Gå til hovedindhold

Udviklings- og Visionspuljen

Udviklings- og Visionspuljen har til formål at tilgodese tværgående samarbejder mellem foreningsliv, aktører, netværk og erhvervsliv inden for Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfunds samlede område

Indhold

    Puljen skal styrke kulturens og folkeoplysningsområdets mulighed for at løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye former for samarbejde.

    Puljen understøtter Frederikshavn Kommunes Kultur- og Fritidsvision, som skal motivere borgere, foreninger og andre aktører til at udvikle og igangsætte nye idéer og projekter. Kultur- og Fritidsvisionen indeholder fire fokuspunkter: 

    • Stolthed
    • Fællesskab
    • Frivillighed
    • Nysgerrighed

    Har du en god ide? Kontakt os før du søger

    Vi anbefaler, at du kontakter Én indgang, inden du sender din ansøgning. Vi hjælper gerne med at kvalificere din ide og vejlede dig i forhold til puljens formål og kriterier. Det gør vi, så du får de bedste forudsætninger for at komme i mål.

    Alle foreninger, oplysningsforbund, grupper, borgere og aktører fra kultur- og fritidslivet, som er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune, kan søge puljen.

    • Initiativer og aktiviteter, der ligger ud over det traditionelt folkeoplysende
    • Nye samarbejdsformer, netværk og foreningsformer
    • Projekter og aktiviteter, der udvikler og støtter Frederikshavn Kommunes kulturliv, fritids- og foreningsliv på kort såvel som lang sigt og ligger inden for den til enhver tid gældende Kultur- og Fritidsvision

    Puljen støtter ikke aktiviteter eller projekter, der allerede er i gang eller afsluttet. Puljen støtter kun nye initiativer og kan derfor ikke give tilskud til påbegyndte eller allerede afviklede aktiviteter.

    • Ansøger skal have CVR-nummer.
    • Afhængigt af projektets karakter kan det være nødvendigt at indhente tilladelser. Ansøger er selv ansvarlig for dette.

    Der kan søges to gange årligt – én gang i foråret og én gang i efteråret.

    Projekter og aktiviteter på fritids- og foreningsområdet høres/behandles først i Folkeoplysningsudvalget, som udarbejder anbefalinger til Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, som træffer den endelige beslutning.

    Projekter og aktiviteter på kulturområdet besluttes direkte af Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund (KIFL).

    Ansøger modtager besked om tilsagn eller afslag pr. mail efter behandling i udvalget. Det bevilgede beløb udbetales via CVR-nummer.

    Der er ansøgningsfrist 1. marts 2026 samt 1. september 2026.

    Når de støttede projekter eller aktiviteter er afsluttet, skal I indsende et regnskab for projektet.

    Du har mulighed for at oprette en bruger gratis på Fundraising Club. Her kan du få råd og vejledning om de mange forskellige fonde, der findes til almennyttige formål. Her finder du også muligheder for webinarer og tips og tricks til en god fondsansøgning.

    Læs mere på Fundraisingclub.dk