Tilmeld dig Ungebølgen kickoff
Torsdag den 18. september er der kickoff på det nye samarbejde Ungebølgen, som skal hjælpe flere unge i job eller uddannelse. Tilmeld dig herunder.
Invitation til kickoff den 18. september kl. 14.30 – 16.30 på Nordstjerneskolen i Frederikshavn
I Frederikshavn Kommune ruller en ny bølge – Ungebølgen.
En bevægelse, hvor vi står sammen om at skabe muligheder for alle unge. Unge er ikke bare fremtidens arbejdskraft – de er allerede en vigtig del af vores fællesskaber, uddannelsesmiljøer, civilsamfundet og virksomheder.
I Ungebølgen står vi sammen om at skabe muligheder for alle unge. Med Ungebølgen bygger vi bro mellem uddannelse, erhvervsliv, civilsamfund og kommune. Vi tror på, at når vi løfter i flok, kan vi åbne døre til uddannelse, job og meningsfulde fællesskaber for unge. Regeringen lancerede i starten af året det nationale partnerskab ”Ungeløftet” på tværs af det danske erhvervsliv og civilsamfund.
I Frederikshavn Kommune vil vi stå sammen om alle unge, og derfor sætter vi nu initiativet i gang lokalt som en del af Ungebølgen.
Hvorfor deltage?
- Skab stærkere relationer til unge og få indsigt i deres behov
- Vær med til at udvikle aktiviteter og partnerskaber, der gør en reel forskel
- Vis, at I tager ansvar og bidrager til et stærkt lokalsamfund
Hvordan kan I bidrage?
- Tilbyde aktiviteter, mentorordninger, praktik- eller jobmuligheder
- Deltage i samarbejder på tværs af kommune, erhvervsliv, uddannelse og foreninger
- Støtte unge i deres trivsel, uddannelsesvalg og fællesskaber
- Være gode ambassadører for Ungebølgen
Partnerskabet indledes med et kickoff
Her deltager bl.a. beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, borgmester Karsten Thomsen og formand for Frederikshavn Erhvervsråd, Karl-Erik Slynge.
Derudover byder programmet på fortællinger fra unge og virksomheder og en underskriftsseance med partnere i Ungebølgen. Lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger deltager på dagen, så der er også mulighed for networking.
Tilmeld dig herunder
Du tilmelder dig kickoff-arrangementet ved at udfylde felterne herunder. Tilmeldingsfristen er torsdag den 11. september.
Er du interesseret i at være Ungebølgen-partner men kan ikke deltage i kickoff, så kontakt tmst@frederikshavn.dk
Læs mere, om hvad det vil sige at være partner i Ungebølgen her