Kontakt
Direktionssekretariatet
Telefon: 98 45 50 00
E-mail: post@frederikshavn.dk
Alle, der ønsker at stille op til kommunalvalget den 18. november, skal være optaget på en kandidatliste
Kandidatlister (partier og lokallister), der 9 uger før valgdagen er repræsenteret i byrådet, kan anmode om at blive fritaget for indsamling af underskrifter fra stillere. Sæt X på den særlige kandidatlisteformula.
Øvrige kandidatlister skal indsamle underskrifter fra minimum 25 stillere og maksimum 50 stillere.
Formularen til kandidatliste kan fås ved henvendelse til Direktionssekretariatet pr. mail til toch01@frederikshavn.dk eller på tlf. 98 45 62 53
Uden stillere:
Kandidatlister, der blev valgt ved sidste kommunalvalg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen 9 uger før valgdagen, kan indlevere kandidatliste i perioden: 2.-16. september 2025 kl. 12.00.
Med stillere:
Kandidatlister/partier, der ikke er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter, kan indlevere kandidatliste med 25-50 stillere i perioden fra 16.-30. september kl. 12.00.
Henvend dig i receptionen på Frederikshavn Rådhus, som efterfølgende kontakter Direktionssekretariatet.
Ønsker partier at indgå i valgforbund, skal dette meddeles senest 6. oktober 2025 kl. 12. Samme frist gælder, hvis der ønskes at tilbagetrække et anmeldt valgforbund.
Anmeldelse af valgforbund sker via en formular, som kan bestilles via Direktionssekretariatet på mail til toch01@frederikshavn.dk eller på tlf. 98 45 62 53.