Gå til hovedindhold
Afgørelse, tilladelse eller vedtagelse
Klagefristen udløber den 10. september 2025

Tilladelse til midlertidig udledning af renset grundvand til Elling Å

Klagefristen udløber den 10. september 2025

Frederikshavn Kommune har den 13. august 2025 meddelt Vejdirektoratet tilladelse til midlertidig tilladelse til udledning af vand fra grundvandssænkning i forbindelse med etablering af supplerende underføring af Elling Å under Skagensvej. Inden udledning renses grundvandet i et okkerrensningsanlæg.

Udledningen vurderes ikke at påvirke vandløbet negativt. 

Afgørelserne er truffet i henhold til § 28 i Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.

Vil du vide mere

Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:

Tilladelse til midlertidig udledning af renset grundvand til Elling Å

Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2025-03503 i emnefeltet. 

Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.  

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Vil du klage over afgørelsen

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 10. september 2025.

Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID. 

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Jesper Østergaard Christensen

Telefon: 98 45 63 58

Sikkermail med MitID (for borgere)

Sikkermail (for virksomheder)