§ 2: Formål
§ 2: Formål
Rammeaftale med kommunens eventuelle korrektioner og tilføjelser
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
§2, stk. 1
Denne rammeaftale skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
§2, stk. 2
Den lokale MED-aftale skal sikre, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbestemmelse. Formen og strukturen for udøvelsen af medindflydelse og medbestemmelse aftales på grundlag af en drøftelse af medindflydelsens og medbestemmelsens formål og indhold.
Frederikshavn Kommunes præcisioner
§2, stk. 2
Alle medarbejdere har enten direkte eller gennem en medarbejderrepræsentant medindflydelse og medbestemmelse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet.
Der skal på alle niveauer være et samspil og en løbende dialog mellem ledelsen og medarbejderne, så udvikling og erfaring fra daglig praksis lægges til grund for de beslutninger, der træffes.
Samarbejdet skal:
- Tilgodese personlig tryghed og arbejdsglæde samt sikre den enkelte med- arbejders personlige og faglige udvikling.
- Sikre gode og udviklende arbejds- og beskæftigelsesforhold.
- Engagere ledelse og medarbejdere i det daglige arbejde og i udviklingen af den enkelte arbejdsplads og kommunen som helhed.
- Medvirke til at sikre rammerne for en optimal servicering af kommunens borgere og virksomheder.
- Styrke et godt arbejdsmiljø og synliggøre arbejdsmiljøarbejdet.
- Tilgodese medarbejdernes muligheder for at være medproducenter, når der skal laves retningslinjer, politikker, vejledninger m.m.
Aftalen skal derfor:
- Fremme den enkeltes oplevelse af at være en værdifuld del af helheden.
- Sikre medindflydelse og medbestemmelse til den enkelte med- arbejder eller dennes repræsentant i alle dele af organisationen, hvor der er en ledelseskompetence (jf. § 5).
- Sikre den enkeltes ret til og mulighed for at blive inddraget i beslutningsprocesserne vedrørende arbejds-, personale-, samar- bejds-, teknologi- og arbejdsmiljøforhold.
- Sikre vilkårene for (fælles) tillidsvalgte så udøvelse af hvervet fremmer og vedligeholder gode arbejds- og beskæftigelsesfor- hold i tæt samarbejde med ledelsen.
- Sikre og fremme kommunikation, gensidig dialog samt et højt informationsniveau mellem ledelse og medarbejdere.
- Styrke og effektivisere medarbejderes sundheds- og arbejdsmiljøforhold.
- Forpligtige ledelse og medarbejdere til at arbejde for forbedring og udvikling af det indbyrdes samarbejde på alle niveauer