Center for Dagtilbud
Center for Dagtilbud har ansvar for drift og udvikling af vuggestue, børnehaver og dagpleje i kommunen. Center for Dagtilbud har de kommunale dagtilbud opdelt i fire dagtilbudsdistrikter: Nord, Syd, Øst og Vest. Desuden har centret driftsaftale med 3 selvejende institutioner og en puljeinstitution.
Centeret står desuden for pladsanvisning, bevilling af fripladser og udbetaling af tilskud til pladser i private institutioner og private pasningsordninger.
Center for Familie
Center for Familie tager sig af indsatsen, der er målrettet børn og familier med særlige behov. Centret varetager også den forebyggende og behandlende indsats for børn og deres familier (fx tandpleje og sundhedspleje) samt tilbud til børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps.
Center for Handicap og Psykiatri
Center for Handicap og Psykiatri driver en række tilbud til voksne med fysisk eller psykisk handicap og misbrugsbehandling af voksne. Centret består af to afdelinger, handicapafdelingen og socialpsykiatri og misbrugsbehandling.
Center for Kultur og Borgerservice
Center for Kultur og Borgerservice er borgernes primære indgang til kommunen. Centret varetager borgerservice- og biblioteksfunktioner, og har ansvaret for Omstillingen, Kørselskontoret, Kontrolenheden, Stadsarkivet, Ydelsesafdelingen og receptionen på Frederikshavn Rådhus. Fra 1. januar 2020 er kultur- og fritidsområdet en del af centret.
Center for Park og Vej
Center for Park og Vej har ansvaret de kommunale vejarealer og rekreative områder. Centret passer blandt andet 1000 km veje, 694 hektar skov- og naturarealer og 80 km kyststrækning.
Center for Skole
Center for Skole står for undervisning af elever fra 0. – 10. klassetrin, ungdomsskole, SFO (Skolefritidsordninger) samt drift af fritids- og klubtilbud.
Skoleområdet er opdelt i fire skoledistrikter henholdsvis Nord, Syd, Øst og Vest. De 4 skoledistrikter varetager undervisning på almen- og specialområdet. Alle skoleafdelinger har tilknyttet en SFO I, som er et tilbud til skolebørn fra 0. til 3. klasse. På skoleafdelingerne i landsbyerne findes desuden en SFO II, som er et tilbud til skolebørn fra 4. til 6. klasse. I de tre byer Frederikshavn, Sæby og Skagen ligger fritidstilbuddet til børnene i 4.-6. klasse i fritidsklubberne
Ungdomsskolen er en samlet organisation, herunder 10. kl. centeret. Ungdomsskolen arbejder efter 2 lovgivninger - Lov om ungdomsskoler samt Folkeskoleloven (Lov om 10. klasse):
Ungdomsskolen er en fritidsskole for unge i alderen 12 til 18 år. Ungdomsskolens aktiviteter har til formål at styrke og uddybe unges kundskaber, give dem forståelse for og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold, samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
10. Klassecenteret har som formål at udvikle eleverne fagligt, personligt og socialt.
Fritids- og aftenklubber har dag- og aftenklubpladser for børn og unge mellem 10 og 18 år. I Frederikshavn kommune findes 2 kommunale og 1 selvejende fritids- og aftenklub.
Center for Social- og Sundhedsområdet
Center for Social- og Sundhedsområdet varetager myndighedsfunktionen for Hjælpemiddelenheden, Visitationsenheden, Socialenheden samt Kontrakt- og Tilsynsenheden. Centret varetager også forebyggende hjemmebesøg og rådgiver og vejleder borgere med inkontinens.
Center for Sundhed og Pleje
Center for Sundhed og Pleje tager sig blandt andet af hjemmepleje i borgernes eget hjem, pleje af borgere på de kommunale plejecentre, sygepleje og madservice.
Organisationsdiagram for Center for Sundhed og Pleje
- Centerchef (sekretariat)
- Team Hverdagsrehabilitering
- Aktivitet
- Nord
- Øst
- Vest
- Træning
- Skagen
- Frederikshavn
- Kastaniegården genoptræning
- Sæby
- Sundhed
- Skagen
- Frederikshavn
- Sæby
- Plejecentre
- Ankermedet
- Drachmannsvænget
- Lindevej-Ålbæk
- Strandgården
- Kastaniegården Pleje-/Rehabiliteringscenter
- Abildparken
- Søparken
- Bangsbo
- Rosengården
- Sæby
- Dybvad
- Østervrå
- Hjemme-/Sygepleje
- Skagen
- Strandby
- Frederikshavn Midtby
- Bangsbo
- Sæby
- Dybvad
- Østervrå
Center for Teknik og Miljø
Center for Teknik og Miljø tager sig af myndighedsopgaver som lokalplaner, byggetilladelser, opkrævning af ejendomsskatter og tilsyn med landbrug, virksomheder og arealfredninger. Den kommunale p-kontrol hører også under Teknik og Miljø.
Center for Økonomi og Personale
Center for Økonomi og Personale tager sig blandt andet af arbejdsmiljø, HR-opgaver, lønudbetaling og ansættelse af ledere og chefer.
Ejendomscenteret
Ejendomscentret er blandt andet ansvarligt for rengøring, drift og teknisk service af kommunale bygninger. Centret administrerer også grundsalg og kommunale havne.
Jobcenter Frederikshavn
Jobcenter Frederikshavn servicerer borgere og virksomheder med afsæt beskæftigelseslovgivningen. Jobcenter Frederikshavn består af en administrativ stabsfunktion og 6 afdelinger:
- Ydelsen
- Den Kommunale Ungeindsats (KUI)
- Job og Fastholdelse (sygedagpenge)
- Job og Vejledning (forsikrede ledige og virksomhedsservice)
- Job og Udvikling (kontanthjælp og mestringstilbud)
- Projekt og Integration
IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi
Afdelingen for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi vedligeholder størstedelen af Kommunens IT-systemer, IT-udstyr til ansatte og velfærdsteknologi til borgere.
Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet betjener byrådet, de politisk udvalg, borgmesteren og direktionen. Ledelsessekretariatet laver blandt andet dagsordner og referater for politisk udvalg, råd og nævn.
Udvikling & Erhverv
Udvikling & Erhverv har altid øje for strategien i Frederikshavn Kommune i henhold til de fire vækstspor, det maritime, energi, oplevelsesøkonomi og fødevarer.