Hegnsyn
Hegnsynet hjælper, hvis du ikke selv kan blive enig med din nabo om hegnet mellem jeres ejendomme
Kan du og din nabo ikke blive enige?
Hvis det er tilfældet, kan I bede Hegnssynet om hjælp.
Naboer må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem ejendommene skal se ud. Der er dog undtagelser, som altid skal overholdes:
-
- Lokalplaner – der kan være særlige regler for hegning i dit område
- Tinglyste deklarationer
- Politivedtægter
Hvis I ikke kan blive enige, kan I bruge reglerne i Hegnsloven. Hvis I stadig ikke kan blive enige, har du mulighed for at bede Hegnssynet om hjælp.
Det er kun den, der ejer grunden, der kan ansøge om et hegnssyn. Hvis du anmoder på vegne af andre, skal du sende en fuldmagt.
Hegnsynet er et tvistnævn, der er uafhængigt af kommunen. Det betyder, at kommunen ikke kan blande sig i Hegnssynets sager.
Medlemmer
Formand: Steen Jensen
Stedfortræder: Michael K. Sørensen
Bygningskyndig: Niels Christian Larsen
Suppleant: Karl Falden
Plantningskyndig: Thomas Jørgensen
Suppleant: Jens Borup
Hvis du ønsker et hegnsyn, skal du udfylde formularen "Ansøgning om hegnsyn". Formularen sendes automatisk til Hegnsynets Sekretariat.
Ansøgningen skal indeholde disse punkter:
-
- Dit navn, adresse, kontaktoplysninger og matrikelnummer.
- Din nabos navn, adresse, kontaktoplysninger og matrikelnummer.
Sagsfremstilling – en beskrivelse af problemet - Din påstand – det resultat, som du gerne vil opnå. Og dine forslag hertil fx, at hækken skal være en bøgehæk på 1,80 meter.
- Dokumenter/billeder som du gerne vil have med fx lokalplaner, matrikelkort m.m.
Du skal være opmærksom på, at:
-
- Alt, hvad du skriver, bliver sendt til din nabo.
- Det er vigtigt, at du selv kommer med alle oplysninger til sagen, i det Hegnsynet kun kan tage stilling til det, de ved.
- Du har pligt til at udfylde punkterne 1 til 5. Hegnsynet kan ikke starte en sag op, før de har fået de nødvendige oplysninger.
Hegnsynet vurderer, om du har udfyldt ansøgningen korrekt. Hvis ikke, kan Hegnsynet ikke starte sagen op, og det vil derfor tage længere tid.
Hegnsynet kan kun behandle din sag, hvis du sender en skriftlig anmodning.
Vejledning til punkterne 1 til 5:
- Sagen skal rejses af grundejer/e. Hvis ejendommen ejes af flere personer, skal alle ejere underskrive anmodningen eller, der skal sendes en fuldmagt med. Eventuel lejer eller forpagter er ikke part i sagen, men skal indkaldes til hegnsynet.
- Du skal udfylde oplysningerne om din nabo. Her skal du også skrive, hvis der er en lejer eller forpagter.
- Du skal give en kort beskrivelse af det, som Hegnsynet skal bedømme. Og du skal skrive, hvad du og din nabo er uenige om.
- Her skal du skrive det resultat, som du ønsker at opnå ved hegnsynet. Du må gerne skrive flere påstande, men det er vigtigt, at de er meget præcise. (Fx hvilket type plankeværk du ønsker og hvor højt).
- Hvis der er servitutter, lokalplan, fredningskendelse eller regler i særlovgivningen med særlige bestemmelser om hegnsforholdene på din ejendom og på din nabos ejendom, skal du selv komme med dokumentation på det til hegnssagen. Du kan også sende kort, skitser eller billeder med som dokumentation.
Hegnsloven indeholder regler om opsætning, ændring og vedligeholdelse af hegn.
Hegnsynet kan tage stilling til tvister, der handler om:
-
- Fælleshegn – hegn der er i skel
- Egne hegn – hegn der står langs skellet indtil en afstand på 1,75 meter
- Grene – der generer hegn eller færdsel på naboejendommen
- Grene – der er farlige for sikkerheden på naboejendommen, fx på grund af råd
- Grene – fra skove, der generer naboejendommen
- Træer – der danner et hegn. Hegnsynet vurderer, om træer på række kan anses som et hegn.
Et hegn kan være:
-
- Plankeværk
- Stakit
- Hæk
- Raftehegn
- Trådhegn
- Mur (dog ikke bygningsmur).
Hvad tager Hegnsynet ikke stilling til?
-
- Indre hegn - som er hegn, der står længere væk end 1,75 meter fra skellet - eller ikke følger skellinjen
- Enkeltstående træer på naboens grund. Disse sager skal du anlægge ved domstolene
- Placering af skel.
Du skal være opmærksom på, Hegnsynet ikke kan afgøre spørgsmål om fastlæggelse af skel.
Hvis du ikke kan blive enig med din nabo om, hvor skellet går, kan I mod betaling selv bede en landinspektør om hjælp.
Et hegnsyn koster 2.163 kr. Beløbet fordeles mellem parterne og normalt skal den, der taber, betale mest.
Beløbet kan ikke indbetales på forhånd.
Du kan søge staten om hjælp til at få dækket dine omkostninger til et hegnsyn.
- Når vi har modtaget din ansøgning om hegnsyn, vil du få en bekræftelse.
- Din nabo vil få sendt en kopi af din ansøgning med eventuelle bilag.
- Hegnsynet vil herefter fastsætte en dato med tidspunkt for hegnsynet.
- Hegnsynet møder op på din adresse, og både du og din nabo, vil få mulighed for at udtale sig om sagen.
- Hegnsynet vil se på forholdene, og vil altid prøve at få jer til at indgå et forlig. Hvis det ikke lykkedes, træffer Hegnsynet en kendelse.
- Du og din nabo vil, på en fastsat dato, modtage forliget eller kendelsen.
Når der er truffet afgørelse i en sag, betyder det, at sagen er afsluttet fra Hegnsynets side.
Du kan indbringe Hegnsynets kendelse for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt dig.
Du har mulighed for at få gratis retshjælp af en advokat.
Hegnsynssager i Frederikshavn Kommune hører under Hjørring retskreds.
Retten i Hjørring
Sct. Knuds Park 8
9800 Hjørring
Tlf.: 99 68 56 00
E-mail: hjorring@domstol.dk
På disse hjemmesider kan du finde mere information:
Foreningen af Hegnsyn i Danmark
Tinglysning.dk: Tinglyste servitutter fremgår af tingbogen hos Tinglysningsretten
Bolius - Boligejernes Videncenter
DinGeo: Indtast din adresse og find oplysninger om din bopæl
Økonomisk hjælp og juridisk bistand
Miljø- og fødevareministeren kan beslutte, at en part ikke skal betale for en hegnsynssag, hvis økonomiske forhold forhindrer parten i at gennemføre sagen, og sagen samtidig vurderes til at være vigtig. Staten betaler i disse tilfælde for sagen. Det fremgår af Hegnsloven § 46 stk. 4
Læs i øvrigt om gratis retshjælp på siden Har du brug for retshjælp?
Selvbetjening - søg om hegnsyn
Inden du udfylder ansøgning om afholdelse af hegnsyn
Kontakt Hegnsynets sekretær på - se kontaktinformation nederst på siden.