
I det kommende efterårsprogram finder du et nøje sammensat og bredt udvalg af arrangementer, som forhåbentlig vil inspirere, give dig ny viden og vække din kulturelle appetit.
Temaer: ”Med andres ord” og "TECH"
I løbet af efteråret stiller vi skarpt på særligt to temaer. Til september tuner vi ind på danskernes læselyst i den store nationale kampagne ”Med andres ord”. Her er flere af landets biblioteker og DR gået sammen om at sætte fokus på danskernes litterære oplevelser blandt andet med udgangspunkt i citater.
Fra læselyst skal vi til noget helt andet, når vi til oktober sætter fokus på TECH. Teknologien er alle vegne i vores hverdag, og gennem foredrag, debatter og inspirerende udstillinger skal vi finde svar på, hvordan teknologien påvirker vores hverdag, de menneskelige relationer og ikke mindst vores fremtid.
TECH temaet skydes i gang med en stor todages festival på Frederikshavn Bibliotek med livsstilsekspert Mads Christensen ved roret, og i fornemt selskab med blandt andre Nikolaj Sonne og Christiane Vejlø skal vi lade os begejstre over de teknologiske muligheder, blive nysgerrige på udviklingen og klogere på fremtiden.
Ses vi?
Sæsonen byder ikke kun på temaer. Vi er stadig garant for et alsidigt og varieret program, og vi glæder os til at se dig.
Du kan roligt læne dig tilbage og dykke ned i efterårets program 2019, og som altid kan du besøge bibliotekets hjemmeside for at finde mere information og holde dig opdateret. Vil du gerne inspireres til nye læseoplevelser og vide mere om det, der sker på dit lokale bibliotek, kan du med fordel finde os de sociale medier - Facebook og Instragram