Vedtagelse af lokalplan FRE.R.20.71.01, restaurant mv. Hestvangvej 14 med tilhørende kommuneplantillæg nr 15.125
Klagefristen udløber den 19. september 2025
)
Frederikshavn Kommunens Økonomiudvalg har den 20. august 2025 vedtaget ovennævnte lokalplan og kommuneplantillæg.
Planerne er offentligt tilgængelige på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.
Planerne skaber mulighed for, at der kan drives restaurant, festlokale mv. fra adressen, og desuden gennemføres undervisning indenfor fødevareproduktion og madlavning – ”fra jord til bord” undervisning. Sammenhængen mellem køkkenhave og restaurant er argumentet for at tillade en placering af en restaurant i landzone. Området er omgivet af gravhøje, der er fortidsmindebeskyttede, så mulighederne for at bygge til og om er meget begrænsede. Det der primært ændres, er anvendelsesmulighederne. Der lægges med planlægningen op til at ejendommen fremover anvendes som den har været anvendt op til, at restaurantdriften blev bragt til standsning, på grund af manglende myndighedstilladelser.
Her kan du se planen
Link til vedtaget lokalplan nr. FRE.R.20.71.01
Link til vedtaget kommuneplantillæg nr. 15.125
Klagemuligheder
Ifølge Planloven kan der kun klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens tilvejebringelse.
Der kan ikke klages over hensigtsmæssigheden i planen, og det er kun de, der har retlig interesse i planen, der kan klage.
Klagefristen udløber 4 uger efter offentliggørelsen, det vil sige til og med den 19. september 2025.
Du kan finde yderligere oplysninger i klagevejledningen, som du finder længere nede på siden.
Ved henvendelse bedes du oplyse sagsnr.: GEO-2025-01300.
Efter klagefristens udløb, vil du kunne finde planerne på Plandata.dk eller i Frederikshavn Kommunes PlanPortal.
Lokalplanen og kommuneplantillægget kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen, samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.
Retsvirkninger
Ejendomme, der er omfattet af planerne, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planen.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplaner og kommuneplantillæg indberettes til Plandata.dk