Ansøgningsskema og budgetskabelon til anlægspuljen
Inden du søger anlægspuljen, skal du udarbejde et budget. Du kan evt. bruge denne budgetskabelon:
Ansøgningsskema til anlægspuljen
Vær opmærksom på, at ansøgningerne screenes for at sikre, at det ansøgte står i rimeligt forhold til øvrige faciliteter og aktiviteter.
Myndighedstilladelser
Som ansøger er I selv ansvarlige for indhentning af de nødvendige myndighedstilladelser, fx byggetilladelse og miljøgodkendelse.
Tilsagn om støtte er derfor ikke ensbetydende med, at de relevante tilladelser kan gives. Det er jeres ansvar om ansøger at få de nødvendige godkendelser/tilladelser til at gennemføre projektet.
Tilsagn og udbetaling
Tilsagn
Tilsagn om støtte fra anlægspuljen er gældende fra den dag, I som ansøgere modtager besked om tilsagn indtil udgangen af indeværende kalenderår. - 31. december.
Herefter påhviler det jer som ansøgere at overholde tidsfristerne for realisering af projektet samt at sikre, at projektet gennemføres som beskrevet i jeres projektbeskrivelse ved ansøgning.
Udbetaling
- 75 procent af det bevilgede beløb udbetales ved projektstart jf. tilsagn fra Kultur- og Fritidsudvalget
- 25 procent af det bevilgede beløb udbetales ved projekts afslutning
De sidste 25 procent udbetales først, når I som ansøger til anlægspuljen har fremsendt dokumentation for gennemførslen og de afholdte udgifter, der knytter sig til det godkendte projekt.
Dokumentationen skal sendes til Fritid@frederikshavn.dk, inden bevillingsperioden udløber. Hvis ikke fristen overholdes, vil støtten bortfalde.
Uforudsete hændelser
Kontakt Fritid og Folkeoplysning på Fritid@Frederikshavn.dk, hvis der sker uforudsete hændelser, som forsinker projektet. Fritid og Folkeoplysning har mulighed for at dispensere mellem to kalenderår og overføre støtte mellem årene.
Ændring af projekt
Afdelingen Fritid og Folkeoplysning i Frederikshavn Kommunes er bemyndiget til at behandle projektændringer, hvis ændringerne ligger inden for samme økonomi og formål, som oprindeligt blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget.
Ubrugte anlægsmidler
Ubrugte anlægsmidler skal tilbagebetales til Frederikshavn Kommune.
Databeskyttelse
Du har mulighed for at læse mere om, hvordan kommunen behandler personlige oplysninger og dine rettigheder og pligter på siden "Databeskyttelse"- se under "Rettigheder og pligter i forbindelse med kommunens behandling af personoplysninger.