Beboerklagenævn

Nævnet har ikke mulighed for, at behandle alle typer konflikter mellem lejere og udlejere

Beboerklagenævnet behandler sager om bl.a.:

  • Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt tilbagebetaling af depositum
  • Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden
  • Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse
  • Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet
  • Vand- og varmeregnskaber
  • Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste
  • Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål
  • Anvisning af almene familieboliger
  • Overtrædelse af husorden (kan kun indbringes af udlejer)

Beboerklagenævnet kan ikke behandle bl.a.:

  • Sager om erhvervslejemål
  • Tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsejendomme
  • Spørgsmål om opsigelse eller ophævelse af et lejemål
  • Spørgsmål om lejens størrelse
  • Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede.
  • Sager om mistet anciennitet.

Pris for 2024

Det koster 167 kr. at få behandlet en sag i Beboerklagenævnet. 
Beløbet reguleres 1. januar hvert år.

Sagsbehandlingstid

Beboerklagenævnet modtager 3-10 sager om året.
Der er stor forskel på hvor hurtigt en sag kan afgøres. Det afhænger af sagens omfang og karakter.

Ofte tager det 1-2 måneder at få behandlet en sag.

  • Når Beboerklagenævnet modtager din sag, får modparten en kopi af din klage.

  • Modparten får mulighed for at kommentere på sagen.

  • Alle parter i sagen får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, som har betydning for nævnets afgørelse.

  • Hvis en part ikke giver oplysninger i sagen, kan nævnet træffe afgørelse ud fra den anden parts påstand. Nævnet er dog ikke forpligtet hertil.

  • Beboerklagenævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter og alle offentlige myndigheder mfl.

  • Hvis nævnet ønsker at foretage besigtigelse af ejendommen eller din lejlighed, indkalder nævnet til besigtigelsen.

  • De sager, som Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle (falder udenfor nævnets område), skal i stedet indbringes for Boligretten.

Hvis du vil klage over Beboerklagenævnets afgørelse?

Ønsker du at klage over nævnets afgørelse, kan sagen indbringes for Boligretten.

Du skal ikke kontakte nævnet, men søge hjælp hos en advokat, lejerorganisationer, udlejerorganisationer eller Retshjælpen.

Kontakt

Sekretær for Husleje- og Beboerklagenævnet
Center for Teknik og Miljø

Sikkermail med MitID (for borgere)
Sikker mail (for virksomheder)

Tlf. (+45) 98 45 55 92

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.