
Japanske gymnasieelever gæster kommunen

10 elever fra Hidaka High School i Japan gæster i disse dage Frederikshavn kommune. Eleverne besøger 2.K på Frederikshavn Gymnasium, og sammen har eleverne blandt andet lavet forsøg med mad og fermentering.
Netop mad var også et af omdrejningspunkterne, da borgmester Birgit S. Hansen tog imod de 10 elever fra Japan, 19 elever fra 2.K og deres respektive lærere. Hun talte blandt andet om de fire vækstspor i Frederikshavn Kommune, hvoraf mad er et.
- Heroppe er vi kendt for at producere mad af høj kvalitet, og vi er meget stolte af det, sagde Birgit S. Hansen, med fiskeri og slagteri som eksempler.
Eleverne fra Japan kommer fra byen Wakayama, der er partnerskabsby til Frederikshavn.
Det faste emne for det japanske besøg er uddannelse og fysisk trivsel, da de japanske elever har biologi på højniveau.
Eleverne Wakayama rejser hjem fredag den 5. oktober.
Udgivet den 3. oktober 2018