Bliv plejefamilie
At være en plejefamilie kan have en afgørende indvirkning på et barns liv
Bliv en betydningsfuld relation
Som plejefamilie, uanset om det er på fuldtid eller deltid, vil I blive betragtet som en betydningsfuld og værdifuld voksen i barnets liv.
Et plejeforhold giver nemlig både plejefamilien og plejebarnet oplevelser og tilknytning, der holder.
Der findes forskellige måder, at hjælpe på:
- Plejeforældre på fuldtid
- Støttefamilie
- Netværksplejeforældre
Se video: "Små liv søger store hjerter"
Sådan kan du hjælpe
Mange børn og unge i Danmark drømmer om en anden barndom. Nogle børn har brug for et nyt hjem. Andre har brug for et sted, hvor de kan finde ro og tryghed en gang i mellem eller en ekstra voksen, der kan hjælpe i hverdagen.
I en ny kampagne fra Social- og Boligstyrelsen, sættes der fokus på, hvordan man kan tage aktiv del i børn og unges liv. Kampagnen hedder "Små liv søger store hjerter", og forklarer, hvordan man kan hjælpe, som såkaldt hjerteforældre.
Der er mange forskellige måder, man kan tage aktiv del i børn og unges liv. Det kan man bl.a. som:
- Plejefamilie på fuldtid
- Støttefamilie
- Netværksplejefamilie
Du kan læse mere om, hvordan du selv kan hjælpe og være en betydningsfuld voksen.
Vil du vide mere?
Hvis du står med spørgsmål, så vil vores familieplejekonsulenter gerne hjælpe med at give svar. Vi ringer dig op, når det passer dig. Udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.
Tilknytning for livet
Mange plejefamilier og plejebørn får en relation for livet. Et plejeforhold giver i langt de fleste tilfælde både plejefamilie og plejebørn oplevelser og tilknytning, der varer ved.
Selvom det kan være indgribende for barnet at komme i plejefamilie, så vil de rette omstændigheder også blive et afgørende vendepunkt i barnets udvikling og trivsel.
Uanset årsagerne til at barnet ikke længere kan bo hos sine forældre, er der behov for, at I møder forældrene åbent og uden fordomme. At blive plejefamilie kræver også, at barnets biologiske familien får en plads i jeres liv. Et godt samarbejde med forældrene er til stor gavn for barnet.
Videoserie: Livet som plejefamilie
En række familier fortæller åbent om, hvordan livet som plejefamilie er, gennem flere aspekter. Du kan se videoserien på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Mulighed for støtte
I starten af anbringelsen vil der være meget tæt kontakt og støtte, ligesom der også under hele forløbet kan være perioder, som i særlig grad udfordrer og kalder på støtte. Som plejefamilie får du støtte og vejledning fra erfarne familieplejekonsulenter og barnets socialrådgiver.
Vil du vide mere?
Hvis du står med spørgsmål, så vil vores familieplejekonsulenter gerne hjælpe med at give svar. Vi ringer dig op, når det passer dig. Udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.
For nogle familier kan der være behov for, at et eller flere af familiens børn er på støtteophold et antal dage om måneden.
En støttefamilie er en plejefamilier, som kun har barnet hos sig i kortere perioder som nogle dage om ugen eller et antal weekender og ferier om året.
Opgaven for plejerfamilier, der tilbyder støtteophold, kan være meget forskellig afhængig af årsagen til, at barnet skal på støtteophold. Der kan være behov for at give barnet oplevelser og samvær, som barnets egen familie ikke selv har mulighed for, men også at skabe rammer for en rolig og forudsigelig weekend.
For at blive støttefamilie for ét eller flere børn, skal man godkendes som plejefamilie.
Vil du vide mere?
Hvis du står med spørgsmål, så vil vores familieplejekonsulenter gerne hjælpe med at give svar. Vi ringer dig op, når det passer dig. Udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.
Det er også muligt at blive godkendt som netværksplejefamilie for et barn i dit netværk, hvis barnet skal bo et andet sted end hos sine forældre.
Inden I kan blive netværksplejefamilie skal I godkendes. Familieplejekonsulenter fra kommunen udfører en undersøgelse af jer. Undersøgelsen kan føre til en godkendelse som netværksplejefamilie for et barn, som skal anbringes.
En undersøgelse vil typisk være to til tre samtaler og besøg i jeres hjem. Her vil repræsentanter interviewe jer, se, hvordan I bor, høre om jeres hverdag og forventninger, samt tale med jeres eventuelle børn. Frederikshavn Kommune indsamler oplysningerne, som skal med i ansøgningen til Socialtilsyn Nord.
Vil du vide mere?
Hvis du står med spørgsmål, så vil vores familieplejekonsulenter gerne hjælpe med at give svar. Vi ringer dig op, når det passer dig. Udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.
Kom godt i gang
Først og fremmest er det vigtigt, at du har tid og overskud til at give et barn eller en ung den omsorg og opmærksomhed, de har brug for. Det er vigtigt at undersøge, om du har forudsætningerne for at være plejefamilie. Du skal have en stabil økonomisk situation, et passende hjem og en sund familiemæssig situation. Det er Socialtilsyn Nord, som godkender alle typer plejefamilier.
Hvordan bliver jeg godkendt som plejefamilie?
- Start med at udfylde vores kontaktformular. Du vil blive sat ind i ansøgningsprocessen og kravene.
- Det er Socialtilsyn Nord, der godkender nye pleje-, netværkspleje- og aflastningsfamilier. Det er også dem, ansøgningen sendes til.
- Udfyld og send ansøgningen. I ansøgningen skal I beskrive jeres familie, og hvorfor I gerne vil være hjælpe et barn.
- For at blive endelig godkendt, skal I gennem et godkendelsesforløb, som omfatter baggrundstjek, sundhedsundersøgelser, hjemmebesøg og et grundkursus.
- Når godkendelsesforløbet er gennemført, vil Socialtilsyn Nord vurdere jeres ansøgning og afgøre, om I opfylder kravene til at blive godkendt.
Der er ikke to situationer, der er ens. Nogle børn har store vanskeligheder, og andre har mindre omfattende udfordringer. Typen af pleje til et barn eller ung er individuel. Derfor er der brug for forskellige typer familier og kompetencer, for at sikre det bedste match mellem barn og familie.
Først og fremmest har barnet brug for nærvær, en struktureret hverdag og voksne, der kan møde barnet med forståelse, indsigt og omsorg.
Det kræver rummelighed, overskud og tid. Derfor er det vigtigt, at I gør jer nogle tanker om følgende:
- plejebarnet er en fælles opgave for hele familien
- egne børns reaktioner
- familiestrukturen ændres
- hvor udfordrende et plejebarn kan I klare?
- plejebørn mangler ofte voksenkontakt, fællesoplevelser og fælles aktiviteter. Hvordan vil det påvirke jeres familie?
- plejebarnet er kun "til låns" i en kortere eller længere periode
- samarbejdet med biologiske forældre og kommunen
- de økonomiske forhold
Barnets behov
Der bliver stillet krav til jer som plejefamilie. Blandt andet skal I arbejde med målsætninger i barnets handleplan.
Som plejefamilie skal I give barnet en rolig og tryg hverdag. Det kan være barnet har behov for, at en af jer går hjemme. Det kan eksempel være i en periode indtil barnet er klar til at komme i daginstitution. Barnet skal have en hverdag ligesom alle andre børn med skoleliv, fritidsliv, venskaber, familieoplevelser, fejring af højtider m.m..
Vil du vide mere?
Hvis du står med spørgsmål, så vil vores familieplejekonsulenter gerne hjælpe med at give svar. Vi ringer dig op, når det passer dig. Udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.