgørelsen

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 16. oktober 2024.

Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID.

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Jette Brønnum

Telefon: 98 45 63 59

Sikkermail med MitID (for borgere)

Sikkermail (for virksomheder)