Tilskud til opstart af nyt
Sundhedspuljen er på 300.000 kr. pr. år og uddeles én gang om året. Sundhedsudvalget disponerer frit over pengene i sundhedspuljen. Derfor skal der ikke udloddes 300.000 kr. hvert år, men op til 300.000 kr.
Puljen er ny og evalueres af Sundhedsudvalget efter uddelingen i 2020.
Hvornår er der ansøgningsfrist?
Ansøgningsfristen er den 1. maj hver år.
Hvad kan Sundhedspuljen støtte?
Sundhedspuljen støtter nye aktiviteter for udsatte borgere, som kan bidrage til at højne sundheden for dem, der er deltager i aktiviteten.
Sundhedsudvalget lægger blandt andet vægt på:
- Målgruppen for aktiviteten: socialt udsatte borgere i Frederikshavn kommune
- Aktivitetens omfang og antal deltagere
- Den forventede sundhedsmæssige merværdi
- Størrelsen af det ansøgte beløb
- At aktiviteten er nyskabende og derfor ikke eller kun i begrænset omfang modtager tilskud fra andre kommunale puljer/tilskudsordninger
- At ansøgningen rummer gennemarbejdede planer for aktiviteternes gennemførsel (tidsplan, vurdering af målgruppe og deltagelse mv.)
- At I har overvejet, hvordan aktiviteten kan videreføres efter opstartsperioden
Hvornår vurderes ansøgningen?
Hvornår behandles ansøgningen?
Sundhedsudvalget behandler jeres ansøgning på udvalgets mødet i juni.
Hvis udvalget imødekommer ansøgningen, bliver beløbet udbetalt 1. august enten til et CVR- eller et cpr-nummer.
Krav om regnskab og redegørelse EFTER aktiviteten
I skal også indsende en redegørelse for, hvordan I har afviklet aktiviteten og hvilke resultater, I har opnået.
Send regnskab og redegørelse til
Center for Sundhed og Pleje til post@frederikshavn.dk - skriv "Sundhedspulje - regnskab og redegørelse" i titelfeltet.
Krav om børneattest, hvis personer har kontakt med børn under 15
Frivillige organisationer, der modtager økonomisk støtte fra puljen, skal indhente en børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som en del af deres opgave skal eller kan have kontakt med børn under 15 år.