- Ældrerådet holder ordinært møde 1 gang månedligt dog undtaget juli måned. Er der behov herfor, kan der afholdes ekstraordinære møder eller temamøder, og ordinære møder kan aflyses.
- Ældrerådets møder er ikke åbne for offentligheden. Dagsorden og referat er tilgængelige på kommunens hjemmeside.
- Møderne ledes af formanden og i tilfælde af dennes fravær af næstformanden.
- Rådet er beslutningsdygtigt når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
- Hvis et medlem er forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette til formand og sekretær forinden mødet.
- Formand og sekretær udarbejder sammen dagsorden for møderne.
- Medlemmer af Ældrerådet og forvaltningen kan få sager optaget på dagsordenen ved henvendelse til formanden senest 10 dage før mødet.
- Dagsorden og referat udsendes til medlemmer samt presse, og indsættes på kommunens hjemmeside.
- Formanden, eller ved dennes forfald næstformanden, kan i hastesager disponere på rådets vegne, og sagen sættes på dagsordenen for næste møde.
- Rådets medlemmer kan udtale sig fra referatet om arbejdet i Ældrerådet med loyalitet over for de beslutninger, som er truffet i rådet. Formanden, eller et af rådet udpeget medlem, kan udtale sig offentligt på rådets vegne.
- Ældrerådet kan nedsætte arbejdsgrupper, som efter rådets anvisning kan arbejde med afgrænsede opgaver. Efter aftale med Ældrerådet kan specialister tilknyttes sådanne opgaver. Ligeledes kan der udpeges medlemmer fra Ældrerådet til at deltage i arbejdsgrupper nedsat af forvaltning eller lignende.
- Ældrerådet kan, hvis det skønnes påkrævet, afholde offentlige møder om bestemte emner. Beslutning herom træffes på rådets møder.
- Såfremt et medlem af Ældrerådet i en periode på 3 måneder eller mere er forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan en stedfortræder indkaldes.
- Forretningsordenen er gældende fra den 8. januar 2018.